Anpartssæreje

Det handler om, hvad der sker, hvis en ægtefælle erhverver et aktiv f.eks. en fast ejendom dels for midler, der i forvejen er særeje, dels for andre midler – altså fællesejemidler. Der har været to modsatrettede synspunkter. Det ene synspunkt har været, at et sådant aktiv købt for ”blandede midler” enten var særeje i sin helhed eller slet ikke særeje. Det andet synspunkt har været, at aktivet blev delvist særeje og delvist fælleseje, og at fordelingen måtte ske ud fra en beregning af, hvor stor en del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt stammede fra særejemidler.

På den måde kunne et aktiv, som en ægtefælle havde erhvervet, for en dels (anparts) vedkommende være særeje, mens aktivet for en anden dels (anparts) vedkommende ikke var særeje, men fælleseje.

Ny dom fra Højesteret

Højesteret har nu i en dom afsagt den 3. november 2016 definitivt taget stilling til, om konstruktionen ”anpartssæreje” skulle godkendes eller ej. Ved Højesterets behandling medvirkede 9 højesteretsdommere, hvilket er ganske usædvanligt og viser, hvor principiel en afgørelse der er tale om.

En enig Højesteret har fastslået, at der ikke i lovgivningen er hjemmel til at anerkende anpartssærejemodellen. Med andre ord er et aktiv enten særeje i sin helhed eller slet ikke særeje.

Kend omfanget af særejet

Hvis ægtefæller med en særejeordning erhverver yderligere aktiver, og disse aktiver erhverves både for særeje- og andre midler, er det altså meget vigtigt, at ægtefællerne er opmærksomme på, at det kan være uklart, om det nyerhvervede aktiv bliver særeje eller fælleseje. Ægtefællerne risikerer at indrette sig på en retsstilling med hensyn til omfanget af særejet i deres ægteskab, som er forkert.

Det er derfor vigtigt, at ægtefæller søger grundig rådgivning om, hvordan omfanget af deres særeje reelt er. Det gælder ikke blot ved fremtidige dispositioner, men også – og måske især – for de ægtefæller, der allerede har erhvervet aktiver for blandede midler, og som måske reelt ikke kan være sikre på, at forholdet mellem særeje og fælleseje i deres ægteskab er den, de regner med.

Indtægter fra et særeje

Højesterets dommen har også afklaret et andet tvivlsspørgsmål vedrørende særeje. Før 1990 var lovens regel den, at indtægter fra et særejeaktiv var fælleseje, medmindre der ved etableringen af særejet var fastsat andet. Med særejereformen i 1990 blev denne regel vendt rundt, således at det nu blev lovens regel, at indtægter fra et særejeaktiv var særeje, medmindre der var aftalt andet.

I dommen af 3. november 2016 fastslår Højesteret, at spørgsmålet om, hvorvidt indtægter fra et særejeaktiv er fælleseje eller særeje, en gang for alle skal anses for fastlagt ved særejets etablering. Det betød i den konkrete sag, at indtægterne fra særejeaktivet var fælleseje, da særejet var etableret før 1990. Det gjaldt altså, selvom indtægterne var erhvervet efter 1990.

Er du i tvivl, om dine aktiver bliver betragtet som særeje eller fælleseje kan du altid søge juridisk rådgivning.