Begrænsninger i overvågning af medarbejdere

Lønmodtagere og arbejdsgivere har en gensidig loyalitetspligt. Parallelt hermed har arbejdsgiveren qua ledelsesretten ret til at iværksætte relevante kontrolforanstaltninger, dog ikke på en sådan måde, at lønmodtageren derved krænkes unødigt.

Indskrænkningerne i arbejdsgiverens ret til at kontrollere lønmodtageren fremgår som regel enten af lov eller af kollektiv overenskomst. I forhold til videoovervågning fremgår det af tv-overvågningslovens § 1, stk. 1, at ”private [herunder arbejdsgivere] ikke må foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel”. Denne hovedregel fraviges i en række situationer, blandt andet hvor der er tale om tv-overvågning af tankstationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre og lignende områder, på hvilke der drives erhvervsvirksomhed. Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med tv-overvågningslovens § 3, hvorefter ”private [herunder arbejdsgivere], der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, ved skiltning eller på anden måde skal give oplysning herom”. Hovedreglen er derfor, at hemmelig tv-overvågning af arbejdspladser ikke er tilladt.

For virksomheder, der er omfattet af en overenskomst indgået mellem hovedorganisationerne DA og LO, fremgår det af en aftale mellem DA og LO fra 2001 om kontrolforanstaltninger, at ”arbejdsgiveren skal underrette lønmodtagerne om nye kontrolforanstaltninger senest 6 uger inden de iværksættes”. Denne pligt gælder dog ikke, såfremt formålet med kontrolforanstaltningen vil forspildes ved varslingen, eller såfremt tvingende driftsmæssige årsager hindrer rettidig varsling af kontrolforanstaltningen.

Den konkrete sag

I den konkrete sag havde Carlsberg Danmark A/S i en periode på lidt over en måned foretaget videoovervågning af indgangen til et rum, hvori der var indrettet en såkaldt ”borgerstue”, hvori der blandt andet befandt sig et køleskab med øl. Arbejdsgiveren orienterede ikke medarbejderne om denne overvågning. Repræsentanter fra arbejdsgiveren forklarede i Arbejdsretten, at der på virksomheden var en alkoholpolitik, hvorefter medarbejderne ikke måtte have en promille på over 0,5, og at man havde en formodning om, at der i arbejdstiden blev drukket øl af medarbejdere i borgerstuen, og at øllene var stjålet fra arbejdsgiveren. Formålet med overvågningen var at finde ud af, om nogle medarbejdere - og i givet fald hvilke - frekventerede borgerstuen. Der blev under overvågningen ikke konstateret brud på arbejdsgiverens alkoholpolitik og heller ikke fundet beviser for, at der foregik tyveri af øl tilhørende arbejdsgiveren.

De videoovervågede medarbejdere følte sig krænkede. Arbejdsretten fandt, at den iværksatte videoovervågning var i strid med tv-overvågningslovens forbud mod hemmelig videoovervågning af medarbejdere og idømte arbejdsgiveren at betale en bod på 25.000 kr. til lønmodtagernes organisation.

Hvad nu, hvis der var konstateret brud på alkoholpolitikken/tyveri?

Man kunne bestemt godt forestille sig, at der under en ikke-varslet videoovervågning var konstateret væsentlig misligholdelse enten i form af overtrædelse af alkoholpolitikken og/eller i form af tyveri. I denne situation kunne man også godt forestille sig, at Arbejdsretten ville nå frem til, at videoovervågningen ikke havde været berettiget. Hvis der i en sådan situation var konstateret overtrædelse af virksomhedens direktiver, ville den uretmæssige overvågning alligevel berettige arbejdsgiveren til at betragte ansættelsesforholdet som misligholdt, og dermed kunne arbejdsgiveren berettiget bortvise de lønmodtagere, der blev ”fanget” som følge af den ulovlige videoovervågning.

Det praktiske dilemma

Selvfølgelig må arbejdsgivere ikke ubegrundet krænke lønmodtagere. På den anden side har arbejdsgiveren pligt til at håndhæve de regler, der gælder på den enkelte arbejdsplads. Konstateres der på virksomheder svind af uforklarlig størrelse, må arbejdsgiveren være berettiget til at skærpe kontrolforanstaltningerne, herunder ved uden orientering af medarbejderne at iværksætte videoovervågning. Formålet med videoovervågningen i denne situation vil være, dels at hindre eller minimere svindet, dels at hindre rygtedannelse i forhold til, hvem der måtte være ansvarlig for svindet, idet en afsløring af de ”skyldige” samtidig vil være en ”frifindelse” af virksomhedens øvrige medarbejdere.