Fradrag for omkostninger i holdingselskaber
Man skal være påpasselig med fradragsret, når der laves aftaler imellem selskaber.
Begrebet holdingselskab er ikke noget entydigt begreb. Begrebet anvendes ofte som en samlet betegnelse for selskaber, der ikke har enten egentlig erhvervsmæssig aktivitet eller er ejer af et selskab med en egentlig erhvervsmæssig aktivitet. Holdingselskabernes aktivitet er altså typisk investering i forskellige værdipapirer og anden mere passiv formueanbringelse.
Igennem tiderne har der været fokus på, i hvilken udstrækning, man kan fratrække omkostninger ved et sådant holdingselskabs indkomstopgørelse.
Hvis man anskuer situationen fra aktionærens side, kan aktionærerne naturligvis udlodde udbytte til sig selv. Udbytte beskattes hos aktionærerne som aktieindkomst, dvs. med en skatteprocent på 27 % og op til 49.900 kr. (det dobbelte, hvis man er gift) og ellers med 42 %. Udbytte er ikke en omkostning i selskabet og kan derfor ikke reducere beskatningsgrundlaget i selskabet.
En del aktionærer har imidlertid en interesse i, at man ved siden af får noget løn. En lønbeskatning i form af personlig indkomst er typisk interessant helt op til topskatteniveau. En sådan beskatning er nemlig mindre, end hvis man tager beløbet ud som udbytte til beskatning med de 42 %. Løn kan nemlig fratrækkes inde i selskabet og undergives kun den beskatning, der sker ude i privat regi.
Hvornår må man trække fra?
Skal man fratrække en omkostning i et holdingselskab, skal omkostningen have karakter af en driftsomkostning. Omkostningen skal være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Ved indkomsten forstår man den ”skattepligtige indkomst”. En række holdingselskaber oppebærer ikke nogen skattepligtige indkomster, men kun skattefrie indkomster. Hovedområdet er de selskaber, der ejer ejerandele i andre selskaber, og hvor man modtager skattefrit udbytte. På den ene side kan sådanne selskaber generere en ikke uvæsentlig indtjening, og på den anden side er denne indtjening slet ikke skattepligtig for selskabet. Spørgsmålet er naturligvis, i hvilken udstrækning man da kan trække omkostninger fra i det pågældende selskab.
Østre Landsret har i en dom fra foråret af haft lejlighed til at tage stilling til en sådan situation.
Det pågældende selskab havde indrettet sin virksomhed, sådan at man dels modtog skattefrit udbytte fra datterselskaber og dels modtog betydelige skattepligtige indkomster i form af rente på udlån til datterselskaberne. Man havde altså begge indkomstkategorier, både skattefrie og skattepligtige. I selskabet fratrak man omkostninger til en mangagementaftale. Spørgsmålet var, om denne omkostnings var fradragsberettiget fuldt ud.
Der var indgået en managementaftale, hvor det var beskrevet, at det, man havde af opgaver, var overvågning og administration af selskabets låneportefølje. Endvidere skulle man passe ejendomme i datterselskaber m.v.
Landsretten fandt, at det alene var de udgifter, der vedrørte servicering af selskabets låneportefølje, der kunne fratrækkes. Det var alene låneporteføljen, der gav en skattepligtig indkomst, og det var derfor kun ressourcer, der havde medført generering af denne skattepligtige indkomst, der kunne fratrækkes.
Alle andre udgifter kunne ikke fratrækkes.
Konkret havde man fratrukket 5,3 mio. kr. managementfee, men man fik kun lov til at fratrække 50.000 kr.
Vær påpasselig!
Dommen viser, at man ved indgåelse af aftaler selskaber imellem, herunder hvis man ønsker fradragsret, må være meget påpasselig med, hvordan dette formuleres, og hvilken indkomst det relaterer sig til.. Omkostninger kan kun fratrækkes, hvis det modsvares af en tilsvarende skattepligtig indtægt. I den konkrete sag kunne man givetvis have fået et større fradrag, hvis man også havde modtaget nogle skattepligtige indtægter for den funktion, der nu engang blev udøvet i det pågældende holdingselskab. Det havde man ikke taget højde for – den eneste skattepligtige indkomst, der var, var renteindtægter.