EU-Kommissionen har fremsat et nyt forslag til et direktiv, som vedrører personer, der udfører platformsarbejde og platformsvirksomheder. Forslaget er i skrivende stund under første behandling ved EU-parlamentet.

En platformsvirksomhed er enhver fysisk eller juridisk person, der leverer en kommerciel tjeneste på afstand, såfremt den opfylder nedenstående betingelser:

1. Tjenesten leveres, i det mindste delvist, på afstand ved hjælp af elektroniske midler, såsom et websted eller en mobilapplikation, og
2. Tjenesten leveres på anmodning af en tjenestemodtager, og
3. Tjenesten omfatter som en nødvendig og væsentlig del tilrettelæggelsen af det arbejde, der udføres af enkeltpersoner, uanset om arbejdet udføres online eller på et bestemt sted.

Platformsarbejde er ethvert arbejde, som er tilrettelagt via platformsvirksomheden på grundlag af et kontraktforhold mellem personen, der udfører arbejdet på platformen, og platformsvirksomheden.

Formodningsreglen

Direktivet fastlægger, at kontraktforholdet mellem en platformsvirksomhed, som kontrollerer udførelsen af arbejdet, og en person, der udfører platformsarbejde, formodes retligt at være et ansættelsesforhold. Platformsvirksomheder anses for at kontrollere udførelsen af arbejdet, hvis mindst to af nedenstående fem betingelser er opfyldt:

1. Aflønningsniveauet fastsættes, eller at der fastlægges øvre grænser herfor i praksis.
2. Det kræves, at den person, der udfører platformsarbejde, overholder specifikke regler med hensyn til udseende, adfærd over for modtageren af tjenesten eller udførelse af arbejdet.
3. Arbejdets udførelse overvåges, eller at kvaliteten af arbejdsresultatet kontrolleres ad elektronisk vej.
4. Friheden til at tilrettelægge arbejdet i praksis begrænses, navnlig friheden til at vælge arbejdstid eller fraværsperioder, til at acceptere eller afvise opgaver eller til at benytte underleverandører eller stedfortrædere.
5. Muligheden for at etablere en kundebase eller udføre arbejde for tredjemand i praksis begrænses.

Hvis formodningsreglen finder anvendelse på et kontraktforhold, skal det behandles som et ansættelsesforhold i alle relevante administrative og retlige procedurer. Dette betyder bl.a., at den person, der udfører platformsarbejde, vil oppebære rettigheder i henhold til ansættelsesretlig lovgivning, herunder eksempelvis ferieloven.

Formodningsreglen indebærer ikke en ændring i definitionen af lønmodtagerbegrebet.

Formodningsreglen skal ses i lyset af, at mange personer, der udfører platformsarbejde i skrivende stund behandles som selvstændige, selvom kontraktforholdet i realiteten lægger sig nærmere op ad at være et ansættelsesforhold.

Afkræftelse af formodningsreglen

Medlemsstaterne skal etablere procedurer, som sikrer parterne mulighed for at afkræfte den retlige formodning ved administrative og/eller retlige procedurer. Direktivet fastsætter en bevisbyrderegel ved disse procedurer, som afhænger af, hvem der gør gældende, at kontraktforholdet ikke er et ansættelsesforhold.

Hvis platformsvirksomheden gør gældende, at kontraktforholdet ikke er et ansættelsesforhold, påhviler bevisbyrden platformsvirksomheden. Proceduren har ikke opsættende virkning for anvendelse af den retlige formodning. Dermed skal en platformsvirksomhed fortsat behandle personen, der udfører platformsarbejde, som en lønmodtager – også mens de retlige/administrative procedurer verserer.

Hvis personen, der udfører platformsarbejde, gør gældende, at kontraktforholdet ikke er et ansættelsesforhold, er platformsvirksomheden forpligtet til at bidrage til en korrekt afvikling af sagen, navnlig ved at fremlægge alle relevante oplysninger som platformsvirksomheden besidder.

Håndhævelse og delt bevisbyrde

Medlemsstaten skal træffe de nødvendige foranstaltninger for, at personen, der udfører platformsarbejde, beskyttes mod ugunstig behandling fra platformsvirksomheden og fra negative følger, fordi der er indgivet en klage til platformsvirksomheden eller som følge af enhver indledt procedure med det formål at sikre overholdelse af rettighederne i direktivet. Sådanne personer er særligt beskyttet mod afskedigelse eller foranstaltninger med tilsvarende virkning (f.eks. lukning af deres konto på platformen).

Personer, der udfører platformsarbejde, som mener, at de er blevet afskediget eller udsat for tilsvarende foranstaltninger på grund af, at de har udøvet rettigheder efter direktivet, kan anmode platformsvirksomheden om at give en behørig skriftlig begrundelse for beslutningen.

Såfremt en afskedigelse kommer til efterfølgende prøvelse, anvendes en ’delt bevisbyrde’, som også ses i sager om f.eks. forskelsbehandling.

Det betyder, at personen, der udfører platformsarbejde, skal løfte en relativt ’let’ bevisbyrde, idet vedkommende alene skal fremføre faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er foretaget sådan afskedigelse eller tilsvarende foranstaltninger.

Herefter vendes bevisbyrden, hvormed platformsvirksomheden skal bevise, at afskedigelsen eller de tilsvarende foranstaltninger faktisk er begrundet i andre forhold.

Sanktioner

Medlemsstaterne skal fastsætte sanktioner for overtrædelse af de nationale regler, der implementeres som følge af direktivet. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende effekt.

Størrelsen af sanktionerne for eventuel overtrædelse er endnu ikke kendte. Det kan antages at være på niveau med sanktionerne, som ses i tilsvarende retsakter med lignende beskyttelseshensyn, f.eks. direktiverne om forbud mod forskelsbehandling og om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Såfremt samme sanktionsniveau anvendes, kan man forvente sanktioner på op til 12 måneders løn. Niveauet kommer konkret til at afhænge af kontraktforholdets omstændigheder og grovheden af repressalierne eller de negative konsekvenser, som personen gøres til genstand for.

Fremtiden for platformsarbejde

Direktivet vil udgøre en stor omvæltning i retsstillingen for platformsvirksomheder og personer, der udfører platformsarbejde.

Platformsvirksomheder vil få ansvaret for platformsarbejderne i et større omfang end tidligere, idet de ofte vil ende i arbejdsgiverrollen. På den anden side stilles personer, der udfører platformsarbejde, i en sikrere position. Personer med vilkår, som kan sidestilles med et ansættelsesforhold, vil fremadrettet blive behandlet som lønmodtagere. Platformsarbejderne vil således nyde godt af de rettigheder, som følger af den ansættelsesretlige lovgivning, der kommer lønmodtagere på mere traditionelle arbejdspladser til gode.

Kontakt os

Har du spørgsmål til det nye direktiv eller andre ansættelsesretlige aspekter, er du meget velkommen til at kontakte vores specialister, der står klar til at give dig professionel rådgivning på området.