Nyheder

Ansvar for spam – personligt ansvar?

Spam er et stigende problem på internettet. Derfor er markedsføringslovens regler om spam strenge, og bøderne er ofte høje. Både virksomheden og virksomhedens ledelse kan blive pålagt store bødestraffe, hvis forbuddet mod spam overtrædes.

Internettet og elektronisk post har gjort det nemt og billigt at kommunikere og udveksle information. Fordelene ved hurtig og smidig kommunikation er mange, men det kan være forulempende og generende, hvis erhvervsdrivende f.eks. via e-mails sender reklamer mv. direkte til enkelte kunder. Disse henvendelser er typisk uønskede og ulovlige. 

Markedsføringslovens forbud mod spam 

Markedsføringslovens § 6 indeholder et forbud mod såkaldte spam-henvendelser fra erhvervsdrivende. Reglen begrænser erhvervsdrivendes adgang til uanmodet at markedsføre sig elektronisk (fx e-mail eller sms) med henblik salg af sine ydelser overfor kunder eller potentielle kunder. Denne form for uanmodet markedsføring kaldes spam. En virksomhed må således ikke uanmodet (dvs. uden modtagerens samtykke), rette elektronisk henvendelse, medmindre virksomheden har modtaget en kundes e-mail eller telefonnummer i forbindelse med et lignende salg til kunden. Kunden skal dog altid let og gebyrfrit have mulighed for at frabede sig henvendelserne.

Forbuddet mod uanmodet markedsføring (spam) gælder, uanset om modtageren er erhvervsdrivende eller forbruger, og uanset om modtageren er en fysisk eller en juridisk person.

Straf for overtrædeles af forbuddet mod spam

Overtrædelse af spam-forbuddet straffes med bøde i henhold til markedsføringslovens § 30, stk. 3. Straf for overtrædelse af markedsføringsloven forudsætter alene, at handlingen er uagtsom - og ikke som ved straffelovsovertrædelser at der foreligger en forsætlig handling. 

Bødeudmålingen sker som udgangspunkt efter Forbrugerombudsmandens beregningsmodel, som pålægger den erhvervsdrivende, der har overtrådt spam-forbuddet, en bøde på 100 kr. pr. overtrædelse, dvs. pr. uanmodet ulovlig henvendelse eller pr. spam-mail der udsendes.

Bødeniveauet er således som udgangspunkt højt, idet f.eks. 1000 spam-mails efter denne model vil medføre en bøde på 100.000 kr. 

Det følger desuden af Forbrugerombudsmandens regel om minimumsbøde, at bøden altid mindst vil være på kr. 10.000, uanset om der er sket 1 eller 100 overtrædelser. 

Seneste domstolspraksis har dog fastslået, at Forbrugerombudsmandens beregningsmodel ikke kan stå alene, og at straffen altid skal fastsættes ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder. 

Her skal bl.a. lægges vægt på overtrædelsernes grovhed, den tilsigtede eller opnåede økonomiske gevinst, antal klager fra forbrugere (hvor generende har effekten været), markedsføringens aggressivitet, om den erhvervsdrivende tidligere har været straffet for lignende overtrædelser og om den erhvervsdrivende hurtigt har stoppet overtrædelsen og medvirket til sagens oplysning. 

Forbrugerombudsmanden har desuden udtalt, at der ved meget store udsendelser af spam  bør ske en vis nedsættelse i bødeniveauet, dvs. at der gives en slags rabat, jo flere ulovlige henvendelser der er sket. 

Ovenstående har bl.a. fundet udtryk i en afgørelse fra Forbrugerombudsmanden i 2014, hvor en erhvervsdrivende - på grund af en konkret vurdering og fordi der forelå en række formildende omstændigheder - ”kun” blev idømt en bøde på 800.000 kr. for udsendelse af ca. 200.000 uanmodede sms-beskeder.

Hvem kan blive ansvarlige for overtrædelse af forbuddet mod spam?

Som udgangspunkt er det ”den erhvervsdrivende” i hvis interesse den pågældende spam er sket, der er ansvarlig for overtrædelsen. I praksis er ”den erhvervsdrivende” ofte et selskab, og det er dermed dette, der vil blive ansvarlig for overtrædelse af spam-forbuddet. 

Men også virksomhedens ledelse, dvs. fysiske personer, kan efter omstændighederne ifalde ansvar. Dette kan være tilfældet, hvor virksomhedens ledelse identificeres med ”den erhvervsdrivende”, som er ansvarssubjektet efter markedsføringslovens § 6 og § 30, eller ved at ledelsen ifalder ansvar for medvirken efter princippet i straffelovens § 23. 

Et personligt ansvar efter markedsføringslovens § 6 og § 30, ud fra et identifikationsprincip, forudsætter formentlig, at ledelsen selv aktivt understøtter fremsendelserne af de uanmodede henvendelser, fx ved selv at sende spammails eller ved at give ordre til en ansat i virksomheden om at sende de uopfordrede e-mails og at lederen har en ikke ubetydelig ejerandel. 

I en afgørelse fra 2007 blev både selskabet og den administrerende direktør dømt til at betale bøde og erstatning for overtrædelse af markedsføringsloven. Direktøren ejede her 40 % af selskabet og deltog aktivt i lovovertrædelsen. Modsat vil en kapitalejer, som ikke har deltaget aktivt i ledelsen eller gennemførelsen af spam, ikke kunne straffes for overtrædelsen direkte efter reglerne i markedsføringsloven, ud fra et identifikationsprincip.

Efter straffelovens regler om medvirken kan en virksomhedsleder, som ikke er medejer i virksomheden, og som dermed ikke direkte kan identificeres med ”den erhvervsdrivende”, men som har deltaget aktivt i udsendelsen af de uopfordrede henvendelser, derimod blive straffet for medvirken til overtrædelsen samme med ”den erhvervsdrivende”, hvis ansvarsbetingelserne i straffeloven er opfyldt.

Ønsker du at vide mere om, hvordan din virksomhed skal forholde sig til de danske spam-regler eller markedsføring på internettet generelt, er du meget velkommen til at kontakte Frederik Bruhn hos DAHL Advokatfirma, 
tlf. 88 91 98 11 eller e-mail fbr@dahllaw.dk

Tilmeld dig nyt fra DAHL

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information