KVOTER I DANSK SKATTERET

Kvoteregulering har været en kendt størrelse i dansk landbrug gennem mange år, men har ikke altid haft den store interesse i en skattemæssig henseende. Skatteretligt er de forskellige kvoteformer således, gennem flere år, blevet betragtet som værende accessorier til andre aktiver f.eks. mælkekvoten som accessorie til landbrugsejendommen og fiskekvoten som accessorie til fiskekutteren o.l. Dette har blandt andet haft den konsekvens, at beskatningen af de forskellige kvoteformer været væsentlig differentieret.

I 2004 tog Økonomi- og Erhvervsministeren initiativ til implementering af CO2-kvotedirektivet og en gennemgående omlægningen af EUs landbrugsstøtte. Skatteministeren fulgte umiddelbart herefter op med et initiativ til lovgivning om en skattemæssig behandling af disse nye og gamle kvotformer. I første omgang blev der alene lovgivet om CO2-kvoter og sildekvoter. Men kort tid efter fulgte et komplet lovforslag med specifikke skatteregler for behandlingen af de generelle kvoteformer; engangskvoter, løbende kvoter, leveringsrettigheder for sukkerroer og betalingsrettigheder efter EUs landbrugsstøtteordning.

Den skatteretlige behandling af kvoter er i dag reguleret i afskrivningslovens §§ 40A-C. Advokatfuldmægtig Christian Stærkind har i en artikel offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter redegjort for hvorledes disse rettigheder behandles i skattemæssighenseende. Artiklen kan findes i sin fulde længde i TfS2011, 348.