Skattekontoen - en forenkling, men også en tikkende bombe
Hensigten med etablering af skattekontoen i 2013 var at skabe overblik over virksomheders samlede mellemværende med SKAT og digitalisere og ændre skatteopkrævningen. I artiklen beskrives nogle ikke-tilsigtede konsekvenser af skattekontoen, særligt på baggrund af SKATs it-problemer på opkrævningsfronten og den generelle økonomiske krise.
Teori kontra. virkelighed
Det var hensigten med en lovgivningspakke omkring forenkling og digitalisering af skatteopkrævningen at gøre det let for den enkelte virksomhed at konstatere, hvilket udestående eller evt. tilgodehavende, der på et hvilket som helst tidspunkt var mellem SKAT og virksomheden. Forskellige forhold har imidlertid været årsag til, at skattekontoen ikke – i hvert fald ikke på alle punkter – er kommet til at virke efter hensigten. Det kan skyldes flere forhold, men givetvis blandt andet følgende:
- SKATs it-problemer i forbindelse med opkrævning af restancer,
- den generelle økonomiske krise, hvor restancerne blev øget markant og
- personers og virksomheders overlevelsesbestræbelser baseret på i for høj grad ønsketænkning frem for realitetssans, måske kombineret med afsavnet af kvalificeret rådgivning, enten som værende ikke-eksisterende eller som et decideret fravalg fra virksomhedernes side.
Likviditetsfremskaffelse
Virksomheder kan normalt kun skaffe likviditet på fire måder:
- ved låneoptagelse (normalt i pengeinstitut),
- ved længere kredit hos leverandører (vare- og omkostningskreditorer) og/eller kortere kredittid over for kunder,
- ved tilførsel af ansvarlig (låne)kapital eller
- ved at anvende skattekontoen som kassekredit.
Advarsel mod at anvende skattekontoen som kassekredit
Der skal kraftigt advares mod at anvende skattekontoen som kassekredit. Det er som regel altid kortsigtet og vil ofte kunne få overordentligt uhensigtsmæssige konsekvenser i form af ledelses- og/eller rådgiveransvar, ingen gældssanering og/eller konkurskarantæne.
Ledelsesansvar
Enhver ledelse, hvad enten det er som personlig ejer eller direktør (og ejer) i et kapitalselskab, har pligt til at have det nødvendige kapitalberedskab. Herved forstås populært sagt, at der skal være den nødvendige likviditet i virksomheden til til forfaldstid at betale de forpligtelser, som ledelsen løbende påtager sig. Fortsætter ledelsen gældsstiftelsen ud over dette punkt – håbløsheds(tids)punktet – risikerer ledelsen at pådrage sig et ansvar over for de kreditorer, der yder kredit uden kendskab til virksomhedens insolvens.
Rådgiveransvar
I de situationer, hvor skyldnervirksomheden over for rådgiver er åben om virksomhedens situation, eller hvor skyldnerens rådgiver er revisor og derfor kender eller burde have kendskab til virksomhedens økonomiske situation, risikerer rådgiveren at ifalde professions- eller rådgiveransvar ved ikke at rådgive om, at løbende gældsstiftelse, uden sandsynliggørelse af at den stiftede gæld kan betales til forfaldstid, vil resultere i et ansvar for skyldneren. Rådgivere har hverken ret eller pligt til at gribe ind i virksomheders ledelsesret, men har pligt til at rådgive virksomheder, herunder rådgive om konsekvenserne af fortsat gældsstiftelse uden rimelig sandsynlighed for, at virksomheden kan betale sine forpligtelser til forfaldstid. Disse konsekvenser kan – ud over ledelsesansvar – være, at gældssanering ikke er mulig og/eller at skyldneren bliver underlagt konkurskarantæne.
Ingen gældssanering
Hvad enten virksomheden drives i personligt regi eller i et kapitalselskab vil den personlige ejer eller kapitalejer ikke kunne forvente at få gældssanering i en længere årrække efter virksomhedens økonomiske sammenbrud. Årsagen hertil er simpelthen, at grov uansvarlighed i økonomiske anliggender anses som gældssaneringshindrende i en længere årrække.
Konkurskarantæne
Den 1. januar 2014 blev der i Danmark indført regler om konkurskarantæne. Herved forstås, at virksomhedsejere bliver optaget i et (lukket) register i Erhvervsstyrelsen, der omfatter personer, der har handlet uforsvarligt, særligt ved afvikling af en virksomhed. Konkurskarantænen meddeles normalt i en periode på 3 år og har som konsekvens, at den, der er pålagt konkurskarantæne, i denne 3-årsperiode ikke kan drive erhvervsmæssig virksomhed i selskabsform med begrænset hæftelse.
Styreredskab
Skattekontoen er et styreredskab, som hverken virksomheden eller dennes rådgivere kan eller skal ignorere. En konsekvens af skattekontoen er, at der ikke som tidligere udsendes flere rykkere fra SKAT, inden der iværksættes tvangsinddrivelsestiltag, herunder indgivelse af konkursbegæring. Derfor må virksomheders ledelser og rådgivere have fokus på skattekontoens udvisende og sørge for at betale til forfaldstid, alternativt indgå afdragsordning med SKAT. Ageres ikke på denne måde, udsætter virksomheden og dennes rådgivere sig for ledelses- og/eller rådgiveransvar, forbud mod gældssanering i en længere årrække og konkurskarantæne.