Mulighederne for at genoptage et indkomstår gælder både for skatteyderen og for skatteforvaltningen. Det opleves nemlig, at det er forskelligt, hvem der får fokus på ”fejl”. Genoptagelsen er rettet mod indkomstansættelsen. Det, der derfor kan genoptages, er ens indkomstansættelse og dermed indkomstopgørelse. Denne indeholder de indkomster, man skal medregne, og de fradrag, der kan fratrækkes. Hvis de skal justeres, kræver det, at indkomståret genoptages.

Forskellen på ordinær og ekstraordinær genoptagelse

Man sondrer overordnet imellem ordinær og ekstraordinær genoptagelse. Den ordinære genoptagelse findes principielt i flere versioner. Den overvejende hovedregel er, at man kan genoptage et indkomstår frem til 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Til denne hovedregel er der to undtagelser. Er der tale om simple lønmodtagerforhold, er fristen alene 1. oktober i det 2. indkomstår efter indkomstårets udløb. Er der tale om kontrollerede transaktioner koncerner, er muligheden for at genoptage frem til 1. maj i det 6. indkomstår efter indkomstårets udløb.

De stipulerede frister for ordinær genoptagelse gælder for såvel skatteforvaltningen som skatteyderen. Afgørende for, at man kan få en ordinær genoptagelse, er – forudsat de tidsmæssige betingelser er opfyldt – at man fremlægger noget faktisk eller retligt nyt, der kan medføre en ændret skatteansættelse. Man har altså som minimum en bevisbyrde for noget nyt i forhold til det, som er selvangivet.

Kommer man ud over den stipulerede frist for ordinær genoptagelse, opereres der med ekstraordinær genoptagelse. Ekstraordinær genoptagelse er hjemlet i skatteforvaltningslovens § 27. Bestemmelsen angiver 8 nærmere konkrete situationer, hvor der er mulighed for, at man kan bede om ekstraordinær genoptagelse. De første 7 situationer er helt konkrete situationer. § 27, stk. 1, nr. 5, giver bl.a. skatteforvaltningen mulighed for at genoptage en skatteansættelse, hvis skatteyderne, eller en på dennes vegne, har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. § 27, stk. 1, nr. 8, giver adgang til at genoptage, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Bestemmelsen er en opsamlingssbestemmelse, sådan at man ikke skal slutte modsætningsvis for de andre 7 situationer. Kravene til de særlige omstændigheder er imidlertid høje.

Reaktionsforpligtigelse gennem lillefristreglen

For at få lov til at gennemføre en ekstraordinær genoptagelse skal man, udover at opfylde skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 (blot én af bestemmelserne), reagere inden for en yderligere mindre frist, også kaldet lillefristreglen. Det er nemlig en betingelse for såvel skatteyderen som for skatteforvaltningen, at der anmodes om en ekstraordinær genoptagelse senest 6 måneder efter, at man har fået kundskab om, at man kunne lave en genoptagelse. Denne kundskabsregel, også benævnt lillefristreglen, er en hård regel. Reglen pålægger således en reaktionsforpligtigelse, hvis man skal have mulighed for at genoptage et indkomstår ekstraordinært. Omvendt har den naturligvis også den funktion, at man ikke blot kan sidde og være passiv og mange år efter pludselig komme i tanke om, at man har nogle argumenter for, at man kan foretage en ekstraordinær genoptagelse.

Den ekstraordinære genoptagelse er ikke uendelig. Skattekrav forældes nemlig også. Forældelsesfristen for et skattekrav er 10 år. Når et skattekrav først er forældet, er det ”forsvundet”. Det er ikke så ofte igen, at man støder ind i, at skattekrav forældes, men det forekommer i praksis, f.eks. i Panama Papers-sagerne.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte vores specialister, der er klar til at hjælpe dig. Du kan også tilmelde dig et eller flere af vores efterårskurser, så du bliver helt opdateret på nye skatteretlige regler og ændringer. Se kursuskataloget for 2022 her.