Lovindgreb mod 10-mandsprojektet
Politisk indgreb mod fradragsmuligheder kan få betydning for investeringslysten i danske projekter.
I november måned 2016 indgik en række partier i Folketinget en aftale om at afvikle den såkaldte PSO-afgift. I den pågældende pakke var et af elementerne, at der skulle foretages en justering af eksisterende regler for visse erhvervsmæssige investeringer. Dette tiltag er nu iværksat ved lovforslag nr. L 103 af den 14. december 2016.
10-mandsprojektet
For projekter, hvor der er over 10 deltagere, har der i mange år været en særlig regulering, idet disse projekter typisk benævnes som anpartsprojekter. Den justering, der nu foretages af visse erhvervsmæssige investeringer, er typisk for projekter med 10 eller færre deltagere.
Sigtet for indgrebet er fysiske personers investeringer i sådanne projekter, herunder solcelleparker og ejendomme i udlandet. Disse projekter har ofte et skattemæssigt underskud de første år, som kan fratrækkes i den danske personlige indkomst. Når projektet på et senere tidspunkt giver overskud, skal Danmark dele beskatningsretten med den udenlandske stat. Der er politisk enighed om, at denne afvejning er ”skæv”, hvorfor der iværksættes et lovtiltag af generel karakter, uanset hvor investeringen foretages. Danske investeringer rammes altså også.
Kildebegrænset underskudsudnyttelse
Fremadrettet kan et underskud fra en sådan virksomhed, der drives i en skattemæssig transparent enhed, hvor den skattepligtige ikke hæfter personligt for enhedens forpligtelse, og ikke deltager i driften i væsentlig omfang, ikke fradrages i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomster.
Underskuddet kan alene fremføres til fradrag i positiv skattepligtig indkomst i et senere år fra samme virksomhed. En sådan begrænsning af underskudsanvendelsen benævnes også en kildeartsbegrænsning af underskuddet.
Begrænsningen forudsætter:
-
Det kun er fysiske personer, der rammes.
-
Aktiviteten skal drives i en skattemæssig transparent enhed – hvilket i Danmark ret typisk er kommanditselskaber (K/S) eller partnerselskaber (P/S). Interesseselskaber er principielt også omfattet, men de er alligevel undtaget pga. følgende betingelse:
-
Den skattepligtige skal ikke hæfte personligt for den transparente enheds forpligtelse, hvilket man gør i et I/S selskab, hvorfor drift i I/S’ere ikke rammes fremadrettet.
-
Den skattepligtige skal ikke deltage i driften i væsentligt omfang. Her er sat en standard på 50 timer pr. måned.
Er ovenstående betingelser opfyldt, indtræder den kildeartsbegrænsede anvendelse af underskuddet.
Der er næppe nogen tvivl om, at rigtig mange projekter, der drives i K/S’ere, P/S,’ere eller udenlandske skattemæssige transparente enheder, rammes ved det pågældende indgreb.
Ikrafttræden
Loven har virkning for indkomst, som man erhverver eller har påbegyndt den 14. december 2016 eller senere. Fysiske personer, der har foretaget investeringer før denne dato, bliver ikke berørt.
Erhverver man en yderligere andel i f.eks. et K/S-projekt den 14. december 2016 eller senere, vil denne andel være omfattet af begrænsningen.
Med henblik på at sikre, at man ikke omgår reglen, er der indført en værnsregel i overgangsreglerne.
Anskaffer en bestående virksomhed, som man har investeret i senest den 13. december 2016, aktiver eller overtager anden virksomhed den 14. december 2016 eller senere, uden at dette er nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift, har de nye regler virkning for hele investeringen.
Når man skal vurdere de enkelte virksomheder, vurderer man hver transparente enhed for sig.
Det pågældende indgreb vil utvivlsomt ændre noget på investeringslysten og mulighederne i Danmark.