Sekundær navigation

NYHEDSBREV NR. 19

DAHLs nyhedsbrev om forsikrings- og erstatningsret. Nyhedsbrev nr. 19, udgivet december 2008.

Udgiver:

DAHL

December 2008 - Årgang 7 nr. 19

 

FORORD

Hermed nyhedsbrev nr. 19 fra Dahls erstatnings- og forsikringsretsgruppe.

 

Siden vort sidste nyhedsbrev har vi med Top Toy-dommen af 6. oktober 2008 fået Højesterets stillingtagen til periodisering af tabt arbejdsfortjeneste, også i de sager der både er omfattet af erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven.

 

Retsstillingen er herefter, at kravet på tabt arbejdsfortjeneste ophører ved virkningstidspunktet for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om tilkendelse af erhvervsevnetabserstatning.

 

Højesteret udtaler, at efter ordlyden af erstatningsansvarslovens § 2 og dens forarbejder må bestemmelsen forstås således, at der skal være sammenfald mellem det tidspunkt, hvor retten til tabt arbejdsfortjeneste ophører og det tidspunkt, hvor retten til erhvervs- evnetabserstatning indtræder, således at der hverken opstår overlapninger eller huller mellem de to erstatningsposter.   

 

Det er i dommen fremhævet, at virkningstidspunktet ikke var bestridt, hvilket måske åbner for fremtidige sager og afgørelser om selve virkningstidspunktet.

 

Derudover afventer vi fortsat Højesterets stillingtagen i de sager, hvor Arbejdsskadestyrelsen har truffet såvel midlertidig som endelig afgørelse om erhvervsevnetab, og i de sager hvor der foreligger en midlertidig positiv afgørelse med tilbagevirkende kraft, mens det er uvist, om der vil blive et varigt erhvervsevnetab. Højesteret forventes at træffe afgørelse om disse spørgsmål i november 2009.

 

Et andet uafklaret forhold er, hvilken rækkevidde de svar, vi får fra Arbejdsskadestyrelsen efter forespørgsel i medfør af Højesterets kendelser af 21. september 2007, har i forhold til periodisering af tabt arbejdsfortjeneste.

 

Af præmisserne i nævnte kendelser fremgår, at besvarelsen kan have betydning som vejledning for retten i forbindelse med afgørelsen om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

 

Vi fører p.t. flere verserende retssager herom, og ser med spænding frem til ligeledes at få dette spørgsmål afklaret.

 

 

 

Vi fra Dahl ønsker alle læsere en glædelig jul og et godt nytår.

 

 

Bidrag til nyhedsbrevet modtages gerne, ligesom spørgsmål eller bemærkninger kan rettes til den advokat, der har ført de specifikke sager eller til advokat Louise Ingerslev Andersen på lia@dahllaw.dk eller på telefon 87 27 11 00.

 

Nyhedsbrevet forefindes ligeledes på Dahl's hjemmeside - www.dahllaw.dk.

 

 

Louise Ingerslev Andersen

 

 

Dahl beskæftiger ca. 280 medarbejdere, heraf ca. 130 jurister.

 

Dahl har gennem mange år beskæftiget sig med rådgivning om erstatnings- og forsikringsretlige forhold, og har fast en særlig gruppe af jurister, der primært beskæftiger sig inden for dette område. Gruppen har opnået en stor erfaring inden for erstatnings- og forsikringsretlige forhold, bl.a. gennem førelse af et betydeligt antal sager ved såvel de almindelige domstole som ved voldgift.

 

Rådgivningen om erstatnings- og forsikringsretlige forhold ydes til både forsikringsselskaber, erhvervsvirksomheder, kommuner, amter og privatpersoner.

 

De advokater, der særligt beskæftiger sig med erstatnings- og forsikringsret er:

 

 

 

Peter Henrik Würtz, Viborg

phw@dahllaw.dk

 

87 27 11 00

Niels Wulff, Viborg

nwu@dahllaw.dk

87 27 11 00

Louise Ingerslev Andersen, Viborg

lia@dahllaw.dk

 

87 27 11 00

Anne Hedegaard Thomsen, Viborg

aht@dahllaw.dk

87 27 11 00

Charlotte Zacho Skovbo, Viborg

csk@dahllaw.dk

 

87 27 11 00

Christian Beck Asmussen, Viborg

cba@dahllaw.dk

87 27 11 00

Marie-Louise Gammelgaard Nielsen, Viborg

mgn@dahllaw.dk

 

87 27 11 00

 

Jørn Friis, Viborg

jfr@dahllaw.dk

 

87 27 11 00

Jens Holm Bangsgaard, Herning

jhb@dahllaw.dk

96 26 40 00

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse                                                                                 Side

 

Domme og kendelser:

 

Vestre Landsret, kendelse af 17. april 2008 i V.L. B-0506-08.

Arbejdsskadesag - forelæggelse for Retslægerådet skulle afvente forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsen.                                                                                        

 

Østre Landsret, kendelse af 11. august 2008 i Ø.L. B-1796-08.

Genoptagelse af sagens forberedelse og tilladelse til adcitation efter afgivelse af duplik og 2. telefonretsmøde.                                                                      

 

Vestre Landsret, dom af 22. august 2008 i V.L. B-0856-07.

Periodisering af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste - kommunens behandling af arbejdsprøvning m.v.                                                                                     

 

Østre Landsret, kendelse af 10. november 2008 i Ø.L. B-2618-08.                

 

Retten i Herning, dom af 7. august 2008 i BS 56-99-184/2006.

Arbejdsgiver frifundet for erstatningsansvar for manglende anmeldelse af arbejdsskade.                                                                                                  

 

Retten i Viborg, dom af 8. september 2008 i B.S. 71-1-164/2006.

Arbejdsskadesag - bevisbyrde - arbejdsgiver frifundet.                            

 

Retten i Randers, dom af 23. september 2008 i BS 7-375/2007.

Anprisninger i salgsopstilling ikke garanti. Ejendomsmægler og sælger blev derfor frifundet for sagsanlæg fra en køber, der efter overtagelse af ejendommen måtte tåle, at foran beliggende ejendom fik påsat ny tagetage, hvorved udsigten blev indskrænket.                                                                                                         

 

Retten i Hjørring, dom af 7. oktober 2008 i BS 82-26-386/2006.

Bygherre og entreprenør frifundet for revnedannelser i naboejendom på grund af manglende dokumentation for årsagssammenhæng.                                

 

Retten i Viborg, dom af 13. oktober 2008 i BS 65-1-570/2006.

Entreprenør frifundet for erstatningskrav rejst af beruset fodgænger, der om natten på vej hjem fra byen faldt ved kloakrist på et område, hvor der udførtes vejarbejde.                                                                                                                      

 

Retten i Hjørring, dom af 15. oktober 2008 i B.S. nr. 82-20-270/2006.

Arbejdsskade - sædvanlig arbejdsfunktion - instruktion - tekniske hjælpemidler og sagsøgers bevisbyrde - arbejdsgiver frifundet.                                        

 

Retten i Randers, dom af 21. oktober 2008 I BS 33-112/2005.

Sælgerne af nedlagt landbrugsejendom pålagt at betale erstatning til køberne i henhold til garanti i skøde, hvorefter sælgerne indestod for, at omfattende selvbygarbejder var udført håndværksmæssigt korrekt - fastslået ved syn og skøn, at selvbyg ikke var udført håndværksmæssigt korrekt. Ejerskifteforsikring pålagt at betale kr. 80.000,00 - byggesagkyndig blev frifundet.                               

 

Retten i Horsens, dom af 24. oktober 2008 i BS nr. 99-1268/2007.

Ansvar for ejendomsvurdering, salgsmetode og godtgørelse efter lov om omsætning af fast ejendom § 24, stk. 2. Ejendomsmægler frifundet.                         

 

Retten i Viborg, dom af 7. november 2008 i B.S. 1-691/2007.

Ophævelse af samarbejdsaftale - berettiget på grund af væsentlig misligholdelse.                                                                                                                           

Retten i Viborg, tilkendegivelse af 14. november 2008 i BS 1-94/2008.

Ikke rette sagsøgte.                                                                                             

 


 

 

Domme og kendelser:

 

Vestre Landsret, kendelse af 17. april 2008 i V.L. B-0506-08.

 

Arbejdsskadesag - forelæggelse for Retslægerådet skulle afvente forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsen.

 

Under sagens forberedelse ønskede sagsøger, at forelæggelse for Retslægerådet med henblik på vurdering af den medicinske årsagssammenhæng og indhentelse af Arbejdsskadestyrelsens vurdering jf. erstatningsansvarslovens § 10 skulle ske samtidigt.

 

Sagsøgte anmodede om, at der først skulle ske forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsen før der blev indhentet udtalelse fra Retslægerådet. Såvel indholdsmæssigt som procesøkonomisk fandt sagsøgte det formålstjenligt at Arbejdsskadestyrelsens vurdering blev foretaget, før der blev taget stilling til, hvorvidt sagen skulle forelægges for Retslægerådet, idet de oplysninger der måtte fremkomme i forbindelse med udtalelsen fra Arbejdsskadestyrelsen kunne få betydning for forelæggelse for Retslægerådet.

 

Byretten afsagde kendelse, hvorefter der skulle ske forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsen inden forelæggelse for Retslægerådet.

 

Vestre Landsret stadfæstede kendelsen af de grunde, som byretten havde anført.

 

Sagsøger anmodede Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære landsrettens kendelse til Højesteret. Procesbevillingsnævnet meddelte afslag herpå, idet kæren ej fandtes at vedrøre spørgsmål af principiel karakter.

 

Yderligere oplysninger vedrørende denne sag fås ved henvendelse til advokat Louise Ingerslev Andersen, Viborg.

 

 

Østre Landsret, kendelse af 11. august 2008 i Ø.L. B-1796-08.

 

Genoptagelse af sagens forberedelse og tilladelse til adcitation efter afgivelse af duplik og 2. telefonretsmøde.

 

Kommunen A anlagde sag mod arbejdsgiver B i anledning af regreskrav for arbejdsskade overgået B's ansatte under arbejde på skib, hvis hydrauliske bom netop var repareret hos C.

 

I umiddelbar forlængelse af telefonretsmøde afholdt den 24. juni 2008 afsagde byretten den 25. juni 2008 kendelse, hvorefter sagens forberedelse blev sluttet og adcitation af C blev nægtet.

 

Spørgsmålet om adcitation af C havde været behandlet i samtlige processkrifter fra og med svarskriftet. Senest i duplikken havde B meddelt, at man ville vende tilbage vedrørende adcitation, idet A i replikken havde anført, at B's opfordring herom ikke ville blive fulgt. B afventede sit ansvarsforsikringsselskabs tiltrædelse af dette processkridt.

 

Der havde ikke i rettens mødeindkaldelser eller under tidligere retsmøder været bemærkninger angående adcitation. Heller ikke indkaldelsen til telefonretsmødet den 24. juni 2008 indeholdt en dagsorden vedrørende spørgsmålet om adcitation.

 

A havde i øvrigt ikke på noget tidspunkt forud for nævnte telefonretsmøde protesteret mod B's adcitation af C.

 

Trods den kontinuerlige behandling i processkrifterne fremkom A's protest mod adcitation først på rettens opfordring under telefonretsmødet den 24. juni 2008.

 

B kærede byrettens kendelse og anførte, at retten under sagens forberedelse frem til den 24. juni 2008 havde fraveget den i retsplejelovens § 353 beskrevne fremgangsmåde og præklusiviteten heri. B havde derfor kunnet gå ud fra, at muligheden for adcitation ikke uden yderligere varsel ville blive afskåret under telefonretsmødet den 24. juni 2008.

 

Retten blev den 24. juni 2008 beklædt af en anden dommer, som uden varsel håndhævede reglernes præklusivitet. B fik derfor ikke mulighed for at forholde sig til indsigelsen, før retten reelt besluttede at nægte adcitation.

 

B fastholdt at retsplejelovens betingelser for adcitation var opfyldt, og gjorde yderligere gældende, at der ikke forelå en situation som omhandlet i retsplejelovens § 250, stk. 5, 2. punktum. Forberedelsen blev først afsluttet ved kendelsen af 25. juni 2008.

 

Spørgsmålet om hvorvidt sagen var færdigforberedt afventede i øvrigt fortsat afklaring på, hvorvidt syn og skøn skulle gennemføres.

 

Landsretten henviste til, at spørgsmålet om adcitation havde været behandlet i samtlige processkrifter fra og med svarskriftet, og at B senest i duplikken havde taget forbehold herom.

 

Da byretten afsluttede sagens forberedelse den 25. juni efter at kendelsen vedrørende adcitation blev afsagt og idet betingelserne for adcitation og kumulation i øvrigt fandtes at være opfyldt bestemte landsretten, at forberedelsen blev genoptaget og B fik tilladelse til at adcitere C under den verserende sag.

 

Yderligere oplysninger om denne sag kan fås ved henvendelse til advokat Louise Ingerslev Andersen, Viborg.

 

 

Vestre Landsret, dom af 22. august 2008 i V.L. B-0856-07.

 

Periodisering af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste - kommunens behandling af arbejdsprøvning m.v.

 

Skadelidte fik under et arbejdsuheld den 4. december 2002 skader på den ene hånd. Skadelidte, der arbejdede som murerarbejdsmand, var efter uheldet ude af stand til at genoptage sin hidtidige beskæftigelse.

 

Arbejdsgiveren blev ved Vestre Landsrets dom af 21. januar 2005 fundet ansvarlig for uheldet og pålagt at betale erstatning.

 

Under landsretssagen havde skadelidte opgjort sit krav på tabt arbejdsfortjeneste ind til 21. marts 2004. Skadelidte var på dette tidspunkt fortsat sygemeldt.

 

Efterfølgende rejste skadelidte krav om yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ind til den 23. oktober 2006, hvilket også var den dag, Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Arbejdsskadestyrelsen havde i sin afgørelse tilkendt skadelidte løbende ydelser for erhvervsevnetabserstatning fra den 1. juni 2005.

 

Af Arbejdsskadestyrelsens akter og akterne fra skadelidtes revalideringssag konstateredes, at skadelidtes hjemkommune havde været meget længe om at iværksætte revalidering for skadelidte. Kommunen blev kontaktet herom og anerkendte, at kommunen i hvert fald i perioden 1. juni 2004 til 1. juni 2005 ikke havde opfyldt sine forpligtelser til at søge skadelidte revalideret.

 

Afgørende blev derfor, om skadelidte eller arbejdsgiver skulle bære ansvaret for, at kommunen ikke havde opfyldt sine forpligtelser til at søge skadelidte revalideret tidligere.

 

Landsretten udtalte i denne forbindelse, at skadelidte ikke havde udvist forhold, der havde haft væsentlig betydning for længden af det tidsrum, der gik ind til revalideringen blev påbegyndt.

 

Landsretten fandt derfor, at skadelidte var berettiget til at kræve erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ind til den 1. juni 2005, hvor revalideringsforløbet blev påbegyndt og Arbejdsskadestyrelsens afgørelse havde virkning. 

 

Landsretten udtalte direkte i sine præmisser, at landsretten ikke under sagen, hvor kommunen ikke var part, havde taget stilling til, om kommunens sagsbehandling havde haft et sådant forløb, at der i forhold til arbejdsgiver var udvist et ansvarspådragende forhold, således at kommunen kunne gøres erstatningsansvarlig for virksomhedens tab.

 

Yderligere oplysninger vedrørende denne sag fås ved henvendelse til advokat Christian Beck Asmussen, Viborg.

 

 

Østre Landsret, kendelse af 10. november 2008 i Ø.L. B-2618-08.

 

Under en arbejdsskadesag havde arbejdsgiveren fremlagt et mødereferat vedrørende et møde mellem arbejdsgiveren og fagforeningen omkring arbejdsmiljø.

 

Arbejdsgiveren havde endvidere fremlagt en e-mail fra producenten af det anlæg, arbejdstvisten vedrørte. E-mailen indeholdt faktuelle oplysninger fra producenten af anlægget.

 

Byretten fandt, at mødereferatet ikke kunne anses for ensidigt indhentet, ligesom mailen fra producenten ikke kunne anses for en sagkyndig erklæring. Begge bilag blev således tilladt fremlagt.

 

Byrettens kendelse blev af Østre Landsret i november 2008 stadfæstet i henhold til grundene. 

 

Yderligere oplysninger vedrørende denne sag kan fås ved henvendelse til advokat Peter Henrik Würtz, Viborg.

 

 

Retten i Herning, dom af 7. august 2008 i BS 56-99-184/2006.

 

Arbejdsgiver frifundet for erstatningsansvar for manglende anmeldelse af arbejdsskade.

 

En ansat i en mindre vognmandsvirksomhed blev involveret i et trafikuheld i Frankrig. Han var indlagt på hospital i Frankrig i 2 dage, hvorefter han blev udskrevet og vendte hjem til Danmark.

 

Af journalmateriale fremlagt i sagen fremgik, at chaufføren fra kort efter sin hjemkomst i maj 2001 og frem til april 2007 løbende var i kontakt med sin egen læge, bl.a. som følge af hovedpine, hukommelsestab og søvnproblemer. Af en journaltilførsel fra egen læge af 3. december 2001 fremgik, at lægen tilrådede chaufføren at tale med en advokat om sagen.

 

Chaufførens arbejdsgiver var i telefonisk kontakt med chaufføren dagen efter ulykken, hvor han fik at vide af chaufføren, at denne efter omstændighederne havde det godt.

 

En uges tid efter ulykken opsøgte arbejdsgiveren personligt chaufføren, hvor han af denne fik at vide, at han havde fået et grimt chok, men i øvrigt havde det godt. Man blev enige om at betragte ansættelsesforholdet, der havde været kortvarigt, som ophørt.

 

8-9 måneder senere kontaktede chaufføren arbejdsgiveren for at spørge til nogle personlige effekter. Ved den lejlighed spurgte arbejdsgiveren til chaufførens helbred og fik at vide, at han var kommet i arbejde igen, og arbejdsgiveren oplevede i øvrigt, at han virkede glad.

 

Arbejdsgiveren anmeldte ikke sagen til arbejdsskadeforsikringen, hvilken chaufføren ej heller selv gjorde.

 

Chaufføren anmeldte sagen som en arbejdsskade i august 2005, og først da Arbejdsskadestyrelsen tilskrev vognmanden, hørte denne igen til sagen, efter sin seneste kontakt med chaufføren.

 

Under sagen gjorde chaufføren gældende, at arbejdsgiveren var erstatningsansvarlig for hans tab som følge af, at Arbejdsskadestyrelsen havde afvist at anerkende sagen som en arbejdsskade som følge af for sen anmeldelse, idet det blev gjort gældende, at arbejdsgiveren, der havde haft pligt til at anmelde sagen, ikke havde opfyldt denne pligt, og derfor af den grund var erstatningsansvarlig.

 

Vognmanden blev frifundet, idet retten ikke fandt, at han havde handlet i strid med dagældende § 15 i Lov om sikring mod følger af arbejdsskade ved at undlade at anmelde hændelsen. Retten lagde herved navnlig vægt på de oplysninger, der forelå for arbejdsgiveren som grundlag for udøvelsen af skønnet.

 

Retten udtalte yderligere, at det, eftersom vognmanden ikke havde handlet ansvarspådragende, var ufornødent at tage stilling til, om chaufføren, der indenfor anmeldelsesfristen af sin læge var blevet rådet til at kontakte en advokat om sagen, og som ikke under telefonsamtalen med arbejdsgiveren 8-9 måneder efter ulykken, en samtale der således fandt sted indenfor anmeldelsesfristen, havde oplyst vognmanden om sine gener, herved havde udvist egen skyld.

 

Yderligere oplysninger om sagen kan fås ved henvendelse til advokat Jens H. Bangsgaard, Herning.

 

 

Retten i Viborg, dom af 8. september 2008 i B.S. 71-1-164/2006.

 

Arbejdsskadesag - bevisbyrde - arbejdsgiver frifundet.

 

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsgiver B skulle betale erstatning og godtgørelse for en tennisalbue, som en tidligere arbejdstager A angiveligt havde pådraget sig under arbejde hos B.

 

B havde den 10. januar 2004 anmeldt en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet. Af anmeldelsen fremgik det, at skaden var sket den 19. december 2003 kl. 11.00, og at skaden var opstået ved, at tømreren A stod med en kædesav i højre hånd og savede i en gulvisoleringsplade på 120 cm X 120 cm. Pludselig kom der et kraftigt vindstød, der fik pladen i bevægelse, hvilket medførte et kraftigt ryk/træk i albueregionen.

 

Ingen havde overværet skaden og A havde heller ikke i umiddelbar forlængelse af skaden fortalt nogen herom.

 

A henvendte sig til egen læge den 22. december 2003. Af journaltilførslen fremgik det, at tømreren havde fået en tennisalbue efter arbejde med tungt værktøj. A blev ikke sygemeldt, men gik på juleferie. 

 

Af en journaltilførsel fra A's besøg ved egen læge den 16. juli 2004 fremgik, at skadelidte var i færd med at hamre en plade op, da vinden to pladen og rev den ud af armen.

 

A blev sygemeldt på grund af smerter i højre albue i den 8. december 2004. Han havde indtil da arbejdet på fuld tid siden den 19. december 2003.

 

Af Retslægerådets besvarelse fremgik blandt andet, at A "ved hændelsen 19.12.03 fik et kraftigt ryk og træk i højre underarm. Skadesmekanismen er egnet til at give muskel/sene læsion i området, og det er Retslægerådets skøn, at sagsøgers lidelse med sandsynlighed er udløst af omtalte skade."

 

Af vejrinformation fra Danmarks Meteorologiske Institut fremgik, at der på det oplyste ulykkestidspunkt var målt en middelvindshastighed på 4 m/s. Det fremgik endvidere, at der ikke den pågældende dag havde været målt vindstød på 9 m/s eller mere.

 

Retten frifandt arbejdsgiveren, idet tømreren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at der forelå en arbejdsskade.

 

Retten lagde vægt på, at der ingen vidner var til episoden, samt at tømreren først gav arbejdsgiveren besked om skaden den 10. januar 2004.

 

Endvidere lagde retten vægt på, at skadelidte ikke blev sygemeldt efter episoden, og at det lægens journaltilførsel af 22. december 2003 fremgik, at sagsøgte havde fået tennisalbue efter arbejde med tungt værktøj.

 

Endelig lagde retten vægt på vejrinformationerne fra Danmarks Meteorologiske Institut.

 

Sagen er anket til Vestre Landsret.

 

Yderligere oplysninger om sagen kan fås ved henvendelse til advokat Louise Ingerslev Andersen, Viborg.

 

 

Retten i Randers, dom af 23. september 2008 i BS 7-375/2007.

 

Anprisninger i salgsopstilling ikke garanti. Ejendomsmægler og sælger blev derfor frifundet for sagsanlæg fra en køber, der efter overtagelse af ejendommen måtte tåle, at foran beliggende ejendom fik påsat ny tagetage, hvorved udsigten blev indskrænket.

 

I forbindelse med salg af udsigtsvilla anførte ejendomsmægleren i salgsbeskrivelsen "uhindret og blivende udsigt."

 

Hverken i købsaftalen eller skødet var der oplyst noget omkring udsigten fra ejendommen. Køber var under handlen repræsenteret ved advokat. Køber havde tidligere arbejdet på advokatkontor. Køber sikrede sig ikke på nogen måde, at der ikke kunne ske indskrænkninger i udsigten forud for handlens indgåelse.

 

På baggrund af ovenstående fandt retten ikke grundlag for at pålægge hverken sælger eller mægler ansvar for den skete udsigtsindskrænkning.

 

Yderligere oplysninger vedrørende denne sag kan fås ved henvendelse til advokat Peter Henrik Würtz, Viborg.

 

 

Retten i Hjørring, dom af 7. oktober 2008 i BS 82-26-386/2006.

 

Bygherre og entreprenør frifundet for revnedannelser i naboejendom på grund af manglende dokumentation for årsagssammenhæng.

 

En landmand skulle opføre en stor løsdriftsstald. I den forbindelse var det nødvendigt at foretage pilotering. Landmanden havde antaget et professionelt entreprenørfirma til at forestå opførelsen. Entreprenørfirmaet entrerede med et professionelt funderingsfirma, der forstod pælepilotering.

 

Medens pælepilotering fandt sted, fremsatte en nabo beliggende ca. 190 m fra byggestedet klager over revnedannelser i naboejendommen.

 

Der blev afholdt syn og skøn.

 

I naboejendommen blev der fundet flere ældre revnedannelser, hvor den primære årsag til revnedannelserne skyldtes forskellige funderingsniveauer, forskellige opførelsestidspunkter og pilotering på relativt svage aflejringer.

 

Retten fandt det ikke bevist, at der var dokumenteret årsagssammenhæng mellem de konstaterede revnedannelser og den skete pælepilotering.

 

Sagen er anket til landsretten.

 

Yderligere oplysninger vedrørende denne sag kan fås ved henvendelse til advokat Peter Henrik Würtz, Viborg.

 

 

Retten i Viborg, dom af 13. oktober 2008 i BS 65-1-570/2006.

 

Entreprenør frifundet for erstatningskrav rejst af beruset fodgænger, der om natten på vej hjem fra byen faldt ved kloakrist på et område, hvor der udførtes vejarbejde.

 

På uheldstidspunktet havde der gennem længere tid været udført vejarbejde midt i byen, hvor uheldet fandt sted.

 

Skadelidte var bekendt med, at der blev foretaget vejarbejde, herunder nyasfaltering. På uheldstidspunktet havde skadelidte en alkoholpromille på ca. 2,5.

 

Skadelidte hævdede, at uheldet var sket ved, at skadelidte havde fået sin fod i klemme mellem et forholdsvis smalt mellemrum mellem kloakrist og kantsten.

 

Retten fandt, at skadelidte ikke havde løftet bevisbyrden for, at entreprenøren havde handlet ansvarspådragende. Retten tog herved hensyn til, at skadelidte var bekendt med, at kloak- og vejarbejde fandt sted i byen, skadelidtes berusede tilstand på uheldstidspunktet, tidspunktet for uheldet (det skete om natten), samt at uheldsstedet ikke var det vanlige sted at krydse vejen.

 

Yderligere oplysninger vedrørende denne sag kan fås ved henvendelse til advokat Peter Henrik Würtz, Viborg.

 

 

Retten i Hjørring, dom af 15. oktober 2008 i B.S. nr. 82-20-270/2006.

 

Arbejdsskade - sædvanlig arbejdsfunktion - instruktion - tekniske hjælpemidler og sagsøgers bevisbyrde - arbejdsgiver frifundet.

 

Gulvmontør A kom den 27. marts 2003 under sit arbejde hos B til skade, idet han siddende på hug ville trække i en tung linoleumsrulle, hvorved han gled og fik et smæld i nakken.

 

Af de i sagen fremlagte medicinske akter var hændelsesforløb og skadetidspunkt gengivet forskelligt, ligesom A's sygeperiode tillige kunne begrundes i andre forhold.

 

Først den 20. juli 2004 blev A sygemeldt fra sit arbejde hos B sammenfaldende med at A fik sin anden depression.

 

A søgte ikke egen læge i anledning af den angivne skade den 27. marts 2003, men to dage efter det angivne ulykkestidspunkt opsøgte A kiropraktor, der ved røntgenundersøgelse påviste bl.a. en fejlstilling i halshvirvelsøjlen, og i sin journal anførte, at A var gledet på arbejdet, da han skulle trække en rulle ud, hvorefter det "gav skrald i nakken".

 

På A's foranledning underskrev en af B's medarbejdere den 11. september 2003 en skadeanmeldelse med en af A's fagforening formuleret beskrivelse.

 

Retslægerådet konstaterede i sin besvarelse, at der ikke på skadedatoen den 27. marts 2003 forelå lægekontakt, og at der "umiddelbart syntes sammenhæng mellem de pr. 13. oktober 2003 beskrevne smerter og den konstaterede bevægeindskrænkning". Retslægerådet fandt endvidere, at hverken de i egen læges journal beskrevne behandlingskrævende depressioner i 2002 og 2004 eller de i de øvrige sagsakter beskrevne psykiske problemer kunne henføres til ulykkestilfældet den 27. marts 2007.

 

A's bevisførelse bestod ud over sagens akter alene i forklaring fra A selv.

 

Efter rettens begrundelse blev vurderingen af årsagssammenhæng imidlertid ikke relevant for afgørelsen.

 

Retten fandt det indledningsvist bevist, at A kom til skade den 27. marts 2003, således som han forklarede.

 

Retten lagde til grund, at A var en erfaren gulvmontør, og håndteringen af linoleumsruller var en sædvanlig arbejdsfunktion, hvorfor det var ufornødent at give A nærmere instruktion.

 

Efter de af B og B's ansatte afgivne forklaringer blev det lagt til grund, at arbejdsopgaven kunne udføres ved håndkraft, hvilken fremgangsmåde A også efter det oplyste tidligere selv havde anvendt.

 

Derudover blev det lagt til grund, at de fornødne tekniske hjælpemidler var til stede og kunne anvendes, ligesom A kunne have tilkaldt assistance fra de øvrige ansatte, som var til stede i butikken.

 

A fandtes derfor ikke at have bevist, at B havde handlet ansvarspådragende, hvorfor B blev frifundet.

 

Yderligere oplysninger vedrørende denne sag fås ved henvendelse til advokat Louise Ingerslev Andersen, Viborg.

 

 

Retten i Randers, dom af 21. oktober 2008 I BS 33-112/2005.

 

Sælgerne af nedlagt landbrugsejendom pålagt at betale erstatning til køberne i henhold til garanti i skøde, hvorefter sælgerne indestod for, at omfattende selvbygarbejder var udført håndværksmæssigt korrekt - fastslået ved syn og skøn, at selvbyg ikke var udført håndværksmæssigt korrekt. Ejerskifteforsikring pålagt at betale kr. 80.000,00 - byggesagkyndig blev frifundet.

 

I forbindelse med købet af en nedlagt landbrugsejendom blev køberne orienteret om, at der på ejendommens stuehus var udført omfattende selvbyg. Køberne fik derfor indsat garanti i skødet, hvorefter sælgerne indestod for, at selvbyg var udført håndværksmæssigt korrekt. Køberne ønskede ligeledes udarbejdet tilstandsrapport, så køberne havde mulighed for at tegne ejerskifteforsikring.

 

Efter overtagelsen iværksatte køberne omfattende ombygningsarbejder, herunder udnyttelse af overetagen - bl.a. med etablering af nyt badeværelse.

 

Sælgerne havde som selvbyg selv stået for udførelse af bærende konstruktioner, herunder statik mellem tagkonstruktion og vægge i stueetagen.

 

Under syn og skøn blev det klarlagt, at disse arbejder ikke var udført håndværksmæssigt korrekt.

 

Under syn og skøn blev det ligeledes konstateret, at isolering af tagetagen foretaget af sælger selv ikke var lavet håndværksmæssigt korrekt.

 

Byretten dømte sælgerne til at betale erstatning til køberne i henhold til den afgivne garanti vedrørende de mangler, byretten fandt kunne henføres under selvbyg.

 

Ejerskifteforsikringen blev pålagt at godtgøre udgifter til udbedring af isolering, uagtet sælgerne havde oplyst, at også isoleringsarbejderne var selvbyg. Ejerskifteforsikringen har anket dette spørgsmål til landsretten.

 

Den byggesagkyndige blev frifundet med henvisning til, at huseftersynet var lavet i overensstemmelse med de gældende regler for huseftersyn.

 

Yderligere oplysninger vedrørende denne sag kan fås ved henvendelse til advokat Peter Henrik Würtz, Viborg.

 

 

Retten i Horsens, dom af 24. oktober 2008 i BS nr. 99-1268/2007.

 

Ansvar for ejendomsvurdering, salgsmetode og godtgørelse efter lov om omsætning af fast ejendom § 24, stk. 2. Ejendomsmægler frifundet.

 

Den 9. august 2005 vurderede en ejendomsmægler et almindeligt parcelhus til en salgsværdi på 1.695.000,00 kr. Efter vurderingen fik mægler samme dag ejendommen i kommission.

 

Ejendomsmægleren satte herefter straks huset til salg, dels i sine forretninger og dels på internettet. Samme dag som huset blev udbudt til salg, fremkom flere interesserede købere. Dette medførte, at der kunne indgås købsaftale allerede den 16. august 2005. I den mellemliggende periode havde huset været fremvist 3 gange, og der havde været dialog mellem 2 interesserede købere og sælger, således at salgsprisen blev 1.720.000,00 kr.

 

Køber solgte huset igen godt et år senere for knap 2,5 millioner kr.

 

Dette fik sælger til at anlægge sag om erstatning mod ejendomsmægleren med påstand om, at ejendomsmægleren havde værdiansat huset forkert i 2005.

 

Under sagen blev det gjort gældende af sælger, at han ikke var blevet rådgivet om muligheden for at sælge huset efter en gennemført budrunde.

 

Der blev gennemført syn og skøn, hvor skønsmændene udtalte, at såfremt huset var blevet solgt efter en budrunde, kunne man have opnået en ca. 5 % højere pris. Alternativt var det skønsmændenes opfattelse, at udbudsprisen burde have været 1.850.000,00 kr. Skønsmændene udtalte sig dog ikke om, hvad huset under denne forudsætning kunne forventes at være solgt til.

 

Sælger fik ikke medhold i, at ejendomsmægleren havde handlet ansvarspådragende ved at undlade at gennemføre salget som efter gennemført budrunde, dels idet det efter forklaringerne fra byretten måtte lægges til grund, at sælger var vejledt herom, og dels idet det ikke kunne lægges til grund, at der kunne opnås en bedre pris ved denne salgsmetode. Af samme årsag blev mægler ligeledes frifundet for at skulle betale rimelig godtgørelse efter lov om omsætning af fast ejendom § 24, stk. 2, idet mæglers vurdering ikke væsentligt afveg fra korrekt værdiansættelse.

 

Det bemærkes at Klagenævnet for Ejendomsformidling under sagen havde udtalt alvorlig kritik af ejendomsmægleren, fordi denne fjernede sagsøgerens ejendom fra internettet, før der var indgået en endelig købsaftale. Med dette mente klagenævnet, inden der var indgået skriftlig aftale, idet køber og sælger havde indgået mundtlig aftale på tidspunktet, hvor ejendomsmægleren standsede annonceringen.

 

Yderligere oplysninger vedrørende sagen kan fås ved henvendelse til advokat Niels Wulff, Viborg.

 

 

Retten i Viborg, dom af 7. november 2008 i B.S. 1-691/2007.

 

Ophævelse af samarbejdsaftale - berettiget på grund af væsentlig mislig-holdelse.

 

En foldboldklub indgik samarbejdsaftale med en psykolog, hvorefter psykologen i en 3 årig periode skulle yde psykologbistand til spillere med henblik på at fremme fodboldklubbens potentiale.

 

Samarbejdsaftalen indeholdt vilkår om, at psykologen ikke måtte arbejde for konkurrerende klubber.

 

Ca. halvvejs inde i kontraktsforløbet blev det konstateret, at psykologen tillige ydede bistand for en konkurrerende klub.

 

Da det kom frem, at der var tale om et formaliseret samarbejde, blev samarbejdsaftalen mellem fodboldklubben og psykologen ophævet på grund af væsentlig misligholdelse. Psykologen anlagde herefter sag mod fodboldklubben med påstand om modtagelse af honorar for hele samarbejdsperioden på 3 år.

 

Under retssagen kom det frem, at psykologen havde indgået formaliseret samarbejdsaftale med anden fodboldklub om helt tilsvarende ydelser. Periodemæssigt overlappede de 2 samarbejdsaftaler hinanden med 1 ½ år. Retten fandt derfor, at der forelå væsentlig misligholdelse, og at den skete ophævelse var berettiget.             

 

Yderligere oplysninger vedrørende denne sag kan fås ved henvendelse til advokat Peter Henrik Würtz, Viborg.

 

 

Retten i Viborg, tilkendegivelse af 14. november 2008 i BS 1-94/2008.

 

Ikke rette sagsøgte.

 

En forsikringstager fik sin båd repareret på sit forsikringsselskabs regning, men var ikke tilfreds med reparationen og gjorde et udbedringskrav gældende over for reparatøren.

 

Fra reparatørens side blev det gjort gældende, at denne ikke var rette sagsøgte, idet forsikringsselskabet havde godkendt og betalt for arbejdet.

 

Retten tilkendegav, at reparatøren ikke var rette sagsøgte, idet forsikringsselskabet selv havde valgt reparatøren og bestilt arbejdet. Udbedringskravet skulle derfor rettes mod forsikringsselskabet.

 

Yderligere oplysninger om sagen kan fås ved henvendelse til advokat Charlotte Zacho Skovbo, Viborg.

Bund navigation

Dahl Advokatfirma