Karriere

Karriere

Her kan du læse om DAHL som arbejdsplads og se ledige stillinger.

Ledige stillinger

Er du vores nye IT-supporter?

DAHL Advokatfirma søger en IT-supporter, der drømmer om at indgå i en varieret hverdag på vores kontorer.

I denne stilling får du lov til at arbejde selvstændigt i et uformelt og udviklende arbejdsmiljø.

Dine arbejdsopgaver:

  • Indkøb, opstilling og vedligeholdelse af hardware
  • Servicere brugere med alm. supportopgaver
  • Oprettelse og vedligeholdelse af brugerkartoteker
  • Opdatering og vedligeholdelse af PC’er, printere, smartphones mv.
  • Lagerstyring og håndtering/modtagelse/udlevering af it-udstyr
  • Systemadministration og vedligeholdelse af IT-systemer

Dine kompetencer:

  • Du er uddannet IT supporter
  • Du har sikkert 1-3 års erfaring fra en lignende stilling
  • Du trives ved og brænder for hver dag at hjælpe andre
  • Du er serviceminded og forstår at kommunikere på forskellige niveauer
  • Du er god til at have flere bolde i luften.
  • Du er en teamplayer, som bakker op, når der er rigtig travlt
  • Du har kørekort og bil

Ansættelsessted og arbejdstid:

  • Du vil skulle arbejde ud fra vores kontor i Viborg
  • Arbejdstiden vil være 37 timer om ugen

Er du vores nye talentfulde medarbejder? Så send din ansøgning til job@dahllaw.dk inden den 22. november.

Vil du vide mere, eller har du yderligere spørgsmål til jobbet hos os, er du velkommen til at kontakte HR-chef Birgitte Eis på telefon 88919410. Du kan også læse mere om DAHL på www.dahllaw.dk.

DAHL er et af Danmarks største advokatfirmaer. Vi tæller 200 medarbejdere – heraf 100 jurister – og holder til i Aarhus, København, Esbjerg, Herning, Randers og Viborg. Vi tilfører værdi til vores klienters forretning med højt specialiserede ydelser på en lang række erhvervsjuridiske fagområder og en hurtig, smidig og effektiv sagsbehandling.

Info om stillingen

Titel: Advokatfuldmægtig til DAHL Advokatfirma
Type: Fuldtidsstilling
Sted: Viborg
Opslået: 07. nov. 2017
Ansøgningsfrist: 22. nov. 2017

Kontakt info

Birgitte Eis HR-Chef bei@dahllaw.dk +45 88 91 94 10

Uopfordret ansøgning

Vi modtager gerne ansøgninger fra kompetente medarbejdere, og vi er især interesserede i medarbejdere som

  • Er teoretisk velfunderede
  • Er interesserede i erhvervsjura
  • Har gode sprogkundskaber
  • Har godt humør og kan indgå aktivt i samarbejde med andre
  • Kan se muligheder fremfor begrænsninger

Uopfordrede ansøgninger kan sendes til job@dahllaw.dk 

Husk at skrive det, hvis du har ønske om ansættelse på et bestemt kontor.

Kontakt vores HR-chef
88 91 94 10

Advokat hos DAHL

Hos DAHL er det muligt at udvikle sine faglige og personlige kompetencer og dermed blive specialist inden for et ønsket område. Ikke alle advokater har et langsigtet ønske om at blive partner, og hos DAHL er det også muligt at skabe sig en karriere som specialistadvokat.

Sammen udarbejder vi en karriereplan med fokus på din faglige og personlige udvikling. Du får tilknyttet en mentor, der hjælper med, at linjerne i din karriereplan følges og løbende udvikles. Samarbejde er nøgleordet i udviklingen af dig.

Fuldmægtig hos DAHL

Hos DAHL har vi næsten altid mellem 15 og 20 advokatfuldmægtige ansat. Selv om de er geografisk spredt på alle kontorer, er der tæt dialog mellem de mange jævnaldrende kolleger.

Som fuldmægtig hos DAHL bliver du tilknyttet et af vores fagområder, hvor du får en bred uddannelse, der omfatter alle de opgavetyper, som advokater beskæftiger sig med - fra de mange forskellige, juridiske discipliner til møder i retten og møder med klienter. Vi prioriterer nemlig den direkte klientkontakt. Faktisk forventer vi, at også vores yngste medarbejdere kan og vil have kontakt med klienterne.

Sammen udarbejder vi en uddannelsesplan med fokus på din faglige og personlige udvikling.

Du får også tilknyttet en mentor, en erfaren advokat - ofte en af partnerne. Han eller hun tager de løbende udviklingssamtaler og hjælper med at lægge linjerne for din karriereplan på lidt længere sigt. Samarbejde er nøgleordet i udviklingen af dig.

Foruden den obligatoriske fuldmægtiguddannelse får DAHLs fuldmægtige tilbudt arbejdsophold i udlandet, interne kurser, ligesom du deltager i faggrupper på tværs af kontorerne.

Advokatassistent

Hos DAHL er advokatassistentens arbejde vigtigt for at sikre konstant høj kvalitet i den rådgivning og bistand, vi yder til vores klienter. Advokatassistenten er en af DAHLs ansigter udadtil.

Assistenterne hos DAHL er specialister indenfor deres fagområde og indgår i tæt samarbejde med juristerne på området.

Du får rig lejlighed til at finde det juridiske fagområde, der interesserer dig mest, og blive endnu dygtigere.

DAHL tilbyder et inspirerende arbejdsmiljø, hvor du sammen med dygtige kolleger er med til at sætte dit præg på den service, klienterne oplever.

Stabsfunktioner

Hos DAHL har vi en større stabsfunktion, der varetager administrative opgaver samt opgaver indenfor økonomi, IT, kommunikation og HR. Der er således også mulighed for at gøre karriere hos DAHL, hvis du har et ønske om at beskæftige dig med andet end jura.

Stud.jur.

Alle DAHL-kontorer har stor glæde af studerende, der bliver ansat for en kortere eller længere periode - enten som sommerfuldmægtige eller som mere fast tilknyttede medarbejdere. Noget tyder på, at de studerende også har glæde af deres studiejob hos DAHL, for mange af dem fortsætter som fuldmægtige i organisationen.

Stud. jur.'erne beskæftiger sig med mange arbejdsområder. Det giver en bedre forståelse af teorien, når den praktiske tilgang til f.eks. tinglysning, fogedret, skifteret og proces bliver en del af uddannelsen gennem et studiejob.

Som stud.jur. bliver du ansat med en arbejdstid, der svarer til to dage om ugen.

Ansat i DAHL

Fagligheden er i top. Arbejdsklimaet er godt. Mulighederne er mange. Og relationerne ofte meget langvarige. Dét er DAHL som arbejdsplads, sammenfattet med få ord.

Som arbejdsgiver lægger vi naturligvis vægt på høj faglighed, engagement og ansvarlighed. Hertil kommer stærke samarbejdsevner, sprogkundskaber og godt humør.

Men hos DAHL interesserer vi os også for personlighed - og for det, som er med til at skabe personligheden, altså mennesket "bag" medarbejderen. DAHL er nemlig ikke kun en arbejdsplads for nogle af landets dygtigste jurister og de mange andre medarbejdere, der holder et stort advokatfirma kørende. DAHL er også en arbejdsplads for mennesker. En arbejdsplads, der tilbyder fleksibilitet og frihed under ansvar, så vores medarbejdere også har plads og tid til at være mennesker med familie og fritidsinteresser.

Vi mener, at denne kombination af høj faglighed og god kemi mellem dygtige mennesker, som også lever et liv udenfor advokatkontoret, er med til at gøre DAHL unik og attraktiv. Både for klienter og medarbejdere.

De langvarige relationer, DAHL er kendt for, findes ikke kun på klientsiden. På medarbejdersiden ser vi mange eksempler på, at DAHL er en attraktiv arbejdsplads:

  • Mange af vores partnere og advokater har et langt tilhørsforhold til DAHL. Nogle har været væk fra DAHL i en periode, men er senere kommet tilbage for at være en del af udviklingen.
  • DAHLs advokatassistenter har lang anciennitet. De har valgt at udvikle sig sammen med os og hos os.
  • Flere af vores stud.jur.’er fortsætter som fuldmægtige hos DAHL.

Hvis du vil vide mere om, hvad DAHL kan tilbyde dig - og hvad vi forventer af dig - er du velkommen til at kontakte vores HR-chef.

Kontakt vores HR-chef
88 91 94 10

Hos DAHL lægger vi stor vægt på at udvikle vores medarbejdere, uanset arbejdsområde og ansvar. Vi prioriterer både faglig og personlig udvikling, og vi giver plads til uddannelse, som ikke nødvendigvis har relation til medarbejderens nuværende arbejdsopgaver.

  • DAHL Academy er vores eget center for kontinuerlig efter- og videreuddannelse på højt, fagligt niveau. Blandt underviserne er både DAHLs anerkendte fagspecialister og eksterne specialister.
  • Vejen fra medarbejder til øverste ledelse er kort hos DAHL. Gode ideer og initiativ får plads og mulighed for at blive ført ud i livet.
  • Klientkontakt er ikke kun for de mest erfarne advokater og partnere. Vi ser meget gerne, at også fuldmægtige får erfaring med at have direkte kontakt med klienterne.

I kraft af vores størrelse og geografiske dækning tilbyder DAHL gode karrieremuligheder overalt i landet. Der er behov for skarpe, juridiske hjerner på alle vores lokationer.

Hos DAHL lægger vi stor vægt på at sikre et højt og til stadighed opdateret uddannelsesniveau hos alle vores medarbejdere.

Vi skal hele tiden ajourføre os og udbygge vores faglige niveau, både inden for de fagområder, vi beskæftiger os med til daglig, men også inden for andre, mere generelle discipliner.

DAHL Academy er stedet, hvor en stor del af denne uddannelsesindsats finder sted.

Jurister i DAHL skal naturligvis opfylde de generelle krav til efteruddannelse, men vi arbejder målrettet for, at vores undervisning, vores uddannelsesniveau, kvaliteten af vores artikler osv. ligger et godt stykke over disse generelle krav.

Se aktuelle kurser  

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Vilkår for modtagelse af DAHL Advokatfirmas nyhedsbrev DAHL Nyt

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatfirma. Virksomheds- og kontaktoplysninger: 

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr. 37 31 00 85

Vi kan kontaktes via e-mail: mail@dahllaw.dk eller telefon: 88 91 91 91 indenfor vores åbningstider, som er:

mandag – torsdag kl. 08:00 – 16:00
fredag kl. 08.00 – 15.00

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatfirma indsamler som udgangspunkt alene dit oplyste navn og din oplyste e-mailadresse – dette er for at kunne sende dig nyhedsbreve mv.

Vores it-system indsamler i anonymiseret form oplysninger om dit brug af nyhedsbrevet – herunder om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid mailen/nyhedsbrevet er åben, om der klikkes på links samt hvornår e-mailen/nyhedsbrevet slettes igen.

Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer at vores hjemmeside bruger cookies. Læs om cookies her 

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mail adresse til at udsende nyhedsbreve med artikler, kurser, ledige stillinger og andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge din e-mail adresse til at udsende orienterende e-mails omkring vores forretning eller om vores nyhedsbrev.

Herudover anvender vi ikke din e-mail adresse.

Du skal dog være opmærksom på, at vi i anden sammenhæng kan have indsamlet din e-mail adresse, og at vi i sådanne tilfælde kan anvende den til de formål, som den er indsamlet til.

De oplysninger, vi indsamler om din brug af nyhedsbrevet, bruger vi til at forbedre vores service, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet efter dine interesser.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet bruger vi herudover til statistiske formål.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger underleverandører (databehandlere) til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbydere er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Vi anvender et system, som er udarbejdet af Konform A/S, til udsendelse af nyhedsbreve, Konform A/S hoster herudover vores hjemmeside. IT Relation A/S drifter i øvrigt vores IT.  

Konform A/S og IT Relation A/S opbevarer og behandler personoplysninger for os som databehandler, og vi har indgået skriftlig databehandlingsaftale for at sikre, at dine personoplysninger alene behandles efter vores instruks, på fortrolig vis, samt at der er truffet de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod at dine oplysninger kompromitteres.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller, og det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve mv. fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke, og generelt kan du forvente at modtage materiale fra os ca. en gang om måneden.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet og derefter tilmelde dig igen – f.eks. hvis du har ændret din e-mailadresse.

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet modtager du ikke yderligere fra os, med mindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter din e-mail adresse og navn i vores modtagerliste af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på ”afmeld nyhedsbrev” linket, som er indeholdt i hver nyhedsbrev, du modtager fra os. 

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler din e-mailadresse og navn lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi din e-mail adresse og navn.

Du skal dog være opmærksom på, at vi kan have dine oplysninger fra anden sammenhæng også. Hvis vi har det, kan vi fortsat behandle sådanne oplysninger efter det samtykke eller anden behandlingshjemmel, som vi har, hvis du framelder dig nyhedsbrevet.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at de-anonymisere oplysningerne igen.

Du har ret til indsigt og til at modsætte dig videre behandling af dine oplysninger

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger, vi behandler om dig. Hvis vi behandler oplysninger om dig, som er urigtige eller vildledende, har du også ret til at kræve oplysningerne berigtiget, slettet eller blokeret. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for videre behandling.

Hvis du ikke længere ønsker at modtage vores nyhedsbrev, kan du også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke.

Hvis du mener, at vi behandler dine oplysninger forkert eller i strid med lovgivningen, kan du klage over behandlingen til Datatilsynet.

Du kan læse mere om persondata og dine rettigheder på Datatilsynets hjemmeside, som du finder her

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Accepter betingelserne