Baggrund

Den 1. januar 2008 trådte en ny forældelseslov i kraft. Hovedreglen er nu, at forældelse indtræder 3 år fra forfaldstidspunktet. Med forældelsesloven blev der fastsat en absolut forældelsesfrist på 30 år for krav  i forbindelse med person- eller miljøskade og 10 års absolut frist for andre krav . Der blev ligeledes fastsat en 10-årig forældelsesfrist for domme og betalingspåkrav. Derudover er der fastsat særlige forældelses- og tillægsfrister.

Der løber en ny 10-årig forældelsesfrist (dog kun 3 års yderligere renter), når der er etableret et særligt grundlag, som eksempelvis en dom eller anden retslig afbrydelse. 

For at kreditorerne ikke skulle miste deres krav i forbindelse med den ny forældelseslov, blev der udfærdiget et sæt overgangsregler. Overgangsreglerne medførte, at krav  stiftet før den 1. januar 2008, og som på tidspunktet for ikrafttrædelsen af den ny forældelseslov ikke var forældet, tidligst blev forældet den 1. januar 2011. 

Afbrydelse

I forhold til tidligere er kravene til afbrydelse af forældelse blevet skærpet. Muligheden for at  påminde debitor om at forlænge fristen er afskaffet. Der er nu alene to muligheder for at afbryde forældelsen. Enten erkender debitor sig  gælden, eller  kreditor foretager retslige skridt. 

Denne markante ændring medførte naturligvis, at mange kreditorer i 2006 og 2007 sendte påmindelser til debitorerne, som var muligt efter de tidligere regler, og dermed forlængede forældelsen i 10 år. I 2016 og 2017 sprænges den 10-årige forældelsesfrist, og kreditorerne mister deres krav, medmindre de får en skylderkendelse fra debitorerne eller foretager retslige skridt. 

Forældelse afbrydes, når debitoren over for  kreditoren udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse. Foretager kreditor retslige skridt med henblik på at erhverve dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår kravets eksistens og størrelse, afbrydes forældelsen ligeledes. Forældelsen afbrydes også ved iværksættelse af insolvensprocedurer eller ved indgivelse af anmodning til fogedretten om, at der skal foretages udlæg hos debitoren. 

Ukendskab til skyldnerens opholdssted

Loven indeholder en tillægsfrist på 1 år i det tilfælde, hvor kreditor på grund af forskellige typer hindringer er afskåret fra at afbryde forældelsen. Det er eksempelvis i tilfælde af ukendskab til debitorens opholdssted eller på grund af en hindring, der ikke beror på kreditorens egne forhold. 

Konsekvensen af tillægsfristen er, at hvis kreditor får eller burde få kendskab til debitorens opholdssted på et tidspunkt, hvor der er mindre end 1 år tilbage af forældelsesfristen, forlænges fristen til 1 år, således at kreditor kan iværksætte foranstaltninger med henblik på at afbryde forældelsen. 

Konsekvenser

Konsekvenserne af manglende afbrydelse af forældelsesfristen er, at kravet mistes. Renter, provisioner og gebyrer, der knytter sig til hovedkravet bortfalder ligeledes, selvom de ikke ville være forældet selvstændigt. 

Det anslås, at kreditorerne vil miste kravet for store millionbeløb i løbet af 2016 og 2017, såfremt forældelsesfristen ikke afbrydes. 

Har du spørgsmål til ovenstående, behov for hjælp til at foretage retslige skridt til at inddrive kravet  eller afbryde forældelsen, er du velkommen til at kontakte, Thomas Møller Harhoff Kristensen i Viborg/Randers, Jens H. Bangsgaard i Herning, Thomas Markert i København,  Mikkel Bech Jensen i Esbjerg eller Jens Christian Riber i Esbjerg.