Nyheder

Voldgiftskendelse var gyldig og kunne ikke efterprøves

Domstolene er som et helt klart udgangspunkt afskåret fra at efterprøve en voldgiftskendelse. Dette udgangspunkt har Højesteret bekræftet i en dom afsagt den 28. januar 2016.

Der var mellem en dansk og en udenlandsk virksomhed indgået en distributionsaftale med en voldgiftsklausul. I forbindelse med aftalens ophør opstod uenigheder mellem parterne om forståelsen af aftalen, herunder om aftalen indeholdt bestemmelse om eksklusivitet, og som følge heraf blev der anlagt en voldgiftssag ved Voldgiftsinstituttet.

Ved voldgiftskendelsen blev den udenlandske virksomhed dømt til at betale 20.000.000 kr. i erstatning. Den danske virksomhed havde påstået betaling af 150.000.000 kr., men voldgiftsretten fastsatte erstatningen skønsmæssigt.

Den udenlandske virksomhed indbragte herefter voldgiftskendelsen for domstolene med påstand om, at voldgiftskendelsen var ugyldig.

Højesterets dom

Højesteret fastslog, at domstolene ikke kan foretage en materiel prøvelse af en voldgiftskendelse eller tilsidesætte en voldgiftskendelse som ugyldig under henvisning til, at voldgiftsretten har anvendt retsreglerne forkert eller fejlbedømt de faktiske omstændigheder i sagen.

Højesteret fastslog videre, at en tilsidesættelse af en voldgiftskendelse kræver tilsidesættelse af fundamentale retsplejeprincipper, f.eks. at en part ikke har været i stand til at fremføre sin sag, eller at voldgiftskendelsen er åbenbart uforenelig med dansk retsorden (ordre public).

Den udenlandske virksomhed havde påstået, at distributionsaftalen var i strid med EU-konkurrenceretten, hvorved også voldgiftskendelsen, som håndhævede distributionsaftalen, var i strid med EU-konkurrenceretten. Det blev ved EU-domstolens dom af 1. juni 1999 i sagen 126/97 (Eco Swiss) fastslået, at konkurrenceretten er omfattet af ordre public.

Voldgiftsretten havde fortolket distributionsaftalen således, at den indebar et samarbejde, hvor begge parter påtog sig nogle forpligtelser og fik nogle rettigheder uden at der var tale om eksklusivitet. Voldgiftsretten vurderede, at forpligtelser af denne art ikke var i modstrid med EU-konkurrenceretten.

Højesteret fandt ikke grundlag for at fastslå, at voldgiftsretten ved denne vurdering havde begået sådanne overordentlig graverende fejl, at voldgiftskendelsen var åbenbart uforenelig med dansk retsorden (ordre public).

Endelig fastslog Højesteret, at voldgiftsrettens skønsmæssige fastsættelse af erstatningen ikke er udtryk for en afgørelse efter ”billighed”.

Højesterets afgørelse bekræfter, at en voldgiftskendelse er bindende for parterne. Domstolene kan ikke efterprøve voldgiftskendelsen, medmindre der foreligger helt særlige tilfælde.

Tilmeld dig nyt fra DAHL

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information