Torben Buur har speciale i skatteret, selskabsret og virksomhedsoverdragelser samt krydsfeltet mellem disse discipliner. Skatteretligt beskæftiger Torben Buur sig med såvel skatteproces som skatterådgivning i bred forstand. Han underviser bl.a. i skatteret på HD-R og HD-F under Aarhus Universitet (Handelshøjskolen Aarhus) og på Master i Skat under Copenhagen Business School (CBS) og forestår løbende kurser herom for primært revisorer. Han er medforfatter på bogen Sambeskatning (2. udgave, 2009). Selskabsretligt yder Torben Buur rådgivning om såvel almindelige som specielle selskabsretlige forhold, ofte i samspil med relevante skatteregler, fx vedr. omstruktureringer. Endelig behandler Torben Buur virksomhedsoverdragelser og dertil knyttede processer, herunder juridisk due diligence undersøgelse, forhandling og kontraktudfærdigelse. Han har afholdt flere kurser om bl.a. due diligence.