NYHEDSBREV NR. 22

Nyt om erstatnings- & forsikringsret

Udgiver:

DAHL Advokatfirma

December 2010 - Årgang 9 nr. 22

 

FORORD

 

Hermed nyhedsbrev nr. 22 fra DAHLs erstatnings- og forsikringsretsgruppe.

 

Vi kan i denne udgaves afgørelser om arbejdsskader blandt andet udlede, at den linje Højesteret lagde i U 2007.1066 H fortsat følges af både by- og landsretter.

 

Det er således med større og større tydelighed skadelidtes bevisbyrde at dokumentere, at en arbejdsulykke har fundet sted, at arbejdsgiver har udvist ansvarspådragende adfærd, at denne ansvarspådragende adfærd har været årsag til ulykken, og at der i øvrigt foreligger den nødvendige medicinske årsagssammenhæng.

 

I dommen af 10. november 2010 fra Retten i Kolding henvises direkte til, at det såkaldte kausalitetsformodningsprincip (formodning for årsagssammenhæng til skadelidtes fordel) ikke fandt anvendelse, idet den ansvarspådragende adfærd ikke kunne anses for værende grov uagtsom, og i øvrigt idet der ikke var tale om en enkeltstående traumesituation.

 

Vi konkluderer derfor, at den sædvanlige bevisbyrderegel, hvorefter den der rejser et krav også har bevisbyrden for kravets beståen, i stadig højere grad slår igennem i arbejdsskadesagerne også.

 

Vi fra DAHL ønsker alle læsere en glædelig jul og et godt nytår.

 

Bidrag til nyhedsbrevet modtages gerne, ligesom spørgsmål eller bemærkninger kan rettes til den advokat, der har ført de specifikke sager eller til advokat Louise Ingerslev Andersen på lia@dahllaw.dk eller på tlf. 87 27 11 00.

 

Nyhedsbrevet forefindes ligeledes på DAHLs hjemmeside - www.dahllaw.dk

 

Louise Ingerslev Andersen

 

 

DAHL beskæftiger ca. 240 medarbejdere, heraf ca. 110 jurister.

 

DAHL har gennem mange år beskæftiget sig med rådgivning om erstatnings- og forsikringsretlige forhold, og har fast en særlig gruppe af jurister, der primært beskæftiger sig inden for dette område. Gruppen har opnået en stor erfaring inden for erstatnings- og forsikringsretlige forhold, bl.a. gennem førelse af et betydeligt antal sager ved såvel de almindelige domstole som ved voldgift.

 

Rådgivningen om erstatnings- og forsikringsretlige forhold ydes til både forsikringsselskaber, erhvervsvirksomheder, kommuner, amter og privatpersoner.

 

De advokater, der særligt beskæftiger sig med erstatnings- og forsikringsret er:

 

 

 

Peter Henrik Würtz, Viborg phw@dahllaw.dk	87 27 11 00	Niels Wulff, Viborg nwu@dahllaw.dk	87 27 11 00
Louise Ingerslev Andersen, Viborg lia@dahllaw.dk	87 27 11 00	Anne Hedegaard Toft, Viborg (pt. barsel) aht@dahllaw.dk	87 27 11 00
Frans Skovholm, Viborg fsk@dahllaw.dk	87 27 11 00	Christian Beck Asmussen, Viborg cba@dahllaw.dk	87 27 11 00
Jørn Friis, Viborg jfr@dahllaw.dk	87 27 11 00	Dorte Sørensen, Viborg dos@dahllaw.dk	87 27 11 00

 

Indholdsfortegnelse                                                                                 Side

 

Domme og kendelser:

Østre Landsret, dom af 22. november 2010                                                          6

Glideskadesag - Ej pligt til at glatførebekæmpe mens isslag står på

Vestre Landsret, dom af 2. juli 2010                                                                      6

Bestyrelsesmedlemmer og direktion i selskab erstatningsansvarlig

overfor aktionær, ved efter at aktionæren forinden havde solgt sin

aktieandel på regnskabsårets sidste dag, at acceptere transaktioner,

der medførte, at overskud fra selskabet blev overført til bestyrelses-

medlemmerne og direktionens egne selskaber via fakturering

Vestre Landsret, kendelse af 29. juni 2010                                                           7

Betalingspåstand, der først blev nedlagt i ankestævning, blev ikke tilladt

Retten i Esbjerg, dom af 26. november 2010                                                        8

Arbejdsskadesag - årsagssammenhæng - sagsøgers bevisbyrde

- arbejdsgiver frifundet

Retten i Esbjerg, dom den 23. november 2010                                                     8

Arbejdsskadesag - knæskade efter fald under rengøring af maskine

- ingen vidner til selve ulykken - tvist omkring årsagen til ulykken,

skadelidte havde ikke løftet sin bevisbyrde - arbejdsgiver frifundet

Retten i Glostrup, dom af 19. november 2010                                                      10

Groft uagtsomt af entreprenørfirma at afdække tagkonstruktion

med éngangspresenninger, hvorved der opstod omfattende vandskade

i forbindelse med tordenvejr. Entreprenørfirmaet havde således ikke

forsikringsdækning under sin ansvarsforsikring

Retten i Kolding, dom af 10. november 2010                                                        10

Arbejdsskadesag - skulderlidelse ikke anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen

og Ankestyrelsen - ikke fornøden årsagssammenhæng - vidneforklaringer

indbyrdes uoverensstemmende og vægt på sagens skriftlige materiale

- arbejdsgiver frifundet

Retten i Horsens, dom af 28. september 2010                                                      12

Arbejdsskadesag - Skadelidte havde ikke løftet bevisbyrden for,

at der var mangler ved teknisk hjælpemiddel

Retten i Sønderborg, kendelse af 10. september 2010                                        13

Skadelidte pålagt at fremlægge lægejournal 10 år forud for skadestidspunkt

Retten i Herning, dom af 6. september 2010                                                        13

Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig over for ansat blikkenslagers fald

fra stige, da retten fandt det sandsynliggjort, at ulykken skyldtes ilde-

befindende

Retten i Esbjerg, dom af 2. juli 2010                                                                      14

Arbejdsskadesag - tabt arbejdsfortjeneste blev alene tilkendt frem til

det tidspunkt hvor skadelidte blev afskediget på grund af andre forhold

end følger af arbejdsulykken

Retten i Horsens, dom af 24. juni 2010                                                                 15

Arbejdsgiver ansvarlig for ansats tilskadekomst i forbindelse med

arbejde på stillads, hvor den ansatte fik knæk i ryggen. Entreprenør-

firmaet, der havde det overordnede ansvar for indretning på arbejds-

pladsen, blev frifundet, da der ikke var grundlag for at fastslå, at hoved-

entreprenøren havde handlet ansvarspådragende vedr. manglende

tilrettelæggelse og instruktion

Retten i Kolding, kendelse af 14. juni 2010                                                          16

Begæring om syn og skøn afvist, da skønsrekvirent ikke trods flere

opfordringer fra skønsindstævnte havde dokumenteret retlig interesse

i udmeldelse af syn og skøn

Domme og kendelser:

 

 

Østre Landsret, dom af 22. november 2010 i sag nr. 048414-201-NWU-PLM

 

Glideskadesag - Ej pligt til at glatførebekæmpe mens isslag står på

Den 24. februar 2007 gled A foran B's ejendom, og A pådrog sig herved flere skader.

 

A gjorde gældende, at B ikke havde iagttaget sin glatførebekæmpelsespligt, og at B derfor var ansvarlig for A's glideskade.

 

Der var isslag på skadestidspunktet, og B gjorde derfor gældende, at der ikke kunne glatførebekæmpes, mens isslaget stod på.

 

Byretten i Sønderborg dømte B som ansvarlig for A's glideskade.

 

Sagen blev anket til landsretten, hvor B fastholdt, at det var nytteløst at glatførebekæmpe, mens isslaget stod på.

 

Under landsretssagen blev der indhentet en skønserklæring, hvoraf det fremgik, at det ikke havde virkning at glatførebekæmpe med salt eller grus under isslag.

 

Landsretten frifandt B med den begrundelse, at B ikke havde handlet ansvarspådragende ved at undlade at glatførebekæmpe, når glatførebekæmpelse ikke havde nogen virkning.

 

Yderligere oplysninger om denne sag kan fås ved henvendelse til advokatfuldmægtig Frans Skovholm.

Vestre Landsret, dom af 2. juli 2010 i sag nr. 044485-120-PHW-HAS

Bestyrelsesmedlemmer og direktion i selskab erstatningsansvarlig overfor aktionær, ved efter at aktionæren forinden havde solgt sin aktieandel på regnskabsårets sidste dag, at acceptere transaktioner, der medførte, at overskud fra selskabet blev overført til bestyrelsesmedlemmerne og direktionens egne selskaber via fakturering

Selskabet X havde 3 aktionærer, der hver ejede 1/3 af selskabets aktier. Den ene af de 3 aktionærer ønskede at afhænde sin aktiepost. Der blev indgået overdragelsesaftale 3 kvartaler inde i regnskabsåret. Det aftaltes her, at regnskabsåret skulle køre efter hidtidige anvendte regnskabsprincipper året ud, hvorefter overskuddet skulle gøres op og deles ligeligt mellem de 3 aktionærer.

 

Efter overdragelsesaftalens indgåelse opsagde virksomheden aktionæren, der havde solgt sine aktier, fra sin ledende stilling i firmaet. På regnskabsårets sidste dag accepterede ledelsen og bestyrelsen store faktureringer fra et selskab, hvor alene de 2 andre aktionærer var ejere af aktieposten. Det kunne således lægges til grund, at det overskud, der blev oparbejdet i selskabet med 3 aktionærer, efter overdragelsesaftalen blev overført til et selskab, hvor alene 2 af de 3 aktionærer besad aktier.

 

Landsretten fandt, at denne fremgangsmåde ikke svarede til hidtidige anvendte regnskabsprincipper og i øvrigt førte til, at den udtrædende aktionær ikke fik det provenu, han var stillet i udsigt ved overdragelsesaftalens indgåelse. Landsretten fandt derfor, at både selskabet, selskabets bestyrelsesmedlemmer samt direktionen havde pådraget sig erstatningsansvar. Erstatningen blev fastsat til det provenu den udtrædende aktionær havde mistet ved de usædvanlige faktureringer, der uberettiget var accepteret af ledelse og bestyrelse ved regnskabsårets sidste regnskabsdag.

 

Yderligere oplysninger vedrørende denne sag kan fås ved henvendelse til advokat Peter Henrik Würtz.

 

Vestre Landsret, kendelse af 29. juni 2010 i sag nr. 045160-201-PHW-HAS

Betalingspåstand, der først blev nedlagt i ankestævning, blev ikke tilladt

I forbindelse med regresopgøret efter en brand anlagde brandforsikringsselskabet sag mod forsikringstager med påstand om, at branden var forvoldt af en af forsikringstagers ansatte. Påstanden for byretten var en anerkendelsespåstand. Under forberedende retsmøde i byretten opfordrede retten forsikringsselskabet til at nedlægge fuldbyrdelsespåstand. Dette skete ikke.

 

Forsikringstager blev frifundet i byretten. Forsikringsselskabet ankede sagen til landsretten og nedlagde i ankestævningen betalingspåstand. Landsretten fandt ikke grundlag for at tillade, at betalingspåstanden nu kunne nedlægges under sagens behandling for landsretten.

 

Yderligere oplysninger vedrørende denne sag kan fås ved henvendelse til advokat Peter Henrik Würtz.

 

 

Retten i Esbjerg, dom af 26. november 2010 i sag nr. 042048-201-LIA-PLM

Arbejdsskadesag - årsagssammenhæng - sagsøgers bevisbyrde - arbejdsgiver frifundet

 

A kom den 21. april 2004 under arbejde hos B til skade med sin hånd. A rejste under sagen krav om erstatning frem til 15. august 2006, hvor A påbegyndte revalidering.

 

A havde tillige skulder- og overarmsgener i perioden.

 

Retslægerådet afgav udtalelse af 17. december 2008, hvorefter "sagsøgerens gener i skulder og overarm ikke kunne anses for relateret til arbejdsulykken, og at det var usandsynligt, at generne i albue, overarm og skulder var relateret til ulykken."

 

Arbejdsskadestyrelsen udtalte i sin afgørelse af 11. december 2006, at A's gener ikke kunne tilskrives arbejdsulykken og bestemte, at A ikke havde ret til godtgørelse for varigt mén eller erstatning for tab af erhvervsevne.

 

På baggrund af Retslægerådets udtalelse og idet der ikke forelå lægelig dokumentation for, at A's sygemelding i tiden efter 1. september 2005 kunne tilskrives ulykken med hånden, gjorde B gældende, at der ikke forelå den fornødne årsagssammenhæng i denne periode. B anerkendte erstatningspligten frem til 1. september 2005 og nedlagde ren frifindelsespåstand for den resterende periode.

 

Retten fandt det ikke med fornøden sikkerhed godtgjort, at der forelå årsagssammenhæng mellem arbejdsulykken og A's uarbejdsdygtighed i videre omfang end anerkendt af B.

 

B blev derfor frifundet.

 

Yderligere oplysninger vedrørende denne sag kan fås ved henvendelse til advokat Louise Ingerslev Andersen.

Retten i Esbjerg, dom af 23. november 2010 i sag nr. 049186-201-LIA-PLM

 

Arbejdsskadesag - knæskade efter fald under rengøring af maskine - ingen vidner til selve ulykken - tvist omkring årsagen til ulykken, skadelidte havde ikke løftet sin bevisbyrde - arbejdsgiver frifundet

 

A anlagde i 2008 sag mod sin arbejdsgiver B med påstand om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, varigt mén og positive udgifter, under henvisning til, at A ved et fald havde pådraget sig en knæskade under sit arbejde med rengøring / affedtning af en ny maskine. Kæderne i den nye maskine var indsmurt i fedt for at beskytte mod rust under transporten. Fedtet skulle fjernes med en skraber og en klud, inden maskinen kunne indgå i B's produktion. Fedtet på skraberen blev tørret af på kanten af en spand. Herefter sprøjtede A lidt sæbevand fra en lille sprayflaske på kæderne, for at fjerne det sidste fedt.

 

A's hovedopgaver havde siden ansættelsen i 2001 været slibning og kvalitetskontrol af metalemner. A havde udført arbejde med rengøring/ affedtning 4-5 gange før.

 

A bar branchegodkendte sikkerhedssko under arbejdet.

 

Inden igangsættelsen lagde B pap på, hvor A skulle stå under affedtningen. Pappet blev ifølge vidneforklaringer lagt ud, fordi det var bedre at stå fast på end den glatte metalflade samt af hensyn til rengøring. Der blev ikke givet nærmere instruktion i, hvordan arbejdet skulle udføres, og der blev ikke advaret om, at A skulle passe på, fordi det kunne være glat.

 

Der var ingen vidner til A's fald, men et vidne forklarede, at han hørte A råbe om hjælp, og at han hjalp A umiddelbart efter faldet. A forklarede, at hans fald skyldtes, at det pap han stod på blev glat under arbejdets udførelse og derfor skred under ham.

 

Der var under sagen enslydende forklaringer omkring, hvordan arbejdet skulle udføres, men der var uenighed om, hvorvidt der var fedt under pappet, hvorpå A stod samt hvorvidt arbejdet indebar risiko for, at pappet blev fedtet til eller blev galt af andre årsager.

 

Rette lagde til grund, at pappet blev lagt ud bl.a. fordi det var bedre at stå på end gulvets glatte metal.

 

Retten lagde ud fra forklaringerne samt det lægelige materiale til grund, at A var udsat for en arbejdsulykke, men retten fandt ikke, at den præcise årsag til A's fald var afklaret.

 

Retten lagde vægt på, at der ikke umiddelbart efter ulykken var foretaget undersøgelser eller sikret dokumentation som kunne belyse de nærmere omstændigheder. Retten lagde derfor til grund, at det ikke var bevist, at pappet var glat som følge af kontakt med fedtstof eller af andre årsager. Retten lagde yderligere vægt på, at der var tale om arbejde, der ikke efter sin art var farligt, og som A havde erfaring i at udføre.

 

Det var derfor ikke bevist, at B som arbejdsgiver havde handlet ansvarspådragende.

 

B frifandtes.

 

Yderligere oplysninger vedrørende denne sag kan fås ved henvendelse til advokatfuldmægtig Dorte Sørensen.

Retten i Glostrup, dom af 19. november 2010 i sag nr. 044064-201-PHW-HAS

Groft uagtsomt af entreprenørfirma at afdække tagkonstruktion med éngangspresenninger, hvorved der opstod omfattende vandskade i forbindelse med tordenvejr. Entreprenørfirmaet havde således ikke forsikringsdækning under sin ansvarsforsikring

 

I forbindelse med renoveringen af et byhus på ca. 250 m², afdækkede entreprenørfirmaet tagkonstruktionen med éngangspresenninger efter forudgående fjernelse af tagsten. Éngangspresenningerne blev anvendt som afdækning i, i hvert fald en 3 ugers periode. Éngangs- presenningerne blev dagligt taget af og på. Ejendommen var fredet.

 

I forbindelse med et tordenvejr trængte der vand gennem éngangspresenningerne og bygningen blev alvorligt vandskadet. Entrepriseforsikringen nægtede dækning med henvisning til, at der ikke forelå forsvarlig afdækning. Ansvarsforsikringsselskabet afslog ligeledes forsikringsdækning med henvisning til, at der var handlet groft uagtsomt. Det fremgik af fotos, at éngangspresenningerne ikke var korrekt understøttet, ligesom der en række steder var rifter og huller. Vejrforholdene under tordenvejret kunne ud fra metrologiske oplysninger ikke anses for usædvanlige for årstiden.

 

Retten fandt ikke, at entreprenørfirmaet havde udvist rettidig omhu. Det fandtes groft uagtsomt over så lang en periode at afdække en fredet bygning alene med éngangspresenninger. Syns- og skønsmænd udmeldt under sagen havde oplyst, at éngangspresenninger skulle anvendes til kortere udbedringer, der vedrørte mindre udbedringsopgaver. Entreprenørfirmaet havde endvidere sparet penge ved at vælge éngangspresenninger frem for vognmandspresenninger.

Yderligere oplysninger vedrørende denne sag kan fås ved henvendelse til advokat Peter Henrik Würtz.

 

Retten i Kolding, dom af 10. november 2010 i sag nr. 020647-201-LIA-PLM

Arbejdsskadesag - skulderlidelse ikke anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen - ikke fornøden årsagssammenhæng - vidneforklaringer indbyrdes uoverensstemmende og vægt på sagens skriftlige materiale - arbejdsgiver frifundet

 

A anlagde i 2004 sag mod B med påstand om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, varigt mén og positive udgifter, under henvisning til at A havde pådraget sig en skulderskade ved at arbejde med løft af anhængertræk hos B.

 

Der var i sagen ikke enighed mellem parterne om beskrivelsen af det arbejde A havde udført for B i perioden marts 2000 til september 2002. Parterne fremlagde i den anledning hver sin arbejdsbeskrivelse med angivelse af løftebyrder og mængder. Arbejdsskadestyrelsens rejseinspektør aflagde virksomheden besøg og afgav redegørelse af 2. juni 2009 med konklusionen:

"Med udgangspunkt i Erhvervssygdomsfortegnelsens gruppe E, 6, c, var parterne enige om, at der i A's arbejde ikke var forekommet længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde. Det er således et spørgsmål, om A's skulderskade er opstået efter flere års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde.

A har i ansættelsen udført skulderbelastende arbejde i knap tre år, hvor der er forekommet daglige løftemængder på mellem 4 og 9 tons, og med typiske enkeltløft på ca. 27 kg.

Emnerne er løftet op til over A's hovedhøjde."

B fremlagde til støtte for sin arbejdsbeskrivelse salgstal for anhængertræk for årene 2000, 2001 og 2002, hvoraf fremgik, at B end ikke havde produceret i nærheden af den gennemsnitlige daglige mængde anhængertræk, som A gjorde gældende at have håndteret i perioden.

 

Retslægerådet afgav erklæring, hvoraf blandt andet fremgik:

 

"Lægges sagsøgers arbejdsbeskrivelse til grund, vurderes det sandsynligt, at det kraftbetonede løftearbejde over skulderniveau for højre arms vedkommende har forårsaget sagsøgers skulderlidelse. Lægges sagsøgtes arbejdsbeskrivelse til grund, vurderes sammenhængen for mindre sandsynlig."

Retten lagde, idet de afgivne vidneforklaringer var indbyrdes uoverensstemmende, vægt på de af B fremlagte salgstal for perioden fra 2000 til 2002. Retten fandt herefter, at den daglige produktion af anhængertræk gennemsnitligt udgjorde 40-45 træk, idet der dog i perioder havde været produceret henholdsvis flere eller færre anhængertræk pr. dag. Retten fandt, at selve løftet af de enkelte anhængertræk efter vidneforklaringerne skete ved at anhængertrækket blev løftet i den ene ende men den ene arm bærende i højde med hoften eller maven, og med den anden arm i højde med skulder eller ansigt. Derfor blev den tunge del af trækket båret af den nederste arm, og den øverste arm fungerede i al væsentlighed som styrearm. Endvidere blev lagt til grund, at vægten på de enkelte dele af anhængertrækkene havde været noget lettere end de vægte, som rejseinspektøren havde anført i sin redegørelse, idet rejseinspektørens vægtangivelser antageligt var vægten af anhængertrækket i samlet tilstand.

 

Det kunne herefter ikke med tilstrækkelig sikkerhed lægges til grund, at der havde været udført tunge løft over skulderhøjde i det omfang som A havde gjort gældende, og henset til Retslægerådets udtalelse fandt retten ikke, at der forelå den fornødne årsagssammenhæng.

 

Retten afviste endvidere udtrykkeligt, at det såkaldte kausalitetsformodningsprincip kunne anvendes og bemærkede i den forbindelse, at B's ansvarspådragende adfærd ikke kunne anses for værende grov uagtsom, ligesom der ikke var tale om en enkeltstående traumesituation.

 

B blev herefter frifundet.

 

Yderligere oplysninger vedrørende denne sag kan fås ved henvendelse til advokat Louise Ingerslev Andersen.

Retten i Horsens, dom af 28. september 2010 i sag nr. 044811-201-NWU-PLM

 

Arbejdsskadesag - Skadelidte havde ikke løftet bevisbyrden for, at der var mangler ved teknisk hjælpemiddel

Arbejdstageren A skulle i samarbejde med en kollega efterspænde møtrikkerne på hjulet på en gravmaskine. Til dette arbejde brugte A en såkaldt skraldenøgle.

 

I forbindelse med at A efterspændte en møtrik, faldt A og slog sit ben, og måtte efterfølgende køres på skadestuen.

 

A gjorde gældende, at årsagen var skraldenøglens beskaffenhed.

 

A forklarede således under sagen, at han havde hørt et knæk inde i skraldenøglen, kort før han faldt.

 

Arbejdsgiver B's værkstedchef havde efterfølgende i samarbejde med A skilt skraldenøglen ad, og de havde ikke kunnet konstatere mangler ved skraldenøglen.

 

A's fagforening havde efter uheldet rettet henvendelse til B vedrørende skraldenøglen, og B havde forklaret fagforeningen, at B ikke længere var i besiddelse af skraldenøglen. B forklarede under sagen, at svaret til fagforeningen beroede på en misforståelse.

 

A gjorde derfor gældende, at parterne ikke havde gennemgået den skraldenøgle, der var årsag til uheldet.

 

B's værkstedchef forklarede hertil under sagen, at B kun havde en skraldenøgle af den omtalte slags, og det derfor var den rigtige skraldenøgle, de havde gennemgået.

 

Retten frifandt B med den begrundelse, at A ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var mangler ved skraldenøglen. I øvrigt bemærkede retten, at det var en simpel opgave, hvis udførelse ikke var afhængig af instruktion og tilsyn.

 

Yderligere oplysninger vedrørende denne sag kan fås ved henvendelse til advokatfuldmægtig Frans Skovholm.

Retten i Sønderborg, kendelse af 10. september 2010 i sag nr. 054656-201-PHW-HAS

 

Skadelidte pålagt at fremlægge lægejournal 10 år forud for skadestidspunkt

 

Skadelidte var ifølge egne oplysninger kommet til skade ved fald igennem tag i forbindelse med tagrenovering. Det kunne efterfølgende konstateres, at sagsøgtes uheldsbeskrivelse ikke stemte overens med de faktiske omstændigheder på det hævdede uheldssted.

 

Skadelidte ville kun udlevere lægelige oplysninger fra uheldstidspunktet og frem efter. Det kunne heraf udledes, at der var forudbestående lidelser i form af bl.a. slidgigt. Skadelidtes beskæftigelse forud for uheldstidspunktet var omtvistet og beskæftigelsen havde været hos nærtstående. Retten fandt herefter, at det ikke kunne udelukkes, at de forudbestående lidelser kunne have indflydelse på arbejdsevnen i årene før uheldet.

 

Af hensyn til sagens fulde oplysning blev det herefter pålagt skadelidte at fremlægge lægelige oplysninger 10 år forud for uheldet.

 

Yderligere oplysninger vedrørende denne sag kan fås ved henvendelse til advokat Peter Henrik Würtz.

 

 

Retten i Herning, dom af 6. september 2010 i sag nr. 055882-201-PHW-HAS

Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig over for ansat blikkenslagers fald fra stige, da retten fandt det sandsynliggjort, at ulykken skyldtes ildebefindende

I forbindelse med udførelse af blikkenslagerarbejde faldt en ansat blikkenslager pludseligt ned fra en stige, brækkede ryggen og blev lam. Blikkenslageren anlagde sag mod arbejdsgiveren med påstand om, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det blev gjort gældende, at arbejdet krævede udførelse med begge hænder, og der således skulle have været stillads og lift til rådighed.

 

Retten lagde efter bevisførelsen til grund, at der havde været lift til rådighed. Retten fandt det ikke alene ved sagsøgerens forklaring bevist, at der skulle benyttes 2 hænder til udførelse af den pågældende arbejdsopgave. Det kunne ud fra de lægelige oplysninger lægges til grund, at blikkenslageren led af diabetes og under 1 år før uheldet havde været i kontakt med lægeambulance på grund af meget lavt blodsukker.

 

Endvidere kunne det lægges til grund, at blikkenslageren få dage før uheldet havde oplyst sin læge om, at han følte svimmelhed. Ingen af de lægelige oplysninger havde blikkenslageren videregivet til arbejdsgiveren. Ud fra en vidneforklaring kunne det lægges til grund, at blikkenslageren ved faldet fra stigen ikke havde taget fra i forbindelse med faldet. Under disse omstændigheder fandt Retten det sandsynliggjort, at ulykken skyldtes et ildebefindende. Arbejdsgiveren blev derfor frifundet.

 

Yderligere oplysninger vedrørende denne sag kan fås ved henvendelse til advokat Peter Henrik Würtz.

 

 

Retten i Esbjerg, dom af 2. juli 2010 i sag nr. 052450-201-LIA-PLM

 

Arbejdsskadesag - tabt arbejdsfortjeneste blev alene tilkendt frem til det tidspunkt hvor skadelidte blev afskediget på grund af andre forhold end følger af arbejdsulykken

 

Den hos B ansatte A kom den 6. november 2006 til skade, idet han løftede en ca. 110 kg tung pladevibrator ned fra en ladvogn.

 

Efter i en periode at have været sygemeldt på sygedagpenge blev A raskmeldt fra den 13. marts 2007.

 

Af senere speciallægeerklæring fremgik, at A "uanset fremtidige behandlingsmuligheder ikke fremover vil kunne påtage sig rygbelastende arbejde, dvs. arbejde som er tungt eller i fastlåste stillinger i længere tid."

 

A og B underskrev den 14. marts 2007 en fratrædelsesblanket, hvoraf det fremgik, at A skulle fratræde den 30. marts 2007. Som årsag blev angivet manglende ordretilgang.

 

Arbejdsskadestyrelsen traf den 9. september 2009 afgørelse om, at A ikke havde ret til erstatning for erhvervsevnetab.

 

B gjorde blandt andet gældende, at A såfremt retten fandt, at de øvrige erstatningsbetingelser i øvrigt var opfyldt, maksimalt kunne være berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til det tidspunkt, hvor A kunne begynde at arbejde igen, nemlig ved raskmeldingen den 30. marts 2007.

 

Samtidigt gjorde B gældende, at A under alle omstændigheder var blevet afskediget pr. 30. marts 2007, og at årsagen til A's indtægtsnedgang i 2006, 2007, 2008 og 2009 derfor ikke havde sammenhæng med det påståede uheld den 6. november 2006.

 

Retten fandt, at ansvar og årsagssammenhæng forelå, men retten fandt det samtidig tilstrækkeligt godtgjort, at årsagen til A's afskedigelse pr. 30. marts 2007 havde været, at der ikke var arbejde til A, hvis arbejdshold var blevet nedlagt. Retten lagde i den forbindelse særligt vægt på de afgivne forklaringer, herunder fra kollega som tillige var blevet opsagt, samt den af parterne underskrevne fratrædelsesblanket, hvor A tiltrådte, at årsagen til hans fratrædelse var manglende ordretilgang.

 

Yderligere oplysninger vedrørende denne sag kan fås ved henvendelse til advokat Louise Ingerslev Andersen.

 

 

Retten i Horsens, dom af 24. juni 2010 i sag nr. 049115-201-PHW-HAS

Arbejdsgiver ansvarlig for ansats tilskadekomst i forbindelse med arbejde på stillads, hvor den ansatte fik knæk i ryggen. Entreprenørfirmaet, der havde det overordnede ansvar for indretning på arbejdspladsen, blev frifundet, da der ikke var grundlag for at fastslå, at hovedentreprenøren havde handlet ansvarspådragende vedr. manglende tilrettelæggelse og instruktion

En murerarbejdsmand kom til skade i forbindelse med opsætning af muroverligger fra stillads til mur, hvorved der skulle foretages løft af muroverligger på ca. 85 kg. Der var 3 murere stillet til rådighed til udførelse af arbejdsopgaven. Retten lagde til grund, at der på murstilladset stod et antal murerspande, ligesom der lå mursten. Mureren skulle derfor træde forbi eller over murerspande og mursten.

 

Under disse omstændigheder fandt Retten det for godtgjort, at arbejdsstedet ikke var indrettet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt i relation til manøvrering af overliggere. Arbejdsgiveren blev derfor anset for erstatningsansvarlig. Det fandtes derimod ikke bevist, at hovedentreprenøren var ansvarlig for uheldet, uagtet at hovedentreprenøren bar det overordnede ansvar for indretningen af arbejdspladsen. Det kunne ikke lægges til grund, at arbejdsulykken måtte tilskrives hovedentreprenørens manglende tilrettelæggelse eller instruktion, da forsvarlige arbejdsredskaber var stillet til rådighed, herunder lift og stillads. Hovedentreprenøren blev derfor frifundet.

 

Yderligere oplysninger vedrørende denne sag kan fås ved henvendelse til advokat Peter Henrik Würtz.

 

 

Retten i Kolding, kendelse af 14. juni 2010 i sag nr. 057009-200-PHW-HAS

Begæring om syn og skøn afvist, da skønsrekvirent ikke trods flere opfordringer fra skønsindstævnte havde dokumenteret retlig interesse i udmeldelse af syn og skøn

I forbindelse med overdragelse af byggeprojekt blev en tilbagekøbsklausul, der sikrede sælger tilbagekøbsret mod betaling af et beskedent beløb ved en fejl tinglyst på et forkert matrikelnummer. Køber af projektet gik efterfølgende konkurs. Sælger ønskede efterfølgende udmeldt syn og skøn med henblik på fastsættelse af værdien af den mistede tilbagekøbsklausul.

 

I begæring om syn og skøn gjorde skønsrekvirenten gældende, at skønsrekvirenten havde købt ejendommen tilbage af konkursboet og herved havde lidt tab. Det kunne imidlertid konstateres, at ejendommen ikke var tilbagekøbt af skønsrekvirenten. Skønsrekvirenten blev anmodet om at dokumentere ejendomsforholdet og den retlige interesse. Da skønsrekvirenten ikke efterkom disse opfordringer, afskar Retten skønsrekvirenten begæringen om og skøn.

 

Yderligere oplysninger vedrørende denne sag kan fås ved henvendelse til advokat Peter Henrik Würtz.