Stiftelsesproceduren for aktie- og anpartsselskaber er i høj
grad formbundet i forhold til, hvad der gælder ved oprettelse af
eksempelvis interessentskaber, kommanditselskaber, andelsselskaber
og foreninger.
Der skal således oprettes en række dokumenter til brug for
stiftelsen af selskaber, der skal indskydes midler i selskabet af
en vis størrelse (enten kontant eller i form af aktiver) og
selskabet skal anmeldes til registrering hos Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Efter de tidligere gældende regler har stiftelsesproceduren for
henholdsvis aktieselskaber og anpartsselskaber været
forskellig.
Grundtanken i aktieselskabsloven var, at et aktieselskab som
udgangspunkt blev etableret ved en "successiv stiftelse", hvor
stiftelsen kræver flere arbejdsgange. Først skulle der underskrives
et stiftelsesdokument af stifterne med tilhørende udkast til
vedtægter for selskabet, hvorefter der blev gennemført aktietegning
på enten stiftelsesdokumentet eller på tegningslister med
efterfølgende godkendelse af aktietegningen fra stifterne. Endeligt
blev den stiftende generalforsamling afholdt. Der blev her truffet
beslutning om selskabets stiftelse, vedtægternes indhold og valg af
ledelse og revision. Herefter registreredes selskabet hos Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen.
I praksis blev aktieselskaber dog typisk stiftet ved en
"simultan-stiftelse" ligesom ved stiftelse af anpartsselskaber.
For anpartsselskaber var proceduren således også til en vis grad
formbunden. Stiftelsen af et anpartsselskab kunne dog gennemføres i
én arbejdsgang, idet der for anpartsselskaber ikke var krav om
afholdelse af en stiftende generalforsamling. Det hænger sammen
med, at hele anpartskapitalen - i modsætning til aktieselskaber -
skulle tegnes af stifterne.
Ophævelse af kravet om stiftende generalforsamling
Med de nye regler er proceduren for stiftelse af aktieselskaber
tilpasset de hidtidige stiftelsesregler for anpartsselskaber.
Kravet om afholdelsen af en stiftende generalforsamling er
således ophævet, idet reglen har forekommet at være unødig
formalistisk.
Tegning af anparter
Det tidligere gældende krav om, at hele anpartskapitalen skulle
tegnes af stifterne er ophævet.
Det betyder, at anparterne - ligesom for aktieselskaber - kan
tegnes af andre end stifterne. Dermed indføres mulighed for at
udbyde anparterne til en videre kreds end stifterne.
Et anpartsselskab må dog ikke udbyde anparterne til
offentligheden (§ 1, stk. 3), fx via avisannoncer m.v. Ønsker man
dette, må selskabet organiseres som et aktieselskab. Selskabsloven
giver mulighed for at omdanne anpartsselskabet til et
aktieselskab.
Stiftelsesomkostninger
Hvis selskabet skal afholde omkostningerne til stiftelsen, skal
de anslåede omkostninger oplyses i stiftelsesdokumentet. Dette
oplysningskrav har hidtil kun været gældende for aktieselskaber,
men gælder altså nu for både aktieselskaber og
anpartsselskaber.
Standardvedtægter
Det vil fortsat være nødvendigt at træffe en række beslutninger
om udformningen af selskabets vedtægter, herunder størrelsen af
selskabets kapital, ledelsesmodel, navn m.v., således at lovens
mindstekrav til vedtægternes indhold opfyldes.
Det har været foreslået, at der skulle indføres en
standardvedtægt, men dette blev ikke gennemført.
Vedtægterne vil altid kunne ændres eller udvides efterfølgende,
hvis der opstår behov herfor.
Ens anmeldelsesfrister
Efter de hidtil gældende regler har anmeldelsesfristen ved
stiftelse af anpartsselskaber været 8 uger, mens den for
aktieselskaber har været 6 måneder.
Den lange anmeldelsesfrist for aktieselskaber har hidtil været
begrundet i den successive stiftelsesprocedure med udarbejdelse af
stiftelsesdokument og efterfølgende afholdelse af stiftende
generalforsamling. Stiftelsesproceduren er nu forenklet.
Fristen for anmeldelsen af såvel aktieselskaber som
anpartsselskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er forkortet
til blot 2 uger regnet fra underskriften af stiftelsesdokumentet.
Overskrides fristen kan selskabet ikke registreres hos Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.