Efter de tidligere gældende regler var det et krav, at hele den
tegnede selskabskapital skulle indbetales til selskabet i
forbindelse med tegning af aktier eller anparter - enten med
kontanter og/eller ved apportindskud af aktiver.
25 % - reglen
Selskabsloven fastslår, at der til enhver tid skal være
indbetalt minimum 25 % af selskabskapitalen, dog mindst kr.
80.000,00 (§ 33).
I aktieselskaber skal aktiekapitalen være mindst kr. 500.000,00.
Der skal således altid være indbetalt min. 125.000,00 i
aktieselskaber svarende til 25 % af den legale minimumskapital.
I anpartsselskaber skal anpartskapitalen være mindst kr.
80.000,00. Dermed slår 25 %-reglen først igennem fuldt ud for
anpartsselskaber, der har en anpartskapital på mindst kr.
320.000,00.
Indbetalingen skal ske i forhold til hver enkelt kapitalandel.
Det er således ikke muligt at opfylde kravet om indbetaling af 25 %
af selskabskapitalen ved at foretage lave indbetalinger på nogle
kapitalandele og kompensere herfor ved større indbetalinger på
andre kapitalandele.
Hvornår er der krav om fuld indbetaling?
Hvis kapitalandelene tegnes til overkurs, skal hele overkursen
indbetales fuldt ud. Der er således ikke mulighed for at få kredit
med indbetaling af en evt. overkurs på de tegnede
kapitalandele.
Muligheden for delvis indbetaling gælder kun ved tegning af
kapitalandele kontant. Hvis kapitalandelene således tegnes - helt
eller delvist - ved apportindskud af aktiver eller ved
gældskonvertering, skal de tegnede andele indbetales fuldt ud. Hvis
der således skal tegnes aktier ved både kontant indskud og
apportindskud kan det overvejes at gennemføre aktietegningerne
adskilt.
Forrentning af udestående kapital
Selskabsloven foreskriver ingen pligt til at forrente den
udestående kapital. Den udestående kapital kan således være
rentefri kredit for kapitalejeren.
Det er dog usikkert, hvorvidt og i hvilket omfang en sådan
rentefri kredit også accepteres skattemæssigt, når kapitalejeren og
selskabet er interesseforbundne parter. Foreligger der en kontrol
som anført i Ligningslovens § 2, må der skulle ske forrentning af
fordringen svarende til markedsrenten.
Kapitalejernes beføjelser
Den omstændighed, at selskabskapitalen ikke er fuldt indbetalt,
berører ikke i sig selv kapitalejernes økonomiske og
forvaltningsmæssige beføjelser i selskabet, dvs. deres ret til at
modtage udbytte og møde på selskabets generalforsamlinger og udøve
deres tale- og stemmeret m.v.
Solidarisk hæftelse
Kapitalandele, der ikke er fuldt indbetalt, kan godt overdrages.
Sælger vil imidlertid ikke kunne frigøre sig for hæftelsen for den
udestående kapital, idet selskabsloven fastslår, at sælger hæfter
solidarisk med køber - og evt. senere erhverver - for
resthæftelsen.
Indkrævning af udestående kapital
En kapitalejer kan til enhver tid foretage frivillig indbetaling
af den udestående kapital på de kapitalandele, som han ejer.
Medmindre vedtægterne bestemmer andet, skal kapitalejeren i så fald
indbetale hele den udestående kapital.
Selskabets ledelse kan til enhver tid kræve den udestående
kapital indbetalt på anfordring. Efter selskabsloven er
indbetalingsfristen min. 2 uger. Denne frist kan ikke gøres
kortere, men det kan derimod bestemmes i vedtægterne, at fristen
skal være længere end 2 uger, dog maksimalt 4 uger.
Som udgangspunkt skal opkrævningen af udestående kapital omfatte
samtlige kapitalejere i selskabet med udestående kapital. Ledelsen
må således ikke indkræve resthæftelsen alene over for nogle - men
ikke alle - kapitalejere.
Det er dog muligt at oprette aktieklasser i selskabet, der er
stillet forskelligt i henseende til indbetaling af selskabskapital,
eksempelvis således, at ledelsen skal indkræve udestående kapital
for aktierne i aktieklasse 1 forud for aktierne i klasse 2 m.v.
Når først en kapitalejer - enten frivilligt eller efter
forudgående indkrævning fra ledelsen - har indbetalt udestående
kapital, kan kapitalejeren ikke senere kræve beløbet udbetalt til
sig som ny udestående kapital. En sådan udbetaling kan kun ske
efter de almindelige regler om udlodning af udbytte.
Konsekvenser af manglende indbetaling
Hvis ledelsen har indkrævet udestående kapital og kapitalejeren
ikke foretager indbetaling rettidigt, har ledelsen mulighed for at
tvangsinddrive beløbet efter de almindelige regler herom. Dette
indebærer som udgangspunkt, at ledelsen skal opnå en dom mod
kapitalejeren, således at dommen efterfølgende kan danne grundlag
(eksekutionsfundament) for inddrivelse af beløbet via
fogedretten.
For at lette inddrivelsesproceduren har selskabet imidlertid
mulighed for i selve stiftelsesdokumentet hhv.
generalforsamlingsprotokollatet (hvis aktierne tegnes ved
kapitalforhøjelse) at bestemme, at dokumentet i tilfælde af
ikke-rettidig indbetaling af udestående kapital kan tjene som
grundlag for umiddelbar tvangsfuldbyrdelse efter retsplejelovens §
478, stk. 1, nr. 5. Det betyder, at selskabet i så fald ikke
behøver at opnå dom for sit krav men kan inddrive beløbet hos
kapitalejeren via fogedretten alene på grundlag af dokumentet.
En konsekvens af ikke-rettidig indbetaling af udestående kapital
er i øvrigt, at kapitalejeren mister retten til at stemme på
generalforsamlingen, ligesom kapitalejerens kapitalandele ikke
anses for repræsenteret på generalforsamlingen (§ 34, stk. 3).
Den mistede stemmeret og repræsentationsret omfatter samtlige
kapitalandele, som den pågældende kapitalejer ejer, dvs. også de
kapitalandele, som evt. måtte være fuldt indbetalt.
Stemme- og repræsentationsretten genetableres først, når den
udestående kapital er indbetalt til og registreret i selskabet.
Indbetalingen til selskabet kan ske kontant eller - hvis ledelsen
giver samtykke hertil - ved apportindskud af aktiver eller ved
modregning af fordringer, som kapitalejeren har mod selskabet.
Det er ikke ganske afklaret hvad der gælder, hvis samtlige
kapitalejere i selskabet har undladt at foretage rettidig
indbetaling af udestående kapital. Umiddelbart vil selskabets
generalforsamling være sat ud af funktion, idet ingen kapitalejer
kan stemme på generalforsamlingen. Dette er ikke
hensigtsmæssigt.
Kapitalejere, der ikke har foretaget rettidig indbetaling af
udestående kapital, bevarer deres økonomiske beføjelser, dvs.
retten til at modtage udbytte m.v. Selskabet har dog ret til at
modregne udloddet udbytte m.v. i udestående kapital indtil denne
kapital er fuldt indbetalt.
Præsentation i regnskabet
Regnskabsmæssigt kan den udestående kapital efter selskabets
valg præsenteres efter to metoder - bruttometoden eller
nettometoden.
Efter bruttometoden indregnes den udestående kapital som et
aktiv (tilgodehavende) i selskabets balance under aktiverne. Dette
indebærer, at selskabets egenkapital præsenteres med den tegnede
kapital (fx kr. 500.000,00), selvom alene 25 % af kapitalen er
indbetalt til selskabet.
Efter nettometoden fratrækkes den udestående kapital direkte
under egenkapitalen. Herved præsenteres selskabets egenkapital kun
med den indbetalte del - dvs. fx kr. 125.000,00 svarende til 25 %
af kr. 500.000,00.
Ved valget mellem de to metoder skal man - som långiver m.v. -
være opmærksom på, at selskabets nøgletal vedrørende soliditet,
afkastgrader og balancesum kan være væsentligt forskellig afhængigt
af valget (eksempelvis vil selskabets soliditetsgrad alt andet lige
påvirkes i opadgående retning ved valg af bruttometoden frem for
nettometoden). Det kan efter omstændighederne have betydning
for bestemmelser i låne- og kreditaftaler m.v.
Selskabets rådighed over fordringen
Selskabet kan ikke overdrage eller pantsætte fordringen mod
kapitalejeren. Fordringen kan således ikke konverteres til likvide
midler, hvilket må anses for den største ulempe ved brugen af
modellen med udestående kapital.
Påvirkning af udbyttemulighederne
Man skal være opmærksom på, at stiftelse af et selskab med
udestående kapital indebærer, at selskabets muligheder for at
foretage udbytteudlodninger begrænses. Dette skyldes, at selskabet
"fødes" med negative frie reserver som følge af den udestående
kapital. Selskabet kan først foretage udbytteudlodninger, når de
frie reserver er positive.