Som alternativ til aflønningen med kontant vederlag kan der
mellem arbejdsgiver og arbejdstager aftales aflønning med
forskellige frynsegoder. Et af disse frynsegoder kan være
aktieaflønning. Aktieaflønning er typisk en aftale om, at den
ansatte modtager aktier eller får ret til at købe eller tegne
aktier i arbejdsgiverselskabet til en på forhånd aftalt kurs.
Den skattemæssige behandling af aktieaflønningsaftaler har over
årene udviklet sig og er efterhånden et meget komplekst område.
Denne kompleksitet er i forbindelse med vedtagelse af finansloven
for 2012 lempet en del.
FØR FINANSLOVEN
Før finansloven for 2012 var der fire muligheder for
aktieaflønning:
- Beskatning på det tidspunkt, hvor man fik tildelt aktierne
eller retterne hertil
- Beskatning på det tidspunkt, hvor man udnytter retten til at
købe eller tegne aktier, eller
- Beskatning på det tidspunkt, hvor man solgte de aktier, som
enten havde modtaget eller havde erhvervet på grund af en ret til
at købe eller tegne disse.
Den sidstnævnte mulighed medfører den størst mulige
skatteudskydelse for arbejdstageren. Arbejdstageren kan få tildelt
nogle rettigheder og også udnytte den og bliver først beskattet,
når de underliggende aktier sælges.
Beskatningsmæssigt var dette muligt både ved
individuelle aktieaflønningsaftaler og generelle
aktieaflønningsaftaler, jf. ligningslovens §§ 7 H og 7 A.
DE TO MULIGHEDER
Begge bestemmelser - ligningslovens §§ 7 A og 7 H - er ophævet
med virkning fra indkomståret 2012. Fremadrettet er der kun to
muligheder for aktieaflønning. Enten beskattes man, når man får
tildelt rettighederne, eller også beskattes man, når man udnytter
sine rettigheder. Sidstnævnte gælder kun for køberetter til aktie
og tegningsretter til aktier. Modtager en ansat derfor fremadrettet
aktier som en slags bonus, bliver den ansatte beskattet på
modtagelsestidspunktet.
De pågældende justeringer medfører på den ene side, at tingene
er noget mere let tilgængelige og lettere at overskue. På den anden
side medfører justeringen også, at gevinsten og motivationen til at
anvende aktieaflønning herved begrænses. Afvejningen mellem de to
hensyn er naturligvis en politisk afvejning - en afvejning, som
regelændringen naturligvis er udtryk for.