Nyheder

Cafédrift på kommunale plejecentre

I en udtalelse fra Statsforvaltningen hedder det, at kommuner ikke kan drive caféer for en nærmere bestemt målgruppe som accessorisk virksomhed på kommunens plejecentre. Spørgsmålet opstod, da en kommune i forbindelse med en række nye opgaver på plejecentrene ville få nye målgrupper ind på centrene.

Baggrunden for sagen var, at også andre nærmere bestemte målgrupper, som kommunens plejecentre fremover er tiltænkt at facilitere, skal kunne benytte sig heraf. Caféerne skulle således ikke kun være for de målgrupper, som allerede i dag benytter caféer på kommunens plejecentre, og som drives med hjemmel i lovgivningen.

Centrene skulle drives i samspil med omgivelserne og skal være åbne for områdets borgere, der kan bidrage med liv i centrene, samt borgere der kan have behov for at drage nytte af centrenes faciliteter og tilbud. Med plejeboligplanen er der et ønske om, at de fremtidige plejecentre er mere end et traditionelt plejecenter.

Det fremgår, at det er tanken, at et plejecenter, ”skal være et hus, der åbner op for det omkringliggende samfund, og som understøtter fællesskabet og livet i det enkelte lokalsamfund, udover at rumme plejeboliger, der skal understøtte det gode hverdagsliv for den enkelte beboer.”

Videre er tanken, at der vil være en række nye funktioner og en generel tanke om at anvende faciliteterne så bredt som muligt blandt andet med et ønske om synergi, tværfaglighed og fællesskab. Det vil betyde, at forskellige nye målgrupper kan få deres gang på plejecentrene.

Det er kommunens ønske, at kommende funktioner med fremtidens plejecentre vil have en række aktiverende, forebyggende og sociale opgaver for en bredere målgruppe, end hvad der i dag ses på plejecentrene, men hvor det kan ses som en naturlig forlængelse af den kommunale opgave, at målgrupperne kan anvende cafeen på plejecentrene.

Der nævnes i den forbindelse følgende eksempler:

Etablering af sundhedsklinikker, hvor kommunale opgaver, der bliver varetaget i dag ligeledes kan løses i sundhedsklinikken. Målgrupperne i sundhedsklinikken er bred. F.eks. kan sundhedsplejersken have faste aftaler i sundhedsklinikken med nybagte mødre/familier, tilbyde kurser, samle nybagte familier mv.

Der er tale om, at Rusmiddelcentret kan afholde individuelle samtaler i sundhedsklinikken.

Sundhedscentret tilbyder forebyggende samtaler med borgere, borgere kommer til genoptræning efter brud o.l.

Børnehaven eller dagplejebørn anvender nogle gange gymnastiksalen på centret i forbindelse med bevægelse og motorik og kan i denne forbindelse anvende cafeen.

Sociale foreninger som fx bridgeklub, kortklub, klubben for enlige mænd, sangklubben o.l. vil have mulighed for at kunne låne lokaler til at mødes omkring klubbens aktivitet..”

Driften af caféer hører under begrebet accessorisk virksomhed, dvs. med hjemmel i de uskrevne grundsætninger om kommuners opgaver – de såkaldte kommunalfuldmagtsregler.

Det antages, at kommuner som udgangspunkt ikke kan drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed.

Det er imidlertid antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur, at kommuner i et meget begrænset omfang kan varetage accessoriske opgaver, dvs. opgaver, der i princippet ikke er kommunale, men som knytter sig naturligt og tæt til varetagelsen af kommunale opgaver.

Det er dog blandt andet en betingelse for udøvelse af accessorisk virksomhed, at den accessoriske virksomhed i omfang er underordnet den kommunale hovedvirksomhed. Det indgår endvidere i afvejningen, om opgaven i forvejen varetages på rimelig måde af private erhvervsdrivende.

Det kommunale engagement i accessorisk virksomhed kan imidlertid ikke udstrækkes videre, end hensynet bag kommunens adgang til at varetage opgaven nødvendiggør. Dette hensyn skal som følge af ovenstående endvidere afvejes over for ikke blot konkurrencehensyn, men de øvrige forhold, der begrunder, at en kommune som udgangspunkt ikke kan varetage opgaver vedrørende handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed. Dette er baggrunden for, at der tillige stilles krav om, at varetagelsen af driften af den accessoriske virksomhed skal bortforpagtes på markedsmæssige vilkår.

Konklusion

Statsforvaltningens opfattelse er således, at det i hvert fald for visse af de kommunale opgaver, som kommunen fremover skal varetage på plejecentrene, kan være vanskeligt at betragte cafévirksomhed som en naturlig afrunding af disse.

Dette gælder, selvom de målgrupper, som cafévirksomheden i givet fald vil være målrettet, vil udgøre en mindre del af gæsterne, og selvom bortforpagtning ikke vurderes realistisk.

Statsforvaltnings udtalelse ligger helt på linje med andre tilsvarende udtalelser fra Statsforvaltningen og Social- og Indenrigsministeriet (læs: Indenrigsministeriet). Statsforvaltningen således gav afslag.

Tilmeld dig nyt fra DAHL

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information