Sekundær navigation

Kapitalkrav

Selskabsloven har indførte nye kapitalkrav i forbindelsen med stiftelse af anpartsselskaber

Efter den nye selskabslov (§ 4) skal aktieselskaber have en selskabskapital svarende til mindst kr. 500.000,00.

Anpartsselskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst kr. 80.000,00.

For aktieselskaber er selskabskravene således uændret i forhold til de hidtil gældende regler, hvorimod kapitalkravet for anpartsselskaber er reduceret fra kr. 125.000,00 til kr. 80.000,00.

Kapitalkravet gælder både ved selskabets stiftelse og ved efterfølgende kapitalforhøjelser og kapitalnedsættelser i selskabet.

Selskaber uden legal minimumskapital har været kendt længe i andre lande, fx England og Irland, ligesom også Tyskland og Frankrig nyligt har lempet kapitalkravene for visse kapitalselskaber. I Danmark har man imidlertid - indtil videre - valgt at bibeholde et lovmæssigt mindstekrav til selskabskapitalen.

Baggrunden for reglerne om mindstekrav for kapitalen i et selskab er, at man fra lovgivers side ønsker at yde selskabets kreditorer en vis beskyttelse mod at lide tab.

Herudover gælder, at ledelsen ansvarlig for, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift, og ledelsen vil efter omstændighederne kunne ifalde ansvar, hvis dette ikke er tilfældet - uanset selskabskapitalen overstiger den legale minimumskapital.

 

Kapitalandele i nominelle beløb eller stykandele?

Efter de hidtil gældende regler har det alene været muligt at udstede kapitalandele med en nominel værdi.

Med den nye selskabslov bliver det muligt at udstede stykaktier/stykanparter (også kaldet non par value-aktier). Som betegnelsen antyder tælles stykandele alene ved deres antal, dvs. selskabskapitalen er opdelt i et nærmere bestemt antal aktier - stykaktier - og ikke i nominelle beløb.

Eksempel:

Et aktieselskab skal stiftes med en aktiekapital på 1 mio. kr., der skal fordeles på 10.000 stk. aktier.

Hvis aktierne udstedes med en nominel værdi, vil hver af de 10.000 aktier have en nominel værdi på kr. 100,00. I selskabets vedtægter skal det fremgå, at selskabets aktiekapital udgør kr. 1.000.000,00 fordelt i aktier á kr. 100,00.

Hvis selskabet ønsker at anvende de nye regler om stykaktier, skal det i stedet fremgå af vedtægterne, at selskabets aktiekapital udgør kr. 1.000.000,00 fordelt på 10.000 styk aktier.

Det er muligt at omdanne eksisterende nominelle andele til stykandele, ligesom det også er muligt at kombinere nominelle andele med stykandele, eksempelvis således, at et allerede eksisterende selskab med nominelle kapitalandele gennemfører en kapitalforhøjelse med stykandele.

Kontakt
Jesper Bierregaard
Jesper Bierregaard

Profession:
Advokat, cand.merc.jur.

Mobil:
+ 45 26 12 72 96

Mail:
jbi@dahllaw.dk

Forretnings-områder

Corporate Commercial

Bund navigation

dahl advokatfirma