Nyheder

Fradrag for befordring - usædvanlig lang afstand

Der har i mange år været mulighed for, at lønmodtagere kan foretage fradrag for befordring til arbejde. Skattereglen giver adgang til, at en lønmodtager som et ligningsmæssigt fradrag kan fradrage et standardbeløbet beregnet i forhold til afstanden mellem privatadressen og arbejdspladsen. Overordnet set betegnes målepunkterne som ”sædvanlig bopæl” og den sædvanlige arbejdsplads. Det er imidlertid de faktiske forhold, der er afgørende.

I relation til bopælen kan man derfor godt forestille sig, at man kan få befordringsfradrag for kørsel fra et sommerhus, hvis man f.eks. bor i sommerhuset, f.eks. 3 måneder om sommeren. 

Befordringsfradraget tager afsæt i afstanden. De første 25 km får man ikke fradrag for. Afstanden mellem 25 km og op til 120 km udløser et fradrag på 1,99 kr. pr. km (2016). Kørsel ud over 120 km pr. dag udløser et fradrag på 1 kr. pr. km. 

Fradraget beregnes maskinelt. Arbejdsgiveren indberetter, hvor mange dage, man har været på arbejde, og SKATs system, der ligger bag genereringen af en selvangivelse, kan herefter beregne, hvad befordringsfradraget udgør. 

Befordringsfradraget indrømmes, uanset hvordan man ”flytter sig” fra sædvanlig bopæl til arbejdsplads. Der er ikke krav til, at man afholder nogle omkostninger hertil – det afgørende er, at man blot rent faktisk flytter sig. Om man ønsker at gå, cykle, køre på motorcykel, køre i bil, tage offentlig transport, flyver, eller hvad man nu gør, er fuldstændig underordnet. Om man ønsker at køre sammen med en kollega, er også underordnet. En samkørselsordning med fem personer udløser befordringsfradrag for alle fem personer. 

Usædvanlig afstand - hvad er det?

Befordringsfradraget indrømmes også, uanset hvor langt man rent faktisk transporterer sig. Personer med specielle arbejdsrytmer kan få befordringsfradrag, selv om afstanden er rigtig lang. En person, der f.eks. arbejder i Madrid to dage om ugen og flyver frem og tilbage fra Danmark til Madrid og arbejder i London en anden dag, kan principielt få befordringsfradrag mellem sin private bopæl og Madrid/London. Der er næppe nogen tvivl om, at en sådan afstand også må betegnes som usædvanlig lang. 

Selv i Danmark findes der også en række eksempler på usædvanlig lang transportafstand. I praksis er det navnlig mellem Jylland og Sjælland, der kan være langt. 

I disse situationer, hvor transportafstanden frem og tilbage, altså den daglige transport overstiger et par hundrede kilometre, er der en række eksempler i praksis på, at man fra SKATs side stiller krav til en sandsynliggørelse af transporten. 

Vestre Landsrets dom af 11. maj 2016

I den pågældende sag var der tale om en skatteyder, der havde en transportafstand dagligt på 134 km og 380 km tur-retur. Transporten foregik bl.a. mellem Jylland og Sjælland og skete over3 år. 

Det specielle ved dommen er, at Vestre Landsret tegner et billede af, hvornår en skatteyder skal sandsynliggøre/bevise transporten. 

Landsretten konstaterer, at skatteyderne har bevisbyrden for, at transporten rent faktisk har fundet sted. Endvidere anfører landsretten, at beviskravet typisk skærpes i de tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der tale imod, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang. 

I den konkrete sag vægtede landsretten herefter afstanden, rejsetiden og den periode befordringsfradraget vedrørte. Det blev endvidere vægtet, at skatteyderen havde overnatningsmuligheder i nærheden af arbejdspladsen, dels hos beslægtede og dels i egen lejlighed. Endelige fremhævede landsretten, at der var modstridende forklaringer om, hvordan tingene rent faktisk var foregået. I den konkrete sag fandt landsretten herefter ikke, at den pågældende befordring var sandsynliggjort. Skatteyderen fik ikke fradrag for befordringen. 

Afgørelsen er umiddelbart i tråd med den praksis, der i øvrigt foreligger. Når man skal sandsynliggøre, om en befordring rent faktisk har fundet steder, er der tale om en fri bevisvurdering. Det er dog den første afgørelse, der principielt angiver, at bevisbyrden kan være skærpet. 

På baggrund af afgørelsen er der grund til at understrege, at man skal være agtpågivende med at sikre sig en eller anden form for bevis i de situationer, hvor befordringen er usædvanlig lang. Ønsker man et stort fradrag, skal man altså sandsynliggøre grundlaget for det.

Tilmeld dig nyt fra DAHL

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information