Nyheder

Beskatning ved skilsmisse - altid skattefri?

Få overblikket over, hvordan beskatning ved bodeling virker, afhængigt af om man er gift eller ej.

Overflytning af formuefordele imellem personer, uanset om det er kontanter eller aktiver, så som fast ejendom, aktier m.v., er skattepligtige for modtageren. En sådan formueoverførsel betegnes også som en gave. Hovedreglen for beskatning af gaver er, at modtageren skal beskattes af den formuefordel, som vedkommende modtager.

På giversiden er der naturligvis ikke fradragsret for den fordel, der flyttes over. Hos giveren kan der rent faktisk i stedet indtræde beskatning. Hvis der overdrages en fast ejendom fra én person til en anden som en gave, bliver giveren af gaven stillet, som om han har solgt den faste ejendom til handelsværdien. Hvis den faste ejendoms avance skal beskattes, bliver giveren altså beskattet, selv om han ikke får noget vederlag ved transaktionen.

Visse formuefordele er dog undtaget fra beskatningen, men i stedet belagt med en gaveafgift. Dette gælder en nærmere afgrænset personkreds, så som forældre og børn og bl.a. personer, der er samlevende i en periode på mindst 2 år, inden for hvilken periode gaveoverførslen skal finde sted.

Bodelingen mellem ugifte samlevende

Såfremt ugifte samlevende skal ophæve deres samliv, og man i den forbindelse skal lave en opgørelse over det økonomiske mellemværende, er dette omfattet af førnævnte udgangspunkt. Hvis den ene person overfører et beløb til den anden person, vil modtageren af beløbet blive beskattet af beløbet som personlig indkomst. Hvis der er tale om overførsel af et aktiv, vil den, der overdrager det, blive stillet, som om aktivet er solgt til handelsværdi, og den, der modtager det, bliver beskattet af værdien.

De særlige regler om gaveafgift finder ikke anvendelse. Som udgangspunkt er samlivet nemlig afbrudt mellem ugifte samlevende på det tidspunkt, hvor det økonomiske opgør finder sted. Reglen om, at man kan give gaver med afgiftspligt til følge, hvis man har haft fælles bopæl i mindst 2 år, forudsætter at gaven ydes inden for 2 års perioden.

Formueoverførsler mellem ugifte samlevende i forbindelse med deres ophævelse af samlivet kan alene oppebæres skattefrit hos modtageren, hvis modtageren ifølge retspraksis har krav på et eller andet kompensationsbeløb, fordi de økonomiske forhold under samlivet har forvredet tingene. Sådanne kompensationsbeløb kan altså oppebæres skattefrit.

Bodeling ved separation eller skilsmisse

Er der imidlertid tale om en bodeling i forbindelse med separation eller skilsmisse, er der en anderledes regulering. Dels er der en skiftelov, der sikrer og regulerer, hvordan bodelingen som sådan skal finde sted. Med andre ord har de to ægtefæller et regelsæt, der regulerer, hvordan man praktiserer bodelingen.

Dels er der på det skatteretlige område en bestemmelse i statsskattelovens § 5 a om, at en formueoverflytning ved separation eller skilsmisse ikke har nogen skattemæssige konsekvenser.

Gives der således et beløb fra den ene ægtefælle til den anden, kan modtageren modtage beløbet skatte- og afgiftsfrit. Giveren af beløb har naturligvis ikke fradragsret for beløbet. Overdrages der i stedet et aktiv, f.eks. aktier eller en fast ejendom, udløser dette ikke en afståelsesbeskatning hos overdrager – giver. Af førnævnte lovbestemmelse udledes det nemlig, at der er såkaldt obligatorisk succession, hvilket betyder at der ikke sker nogen afståelsesbeskatning hos giver, mens modtager indtræder i givers skattemæssige stilling. Den manglende beskatning af giver modsvares altså af, at den, der modtager aktivet, får den samme skattemæssige position som giver.

Det forekommer, at delingen efter en separation eller skilsmisse trækker ud. Der er ikke i lovgivningen nogen rammer for, hvor lang tid en sådan deling må trække ud, heller ikke i forhold til, om delingen medfører de førnævnte skattemæssige konsekvenser. Det opleves i praksis, at en sådan deling foregår over flere år. Selv om dette er tilfældet, kan dette regelsæt om, at det ikke udløser skat, og at det indeholder tvungen succession altså anvendes.

Princippet om, at en bodeling kan strække sig over lang tid, gælder også fastsættelse af værdierne, der skal ydes. Skatterådet har for nylig haft mulighed for at tage stilling til en konkret situation. To ægtefæller blev skilt i 2011 og fik lavet en bodelingsaftale i 2012. De var imidlertid ikke enige om alle værdier. Den ene ægtefælle var ejer af nogle aktier, som man ikke kunne blive enige om værdiansættelsen af.

Man aftalte derfor i bodelingsoverenskomsten, at der fra ejerægtefællen af de pågældende aktier skulle overføres et beløb til den anden ægtefælle, når man på et tidspunkt fik konstateret, hvilken værdi de pågældende aktier har. Værdien kom frem ved en overdragelse, der foregik først i 2015, altså 3 år efter bodelingen. Spørgsmålet var nu, om det beløb, der nu blev opgjort og overført, kunne ske uden skattemæssige konsekvenser.

Skatterådet fandt, at man i den konkrete situation havde haft en reel anledning til, at der indtrådte en tidsmæssig forskydning fra bodelingsoverenskomstens indgåelse, indtil beløbet kunne opgøres. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at det pågældende beløb kunne være en skattefri formueoverførsel.

Var Skatterådet kommet til et andet resultat, havde det egentlig været overraskende. Der foreligger ikke praksis, der statuerer skattepligt ved bodelinger. Skatterådets afgørelse bekræfter imidlertid, at der kan være rigtig lang tid imellem en skilsmisse og en overførsel af et formuegode mellem to tidligere ægtefæller, og at denne overførsel, uanset denne lange tid, kan ske uden skattemæssige konsekvenser.

Tilmeld dig nyt fra DAHL

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information