Alle mennesker har forældre. Ens forældre har en højere alder end en selv, hvorfor det typisk er børnene, der bistår forældrene den dag, forældrene har svært ved at overskue deres forskellige forhold, f.eks. økonomiske forhold eller svært ved at overskue haven eller andre praktiske ting. Rigtig mange af disse tjenester ydes af et godt hjerte.

Over de senere år er der sket en meget kraftig digitalisering af en række samfundsmæssige forhold, herunder de økonomiske forhold. Det forekommer, at en del ældre personer stadigvæk foretrækker at have kontanter frem for at benytte digitale betalingsmidler. Kontanter skal afhentes ved en hævning i banken. Ofte arrangeres det sådan, at man giver en fuldmagt til et eller flere af børnene til at foretage sådanne dispositioner. I bund og grund er der ikke problemer ved dette.

Et par nyere skatteafgørelser viser imidlertid, at man navnlig ved håndtering af større beløb skal være påpasselig.

Har forældrene fået pengene?
Den første dom vedrører en situation, hvor en søn ved fuldmagt over fem gange havde hævet lidt over 2,6 mio. kr. på sin mors konto. Et års tid efter den sidste hævning afgik moren ved døden. I forbindelse med dødsboets behandling blev det konstateret, at hævningen var foretaget, og sønnen forklarede, at han havde hævet pengene til sin mor og havde herefter afleveret pengene til hende. Hverken skifteretten eller bobestyreren havde foretaget sig yderligere vedrørende forklaringen – det anførte blev lagt til grund. Det var SKAT ikke enige i. SKAT fandt, at de pågældende beløb ikke var til moren, men til sønnen selv og mente, at sønnen skulle betale en gaveafgift på 15 % af de hævede beløb. Dette var sønnen uenig i, hvorfor der blev anlagt en retssag herom fra Skatteministeriets side.

SKAT fik medhold i denne retssag. Retten fandt, at det var usandsynligt, at moren havde brugt for 2,6 mio. kr. i kontanter sammenholdt med, hvad hun i øvrigt havde af forbrug, og at det desuden var usandsynligt, at pengene var blevet brugt til velgørende donationer.
Videre fandt retten at sønnen havde haft en særlig anledning til at sikre sig, hvad pengene blev brugt til, og at sønnen, der i øvrigt var tillagt så meget som muligt arvemæssigt i forhold til sin søster, havde et incitament til at bruge pengene.

Da sønnen ikke kunne bevise, at han ikke havde modtaget pengene, blev sønnen derfor belastet med en gaveafgift på 15 %.

En anden sag er en straffesag. Der var tale om en kvinde, der havde hjulpet sin tante. Kvinden havde over 2 år hævet henholdsvis 98.000 kr. og 582.000 kr. Året efter den sidste hævning afgik tanten ved døden. I forbindelse med dødsboets behandling nævnte den pågældende person ikke noget om hævningerne. Dette blev først konstateret efterfølgende.

SKAT gjorde gældende, at kvinden skulle have selvangivet de pågældende beløb som skattepligtig indkomst. Beløb fra en tante er nemlig ikke gaveafgiftspligtige, men derimod skattepligtige.

Kvinden gjorde gældende, at en del af beløbet var blevet brugt til tantens underhold, men måtte i øvrigt erkende, at resten var forblevet hos hende.
Kvinden blev dømt for forsætlig skattesvig og idømt betinget fængsel i 80 dage og en bøde på 200.000 kr. for skatteunddragelse. Der blev i den forbindelse givet rabat for 100.000 kr., der blev skønnet at være blevet brugt til tantens underhold.

Havde kvinden ventet, til tanten var afgået ved døden, hvor hun rent faktisk var den eneste arving, havde hun kunnet nøjes med at betale en boafgift på 36,25 %. Beløbet var imidlertid nu skattepligtigt som personlig indkomst med en marginalskatteprocent på 51,7 %. Herudover kom den strafferetlige sanktion.

De to afgørelser viser, at man ved håndteringen af store pengebeløb, der f.eks. hæves kontant, skal være påpasselig med, hvad man gør, herunder at man sikrer sig bevismæssigt for de dispositioner, der foretages. Gør man sig ikke disse forbehold er der risiko for betaling af gaveafgift, skat eller endog at blive straffet.

Det er et område, hvor der ikke er særlig meget praksis på. De to afgørelser er derfor forholdsvis ”enestående”, men rammer ned i et område, hvor der i praksis er rigtig mange forskellige situationer.