DAHLtalks Live Event: ”Når sport og politik kolliderer”
Sportens egne regler hylder et princip om, at sport og politik ikke skal blandes sammen, og at sportsbegivenheder ikke må bruges til at fremme politisk propaganda. Men hvad gør man som sponsor, forbund eller klub, når begivenheder uden for sportens verden ændrer grundlaget for samarbejdet og potentielt sætter parterne i et dårligt lys?
DAHL var i fredags den 25. marts 2022 vært for DAHLtalks Live Event ”Når sport og politik kolliderer”. Vi havde inviteret til paneldebat, hvor FCK-direktør, Jacob Lauesen, næstformand i DIF, Frans Hammer, sponsorekspert fra FourFiveTwo, Jeppe Madsbad Lauritzen, og vores egen specialist i sportsret, Frederik Bruhn, deltog. Debatten blev kyndigt modereret af journalist Heidi Frederikke Sigdal.
Panelet debatterede en række emner med udgangspunkt i krigen i Ukraine, og de kom bl.a. omkring:
- Det juridiske fundament for udelukkelsen af Rusland og Russiske hold fra alle fodboldturneringer
- DIF’s rolle i debatten og beslutningsprocessen for eventuelle sanktioner
- Hvordan klubber, forbund og andre kulturaktører samt deres sponsorer og partnere sikrer sig imod et svækket image og tab af goodwill, hvis deres sponsorer eller partnere kan sætte dem i et dårligt lys?
- Hvordan klubber og virksomheder fremtidssikrer deres sponsorater mod situationer, der kan føre til negativ omtale og svækket image, herunder hvilke klausuler man bør være opmærksom på, og hvad der gælder uden særlige klausuler?
Med hvert deres fokus gav deltagerne indblik i, hvordan virksomheder, klubber, forbund og spillere kan og bør forholde sig, når sport og politik kolliderer, og når der opstår situationer, som sætter de involverede i et dårligt lys.
Vi har samlet debattens vigtigste punkter til dig her.
Sporten kan ikke stå alene
Forbund, herunder DIF og FIFA, bør have politisk opbakning førend beslutninger om f.eks. udelukkelse grundet krig besluttes. F.eks. som vi ser pt., hvor det danske kulturministerium har understøttet DIF i sine klare udmeldinger i forhold til Rusland og krigens konsekvenser for sportens verden.
Sportslige sanktioner skal ramme de relevante aktører
Sanktioner bør ikke ramme russiske enkeltindivider og fokus bør i stedet for være på de institutioner, som er tæt knyttet til den russiske stat, eksempelvis landsholdene. I den forbindelse opstår en vanskelig balanceakt om, hvorvidt private russiske sportshold indirekte ejet eller finansieret af eksempelvis russiske oligarker også anses for at have en så tæt tilknytning til den russiske stat, at de også skal udelukkes fra al sport.
Det juridiske fundament for Ruslands udelukkelse
Det juridiske fundament for Ruslands udelukkelse findes i FIFA Statutes art. 3 samt i Ruslands brud på ”the Olympic Truce”, som er en aftale indgået med IOC om, at der under OL skal være våbenhvile. Rusland brød denne aftale ved at indlede sin invasion af Ukraine under afholdelsen af de paralympiske lege i Kina.
Morality clauses kunne nok ikke bruges for Manchester United eller Schalcke 04 til at bringe de profilerede sponsoraftaler med Gazprom og Aeroflot til ophør
Disse aftaler er formentlig bragt til ophør efter gensidig overenskomst. Baggrunden er, at de sædvanlige morality-klausuler i sponsorkontrakter typisk er ensidige og kun kan påberåbes af sponsor, men ikke af klubberne. Klubberne og atleterne bør derfor fremover sikre sig, at også de kan gøre morality-klausulerne gældende med henvisning til, at sportsklubbens brand lider skade af bestemte handlinger fra sponsoren. Dertil kommer, at klausulerne og aftalerne muligvis skal bredes ud, så også sponsors ejere eller partneres handlinger omfattes af morality-klausulen.
Aktører i sportens verden har fremover et forøget behov for at beskytte deres brand
Parter i en sponsor- eller anden partneraftale bør i fremtiden have forøget fokus på formålet med samarbejdet og bruge tid på at få dette beskrevet i aftalen. Dette bør indarbejdes i aftalerne ved at angive parternes forventninger til samarbejdet. Det må formodes, at forhandlinger om sponsoraftaler fremover kommer til at handle om andet end økonomi og at image, etik og moral får større betydning. Dette er en naturlig konsekvens af Ukrainekrisen og andre uforudsette begivenheder kan udløse tilsvarende dilemmaer.
Bør sportsklubber indføre et særligt etisk råd?
Med tanke på alle de etiske og moralske dilemmaer, som en klubledelse i dag skal navigere i, kan det overvejes, om sportsklubber skal indføre et særligt etisk råd, som skal understøtte beslutninger i forhold til sponsorater og sikre klubbens image imod at lide skade.
DAHL vil gerne takke alle paneldeltagerne og tilhørere for et flot fremmøde og en utrolig spændende debat. Vi ser frem til at invitere ind til flere DAHLtalks med fokus på højaktuelle emner inden for sportens verden.