Beskatning af fri bil i flere år pga. én dags brug
Bare én dags privat brug af fri bil kan udløse beskatning over flere år, viser byretsdom.
Fri bil er et frynsegode, der typisk aftales mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager. Hvis det aftales, at arbejdstageren har fri bil, bliver arbejdstageren naturligvis beskattet heraf. I de situationer, hvor man indgår en sådan aftale med ”åbne øjne”, er der ikke overraskelser herved. Den måde, værdien af den fri bil opgøres, er nogenlunde objektiv.
Rammen for beskatning af fri bil
Fri bil bliver man beskattet af, hvis man har rådighed over det pågældende køretøj, som er ejet eller finansieret af arbejdsgiveren. Rådigheden skal vedrøre privat rådighed. Hvis man alene har erhvervsmæssig rådighed og kun anvender bilen erhvervsmæssigt, og bilen hele tiden er på arbejdspladsen ved arbejdsdagens begyndelse og parkeres der igen ved arbejdsdagens slutning, udløser det ikke nogen form for beskatning.
Den private rådighed er altså det skatteudløsende.
Konsekvens af én dags privat brug!
I praksis forekommer der en kategori af sager, hvor en skatteyder bliver ”opdaget” i at bruge et i øvrigt erhvervsmæssigt køretøj privat. Der er altså tale om en situation, hvor der ikke er aftalt nogen fri bil med arbejdstageren, men hvor arbejdstageren alligevel måske endda imod arbejdsgivers instruks har anvendt det pågældende køretøj privat. Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser et sådant brug på én dag udløser.
Når man skal beskattes af fri bil, opererer man med en månedsregel. Har man rådighed over et køretøj, beskattes man for 1 måned ad gangen for hver måned, man har rådighed over køretøjet. Har man rådighed 1 dag, beskattes man af hele måneden. Den ene synsvinkel kunne derfor være, at det forhold, at man rent faktisk havde brugt et erhvervsmæssigt køretøj privat, medførte, at man blev beskattet af fri bil i 1 måned. En anden synsvinkel er, at man helt vender bevisbyrden rundt og beskatter i en ”lang periode”.
Det er desværre den sidste synsvinkel, der anvendes i praksis.
I en byretsdom fra foråret 2015 er dette ganske fint illustreret. Der var her tale om en skatteyder, der ubestridt i et enkelt tilfælde i 2011 havde anvendt en firmabil til privat kørsel. Konsekvensen af denne ene dags anvendelse var, at skatteyderen blev beskattet af privat rådighed over det pågældende køretøj for indkomstårene 2009, 2010 og 2011.
Det var herefter skatteyderen, der skulle afkræfte en formodning for, at bilen ikke havde været til rådighed for privat benyttelse i de tre år. Et samlet bevis kan f.eks. løftes ved at fremlægge et korrekt og løbende kørselsregnskab. Da bilen oprindeligt var tænkt som et erhvervsmæssigt køretøj, er der meget sjældent ført et sådant kørselsregnskab – et sådant regnskab vil jo ellers være overflødigt.
I den pågældende sag fra foråret 2015 og i en række andre sager var det herefter let for SKAT at konstatere, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at man ikke havde rådighed over det pågældende køretøj i alle tre år. Skatteyderen blev derfor beskattet af fri bil i alle tre år, fordi man havde brugt køretøjet én dag privat.
Særligt for hovedaktionærer
For hovedkationærer, der har bestemmende indflydelse på det pågældende selskab kan konsekvenserne blive endnu mere drastiske. Transaktioner mellem et selskab og den pågældende person er nemlig undergivet en såkaldt forlænget ligningsfrist. Man kan således gennemføre ændringer frem til 1. maj i det 6. år efter indkomstårets udløb. Det betyder, at indkomståret 2010 forældes 1. maj 2016. Hvis man f.eks. konstaterer, at en sådan hovedaktionær har brugt et erhvervsmæssigt køretøj privat i indkomståret 2013, kan det altså medføre beskatning af fri bil for alle indkomstårene 2010 til og med 2015.
Essensen af denne praksis er, at man enten har fri bil eller også absolut ikke anvender et erhvervsmæssigt køretøj til nogen form for privat anvendelse. Der skal være vandtætte skodder mellem de to muligheder.