Nyheder

Udlån til arbejdsgiver - overskudsdeling

En alternativ ordning til aktieløn er udlån, der beskattes som kapitalindkomst.

Arbejdsgivers aflønning af lønmodtagere kan ske på mange måder. Det typiske er naturligvis kontantvederlæggelse for arbejdsindsatsen. Ved siden af er der en række supplerende muligheder i form af frynsegoder. En hybrid af frynsegoderne er typisk aktieaflønningsaftaler - den ansattes vederlæggelse beror på, hvordan den økonomiske udvikling er hos arbejdsgiveren. Så sent som 1. juli 2016 er der på ny blevet genindført en regel omkring beskatning af sådanne aktieaflønningsordninger, der aftales individuelt med medarbejderen.

Indkomsttyper

En lønmodtager beskattes af løn som personlig indkomst + arbejdsmarkedsbidrag, altså en marginalskatteprocent i omegnen af 55,8 %. Er lønmodtageren aktionær, og modtager lønmodtageren udbytte, er beskatningen 27 % af de første 50.600 kr. (det dobbelte, hvis man er gift) og ellers 42 %. Af øvrige relevante indkomsttyper findes kapitalindkomst. Positiv kapitalindkomst beskattes maksimalt med 42 %. Kapitalindkomst er f.eks. renteindtægter samt kursgevinster på fordringer.

Set fra lønmodtagerens synsvinkel kan der være en interesse i at få placeret noget af indkomsten over på det lavere beskatningsniveau, de 42 %, navnlig for de, der er højtlønnede. Dette sker ved aktieindkomst eller kapitalindkomst.

Vederlæggelse for udlån på baggrund af indtjeningen

En alternativ ordning til aktieløn er udlån, der beskattes som kapitalindkomst.

En arbejdstager udlåner et beløb til sin arbejdsgiver. Beløbets størrelse er næppe umiddelbart væsentligt, men i det følgende antages, at der lånes 100.000 kr. ud. Der aftales ikke en rente, men det aftales derimod, at betalingen for rådigheden over de 100.000 kr. sker ved, at man modtager en andel af virksomhedens nettoresultat. En sådan aftale benævnes også som en aftale om et udbyttegivende gældsbrev, der for så vidt angår den selskabsretlige vinkel bl.a. er reguleret i selskabsloven.

I princippet er det vederlag, man får fra debitor/arbejdsgiveren et vederlag for rådighed over kapital. I dansk ret er det imidlertid antaget, at dette ikke er renter, da rentedefinitionen er en snæver definition. En rente defineres som et beløb, der kan beregnes som en procentdel af den til enhver tid værende restgæld, og som betales for rådigheden over et pengebeløb. Hvis vederlæggelsen for en sådan rådighed over et pengebeløb ikke beregnes som førnævnt, er der ikke tale om en rente i skattemæssig henseende, men derimod en forudfastsat overkurs omfattet af kursgevinstlovens regelsæt.

Overkursen er altså en kursgevinst for arbejdstageren/kreditor. Kursgevinster beskattes som kapitalindkomst. Realiseres der en kursgevinst, kan man altså nøjes med en beskatning på 42 %.

Kreditor/lønmodtageren bliver først beskattet på det tidspunkt, kursgevinsten realiseres - når man modtager pengene. Der sker ikke nogen løbende beskatning. Kreditor vil som selskabet have fradragsret for det kurstab, man lider. En fysisk person vil derimod ikke have fradragsret, medmindre lånet er ydet i fremmed valuta.

I et bindende svar fra sommeren 2016 har Skatterådet haft lejlighed til at tage stilling til en sådan konstruktion. Omdrejningspunktet var, om den pågældende overkurs skulle beskattes som personlig indkomst og altså som løn, eller det kunne beskattes som positiv kapitalindkomst.

Sagen var der imellem den ansatte og arbejdsgiveren aftalt, at man ikke modtog den pågældende overkurs, hvis man var fratrådt sin stilling ved årets udgang. Allerede af den grund fandt SKAT og Skatterådet, at den pågældende overkurs ikke var en overkurs omfattet af kursgevinstlovens regelsæt, men derimod et beløb, der skal beskattes som personlig indkomst. Konsekvensen var også, at arbejdsgiveren skulle indeholde kildeskat.

Uanset det pågældende bindende svar ikke ”godkendte ordningen”, viser det bindende svar også, at der er mulighed for at etablere en lignende ordning. Hvis aftalevilkårene for udlånet er uden forbindelse til ansættelsen og er lavet markedsmæssigt, er der efter min vurdering næppe nogen tvivl om, at man må respektere det udbyttegivende gældsbrev, som det, det nu engang er, og lade overkursen beskatte som positiv kapitalindkomst. Med andre ord skal man sikre, at lønmodtagerne, der også er kreditor, i relation til låneforholdet i overvejende grad også er kreditor frem for at være lønmodtager.

Tilmeld dig nyt fra DAHL

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information