Vi tilbyder derfor et inspirerende arbejdsmiljø, hvor du sammen
med dygtige kolleger er med til at sætte dit præg på den service
klienterne oplever. Advokatsekretæren er ofte den klienten taler
med og derfor på mange måder DAHLs ansigt udadtil.
Som advokatsekretær arbejder du typisk specialiseret med et eller
to juridiske fagområder, i tæt samarbejde med juristerne på
fagområdet. Visse fagområder er præget af stor selvstændighed i
opgaverne, mens andre er karakteriseret ved tæt sparring og
samarbejde med juristerne. Hos DAHL har du rig lejlighed til at
finde det juridiske fagområde, der interesserer dig mest, og
dygtiggøre dig.
Vi forventer, at vores advokatsekretærer har en professionel
indstilling, en venlig og kompetent fremtræden og godt humør. De
krav, vi stiller til kompetencer og indstilling er tæt knyttet til
den løbende uddannelse, alle vores advokatsekretærer modtager. Vi
holder interne kurser, og alle advokatsekretærer opfordres til at
deltage i eksterne kurser ikke mindst inden for sprog, hvor godt
kendskab til engelsk og tysk er efterspurgt viden.
Hos DAHL uddanner vi - i modsætning til mange andre advokatkontorer
- advokatsekretærer. Der er således næsten altid en eller to
advokatsekretærelever på hvert kontor. Og mange af vores dygtige
medarbejdere er eller har været tilknyttet den obligatoriske
teoretiske uddannelse for advokatsekretærelever i Mommark.