Den nye persondataforordning
Rådets formandskab fremlagde den 15. december 2015 et udkast til den endelige forordning for parlamentet. Udkastet bygger på de resultater og kompromisser, der er opnået mellem EU-institutionerne på trepartsmøderne. På den baggrund vil den endelige forordning formentlig stemme overens med udkastet. For at teksten formelt kan vedtages, skal parlamentet godkende teksten. Når forordningen er godkendt, fremsendes den til undertegnelse ved Parlamentets og Rådets formænd og offentliggøres herefter i EU-Tidende. To år efter vedtagelsen vil persondataforordningen få direkte virkning i alle EU’s medlemslande. Baggrunden for vedtagelsen af en ny persondataforordning er særligt behovet for en ensartet lovgivning i alle EU's medlemslande. Dette behov har det nugældende direktiv ikke i tilstrækkelig grad kunnet opfylde. Det skyldes, at medlemslandende har implementeret direktivet på vidt forskellig vis. Dernæst er forordningen også begrundet i den store teknologiske udvikling, der er sket siden direktivets vedtagelse i 1995. Som eksempel eksisterede sociale medier og cloud computing på daværende tidspunkt ikke, og begge er anvendt i massivt omfang i dag. Direktivet er derfor på mange områder ikke tidssvarende, og det har skabt problemer. Den nye persondataforordnings formål er at sikre borgernes fundamentale rettigheder ved at give EUs borgere kontrollen over deres personlige oplysninger. Det skal ske både ved hjælp af en række nye regler på området, men også ved skærpelse af de allerede eksisterende principper og regler. Følgende ændringer kan særligt fremhæves: Samme regler i hele EU: Idet den endelige tekst bliver vedtaget som en forordning, vil reglerne få direkte virkning i alle EU-lande fra ikrafttrædelsestidspunktet. Betydning for virksomheder uden for EU: Forordningen vil have virkning også for virksomheder, som ikke er beliggende i EU, i det omfang de udbyder varer eller tjenesteydelser inden for EU eller opbevarer data om EU-borgere. Højere bøder: Bødeniveauet vil stige med op til 4% af en virksomheds globale årlige omsætning. Ansvar for dataansvarlige og databehandlere: Databehandlere kan blive direkte ansvarlige over for EU-borgerne og ifalde bøder. Den dataansvarlige vil være solidarisk hæftende for sådanne krav, hvis denne ikke opfylder sine forpligtigelser. Skærpede krav til dokumentation: Der vil blive stillet særlige krav til dokumentation for, at den dataansvarlige behandler personoplysninger i overensstemmelse med forordningens regler. Data portability: Dataansvarlige skal i visse tilfælde overføre persondata til individuelle personer. Det skal ske i et format, der gør det muligt for personerne let at videreoverføre oplysningerne til andre serviceudbydere. Data protection by design and by default: Særlige beskyttelsesværn vil som følge af den nye forordning blive bygget ind i produkter og services fra de tidlige udviklingsfaser, og der vil blive stillet krav om privatlivsbeskyttende standarder, f.eks. på sociale medier og i apps. Krav om en Data Protection Officer: Offentlige myndigheder og visse private virksomheder skal udpege en Data Protection Officer (DPO). DPO’en skal have en særlig viden om persondatareglerne og sikre, at disse regler overholdes i virksomhedens daglige drift. Endvidere skal DPO virke som samarbejdsled mellem virksomheden eller den offentlige myndighed og de relevante myndigheder. Personers ret til at blive glemt: De nuværende regler om sletning af data vil blive udvidet, så det bliver lettere for privatpersoner at få slettet personlige oplysninger, som virksomheder er i besiddelse af. Krav om anmeldelse: Brud på datasikkerheden skal anmeldes til Datatilsynet og til de påvirkede privatpersoner. Særlig beskyttelse af mindreårige: Der vil blive stillet særlige krav til behandling af mindreåriges personlige data. Herunder krav om forældresamtykke ved behandling af data på personer under 16 år (medlemsstaterne kan vælge, at reglerne i stedet skal gælde for personer under 13 år). Stramningerne vil særligt få betydning på de sociale medier. Indgivelse af klager: Klager fra privatpersoner skal indleveres i privatpersonens hjemstat. Dette gælder uanset om den virksomhed, som klagen angår, er beliggende i hjemlandet eller i et andet EU-land. Se de seneste meddelelser fra EU kommissionen vedrørende forordningen her:
Rådets formandskab fremlagde den 15. december 2015 et udkast til den endelige forordning for parlamentet. Udkastet bygger på de resultater og kompromisser, der er opnået mellem EU-institutionerne på trepartsmøderne. På den baggrund vil den endelige forordning formentlig stemme overens med udkastet.
For at teksten formelt kan vedtages, skal parlamentet godkende teksten. Når forordningen er godkendt, fremsendes den til undertegnelse ved Parlamentets og Rådets formænd og offentliggøres herefter i EU-Tidende. To år efter vedtagelsen vil persondataforordningen få direkte virkning i alle EU’s medlemslande.
Baggrunden for vedtagelsen af en ny persondataforordning er særligt behovet for en ensartet lovgivning i alle EU's medlemslande. Dette behov har det nugældende direktiv ikke i tilstrækkelig grad kunnet opfylde. Det skyldes, at medlemslandende har implementeret direktivet på vidt forskellig vis.
Dernæst er forordningen også begrundet i den store teknologiske udvikling, der er sket siden direktivets vedtagelse i 1995. Som eksempel eksisterede sociale medier og cloud computing på daværende tidspunkt ikke, og begge er anvendt i massivt omfang i dag. Direktivet er derfor på mange områder ikke tidssvarende, og det har skabt problemer.
Den nye persondataforordnings formål er at sikre borgernes fundamentale rettigheder ved at give EUs borgere kontrollen over deres personlige oplysninger. Det skal ske både ved hjælp af en række nye regler på området, men også ved skærpelse af de allerede eksisterende principper og regler.
Følgende ændringer kan særligt fremhæves:
Samme regler i hele EU:
Idet den endelige tekst bliver vedtaget som en forordning, vil reglerne få direkte virkning i alle EU-lande fra ikrafttrædelsestidspunktet.
Betydning for virksomheder uden for EU:
Forordningen vil have virkning også for virksomheder, som ikke er beliggende i EU, i det omfang de udbyder varer eller tjenesteydelser inden for EU eller opbevarer data om EU-borgere.
Højere bøder:
Bødeniveauet vil stige med op til 4% af en virksomheds globale årlige omsætning.
Ansvar for dataansvarlige og databehandlere:
Databehandlere kan blive direkte ansvarlige over for EU-borgerne og ifalde bøder. Den dataansvarlige vil være solidarisk hæftende for sådanne krav, hvis denne ikke opfylder sine forpligtigelser.
Skærpede krav til dokumentation:
Der vil blive stillet særlige krav til dokumentation for, at den dataansvarlige behandler personoplysninger i overensstemmelse med forordningens regler.
Data portability:
Dataansvarlige skal i visse tilfælde overføre persondata til individuelle personer. Det skal ske i et format, der gør det muligt for personerne let at videreoverføre oplysningerne til andre serviceudbydere.
Data protection by design and by default:
Særlige beskyttelsesværn vil som følge af den nye forordning blive bygget ind i produkter og services fra de tidlige udviklingsfaser, og der vil blive stillet krav om privatlivsbeskyttende standarder, f.eks. på sociale medier og i apps.
Krav om en Data Protection Officer:
Offentlige myndigheder og visse private virksomheder skal udpege en Data Protection Officer (DPO). DPO’en skal have en særlig viden om persondatareglerne og sikre, at disse regler overholdes i virksomhedens daglige drift. Endvidere skal DPO virke som samarbejdsled mellem virksomheden eller den offentlige myndighed og de relevante myndigheder.
Personers ret til at blive glemt:
De nuværende regler om sletning af data vil blive udvidet, så det bliver lettere for privatpersoner at få slettet personlige oplysninger, som virksomheder er i besiddelse af.
Krav om anmeldelse:
Brud på datasikkerheden skal anmeldes til Datatilsynet og til de påvirkede privatpersoner.
Særlig beskyttelse af mindreårige:
Der vil blive stillet særlige krav til behandling af mindreåriges personlige data. Herunder krav om forældresamtykke ved behandling af data på personer under 16 år (medlemsstaterne kan vælge, at reglerne i stedet skal gælde for personer under 13 år). Stramningerne vil særligt få betydning på de sociale medier.
Indgivelse af klager:
Klager fra privatpersoner skal indleveres i privatpersonens hjemstat. Dette gælder uanset om den virksomhed, som klagen angår, er beliggende i hjemlandet eller i et andet EU-land.
Se de seneste meddelelser fra EU kommissionen vedrørende forordningen her: