Ny lov om fremtidsfuldmagter
Folketinget har den 12. maj 2016 vedtaget lov om fremtidsfuldmagter. Justitsministeren skal fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden, og det er endnu uvist, hvornår det sker. Loven bygger på en digital løsning, der først skal etableres. Et godt bud er, at loven vil træde i kraft 1. januar 2017.
En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, der gives til at repræsentere fuldmagtsgiveren i økonomiske og personlige forhold, hvis fuldmagtsgiveren på et senere tidspunkt som følge af sygdom eller svækkelse (f.eks. demens) ikke selv kan varetage sine forhold. Fuldmagter af denne karakter har også hidtil kunnet oprettes, men med den nye lov sker det på en mere betryggende måde. Flere forskellige forhold bliver nu lovreguleret, så der skabes en større tryghed og klarhed for både fuldmagtsgiveren, fuldmægtigen og omverdenen.
I det følgende vil lovens hovedpunkter kort blive præsenteret.
Oprettelse
En fremtidsfuldmagt skal oprettes digitalt ved at bruge en særlig digital løsning, som vil blive etableret inden lovens ikrafttræden. Når fuldmagten er oprettet i det digitale system, skal den vedkendes for en notar stort set på samme måde, som det kendes fra testamenter. Fuldmagten er først gyldigt oprettet, når notarvedkendelsen har fundet sted.
Ikraftsættelse
Fremtidsfuldmagten træder ikke automatisk i kraft ved oprettelsen. Det er alene Statsforvaltningens beslutning, hvornår fremtidsfuldmagten skal træde i kraft. Hvis fuldmagtsgiveren er i stand til det, kan denne selv bede Statsforvaltningen sætte fuldmagten i kraft. Fuldmægtigen kan også bede om, at fuldmagten skal sættes i kraft. I den situation skal det med en lægeerklæring eller på anden måde godtgøres, at fuldmagtsgiveren befinder sig i en tilstand, hvor fuldmagtsgiveren ikke selv kan varetage sine forhold. Statsforvaltningen foretager altså en vurdering af, om fuldmagtsgivere befinder sig i en sådan tilstand og sætter kun fuldmagten i kraft, hvis det er tilfældet.
Tinglysning
Statsforvaltningens afgørelser om ikraftsættelse, tilbagekaldelse, ændring eller ophør af en fremtidsfuldmagt tinglyses i Personbogen, hvorved der sker en offentliggørelse.
Fuldmagtens retsvirkninger og fuldmægtigens pligter
Når fuldmagten er sat i kraft, kan den benyttes af fuldmægtigen. I økonomiske forhold gælder samme regler for, hvornår fuldmagtsgiveren bliver bundet af de aftaler, som fuldmægtigen indgår på fuldmagtsgiverens vegne, og som allerede kendes fra aftaleloven. Fuldmægtigens pligter er reguleret i loven, og loven opstiller altså nogle rammer for, hvorledes fuldmægtigen kan anvende fuldmagten. Her kan nævnes, at fuldmægtigen ikke kan indgå aftaler med sig selv og kun i begrænset omfang kan give gaver. Loven fastslår mere generelt, at fuldmægtigen skal varetage fuldmagtsgiverens interesser (i modsætning til sine egne), og loven indeholder udtrykkelig bestemmelse om, at fuldmægtigen kan blive erstatningsansvarlig, hvis pligterne tilsidesættes.
Tilsyn
Statsforvaltningen fører et hvilende tilsyn med fremtidsfuldmægtige. Statsforvaltningen kan enten af egen drift eller ved modtagelse af en henvendelse undersøge, om en fremtidsfuldmagt bliver benyttet på en måde, der strider mod fuldmagtsgiverens interesser. Hvis Statsforvaltningen i forbindelse med sit tilsyn konstaterer, at betingelserne for at sætte fuldmagten i kraft ikke længere er til stede, kan Statsforvaltningen træffe afgørelse om fuldmagtens tilbagekaldelse, ændring eller ophør.
Afrunding
Den nye lov om fremtidsfuldmagter udfylder et tomrum mellem de nuværende muligheder for at give fuldmagt og etablering af værgemål. Loven understøtter derfor retten til og muligheden for selvbestemmelse vedrørende fremtidige økonomiske og personlige forhold, hvis man mister evnen til selv at tage vare herpå.
Loven regulerer en række forhold, som ikke har været lovreguleret indtil nu, og som derfor i det praktiske liv har givet anledning til tvivl og uklarheder til gene for både fuldmagtsgivere, fuldmægtige og omverdenen.
Loven giver desværre ikke noget klart svar på forholdet til ”gamle” fuldmagter. Er fuldmagtsgiver i stand hertil, må det klart anbefales at oprette en ny fremtidsfuldmagt ved anvendelse af det nye system. Er fuldmagtsgiveren ikke i stand hertil, er det svært at forestille sig, at den nye lov uden et klart grundlag vil føre til, at allerede etablerede fuldmagter bliver ugyldige. Det må imidlertid erkendes, at der består en usikkerhed.