Lov om forretningshemmeligheder

For at kunne beskytte arbejdsgivere mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse af virksomhedens fortrolige forretningsoplysninger har vi i Danmark lov om forretningshemmeligheder. De fortrolige forretningsoplysninger, som loven værner om, er virksomhedens såkaldte forretningshemmeligheder (også kaldet ”erhvervshemmeligheder”).

Efter loven defineres forretningshemmeligheder som oplysninger, der ikke er almindeligt kendte eller umiddelbart tilgængelige, som har en handelsværdi, fordi de er hemmelige og som er blevet underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse.

En forretningshemmelighed kan være alt fra opfindelser, kundelister, markedsanalyser til oplysninger om virksomhedens salgs- og indkøbsorganisation. Generel viden om branchen eller faget, som ikke specifikt relaterer sig til virksomheden, vil derimod ikke udgøre en forretningshemmelighed.

Ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder

Det betragtes som en ulovlig erhvervelse efter lov om forretningshemmeligheder, hvis medarbejderen er kommet i besiddelse af fortrolige oplysninger ved uautoriseret adgang, herunder ved kopiering fra dokumenter, genstande, materialer eller elektroniske filer uden forretningshemmelighedsindehaverens samtykke. Det samme gælder, hvis medarbejderen er kommet i besiddelse af forretningshemmeligheden på en måde, som strider mod redelig erhvervspraksis.

Derudover vil brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed også blive anset som en ulovlig handling, hvis forretningshemmeligheden, uden forretningshemmelighedsindehaverens samtykke, bruges eller videregives af en person, der enten har

1) erhvervet forretningshemmeligheden ulovligt,

2) misligholdt en fortrolighedsaftale eller enhver anden pligt til at undlade at videregive forretningshemmeligheden eller

3) misligholdt en kontraktlig forpligtelse eller enhver anden pligt til at begrænse forretningshemmelighedens brug.

Hvilke sanktioner gælder ved overtrædelse af lov om forretningshemmeligheder?

Hvis en virksomhed kan sandsynliggøre, at der er tale om ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder, kan virksomheden anmode retten om at nedlægge forbud eller påbud over for den krænkende part. Dette gælder både over for en medarbejder, en tidligere medarbejder eller dennes nye arbejdsgiver, som har fået kendskab til virksomhedens forretningshemmeligheder. Retten vil i disse tilfælde kunne fastlægge foranstaltninger og herunder have mulighed for at nedlægge forbud mod brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden. Såfremt forbuddet eller påbuddet ikke overholdes, vil retten kunne pålægge den krænkende part tvangsbøder, hvis forretningshemmelighedsindehaveren har anmodet om det.  

Fastslår retten, at der er foretaget en ulovlig handling, skal den krænkende part erstatte den skade, som forretningshemmelighedsindehaveren har lidt som følge heraf. Erstatningen fastsættes blandt andet på baggrund af virksomhedens tab af fortjeneste og den krænkende parts uberettigede fortjeneste. Virksomheden vil derudover kunne modtage en godtgørelse for ikke-økonomisk skade.

I forhold til den krænkende part giver loven mulighed for, at denne person kan straffes med bøde eller fængsel på op til 1 år og 6 måneder. I tilfælde, hvor forholdet er omfattet af straffelovens § 299 a, kan der dog være tale om højere straf.

Søgsmålsfrist – 6 måneder

Ifølge lov om forretningshemmeligheder skal en anmodning om forbud eller påbud eller indbringelse af sagen være indgivet til retten senest 6 måneder efter, at virksomheden har fået et sådant kendskab til den ulovlige handling, at der er tilstrækkeligt grundlag for indgivelse af anmodning om påbud/forbud eller indbringelse af sagen for retten.

Som arbejdsgiver er det vigtigt, at du overholder denne søgsmålsfrist, idet en manglende overholdelse af fristen kan medføre, at virksomheden taber sine rettigheder som forretningshemmelighedsindehaver.

Hvordan kan du som arbejdsgiver beskytte dine forretningshemmeligheder?

Efter lov om forretningshemmeligheder er det en forudsætning for at kunne få indført påbud/forbud eller erstatning, at man som virksomhed træffer rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse af virksomhedens forretningshemmeligheder. Det er derfor væsentligt, at du som arbejdsgiver kan dokumentere, at der er foretaget rimelige foranstaltninger, f.eks. ved at oprette passwords til relevante systemer, som indeholder forretningshemmeligheder.

Det skal du være opmærksom på

Beskyttelsen af virksomhedens forretningshemmeligheder fandtes tidligere i markedsføringslovens § 23. Denne bestemmelse er nu ophævet og erstattet af reglerne i lov om forretningshemmeligheder. Som arbejdsgiver skal du derfor være opmærksom på, at der ikke længere skal henvises til denne bestemmelse i virksomhedens ansættelseskontrakter, eftersom denne er ophævet. I stedet skal der nu henvises til § 4 i lov om forretningshemmeligheder.

Kontakt DAHL

Har du som arbejdsgiver spørgsmål, der relaterer sig til beskyttelsen af virksomhedens forretningshemmeligheder, eller har du brug for assistance til at foretage ændringer i virksomhedens nuværende ansættelseskontrakter, er du velkommen til at tage kontakt til os. Hos DAHL har vi specialister med mange års erfaring inden for arbejds- og ansættelsesret. Vi sidder klar til at hjælpe.