Hvad er forskellen på selvangivelsesomvalg, omgørelse og skatteforbehold?
Begreberne selvangivelsesomvalg, omgørelse og skatteforbehold er alle reguleret i skatteforvaltningslovens §§ 28-30. Hver overskrift har sin bestemmelse. Vi gør dig her klogere på, hvad forskellen er på de tre begreber.
Selvangivelsesomvalg
Et selvangivelsesomvalg vedrører situationer, hvor en skatteyder har truffet et valg selvangivelsesmæssigt. For at kunne få lov til at foretage omvalg, skal der være foretaget en ansættelsesændring for skatteyderen, der har betydning for det valg man har truffet, og valget som følge heraf har fået skattemæssige konsekvenser der er utilsigtede.
Et eksempel på en situation, der kan afhjælpes ved selvangivelsesomvalg, er en fysisk person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed under virksomhedsskatteordningen. I virksomhedsskatteordningen har han en 100 % anvendt erhvervsmæssig bil. Denne 100 % erhvervsmæssige anvendelse er dog ikke fuldstændig dækkende. Skatteyderen bruger nemlig bilen lidt privat. Såfremt skatteforvaltningen i deres ligning konstaterer dette, bliver skatteyderen beskattet af fri bil. Skatteyderne kan her bede om selvangivelsesomvalg, sådan at bilen, i stedet for at være 100 % erhvervsmæssig og dermed være 100 % inde i virksomhedsskatteordningen, kan behandles som en blandet bil. Herved sker der ikke beskatning af fri bil og herved fjerner man de konsekvenser, som den pågældende indkomstændring har affødt.
Selvangivelsesomvalg kræver betaling af et gebyr til skatteforvaltningen og en skriftlig henvendelse.
Omgørelse
Omgørelse er skatterettens fortrydelsesregel. Som ordet ”omgørelse” angiver, gør man tingene om. Det forekommer, at skatteyder laver forskellige dispositioner, som de efterfølgende indser ikke er hensigtsmæssige – især ikke skatteretligt. Hvis man straks efter, at man har gennemført den uhensigtsmæssige disposition, laver en ny disposition, vil dette være at betragte som en disposition nr. 2. Havde man ikke et ”omgørelsesinstitut”, ville man risikere at lave måske to fejl.
Omgørelsesmuligheden går på, at man enten kan stilles, som om man aldrig har lavet dispositionen (totalomgørelse), eller man kan reparere på vilkårene for dispositionen.
Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, for at man kan lave en omgørelse. Det mest overordnede er, at der skal være tale om en privatretlig disposition, som man ønsker at ændre på.
Den disposition, man har gennemført, skal opfylde følgende betingelser:
- Den må ikke i overvejende grad være båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.
- Den skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.
- Dispositionen skal være lagt klart frem for myndigheden.
- De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssigt virkning, skal være enkelt og overskuelige.
- Alle parter skal have tiltrådt begæringen om den pågældende omgørelse. Når disse betingelser er opfyldt, kan man mod et gebyr bede om omgørelse og eventuelt neutralisere en uhensigtsmæssig beskatning.
Et eksempel på en omgørelse kan være en skattefri virksomhedsomdannelse, altså hvor en fysisk person skyder sin virksomhed ind i et selskab skattefrit. Overser man, at en eller flere af betingelserne ikke er opfyldt, vil omdannelsen blive skattepligtig og måske udløse ganske væsentlige skatter hos skatteyderen. I en sådan situation kan man bede om omgørelse derved, at hele selskabet opløses ved en likvidation civilretligt, og at man ”ruller” selskabsomdannelsen tilbage igen, sådan at man ender med at have en personligt ejet virksomhed igen.
En omgørelse kræver en skriftlig henvendelse til Skattestyrelsen og betaling af et gebyr.
Skatteforbehold
Skatteforbehold er det sidste af de tre. Skatteforbehold er et vilkår, der typisk indbygges i en aftale. Det kan f.eks. aftales, at hvis bestemte forudsætninger, som man opstiller skattemæssigt, ikke holder efterfølgende ved skattemyndighedernes ligning, kan det få nye konsekvenser, f.eks. at aftalen annulleres.
Skatteforbehold er som udgangspunkt alene knyttet op på faktiske forhold og her typisk et værdiskøn. Et skatteforbehold er dog ikke begrænset hertil. Et skatteforbehold kan også være knyttet op på, at en bestemt transaktion skatteretligt kvalificeres på en bestemt måde.
Konsekvenserne af, at skatteforbeholdet træder i kraft, er enten, at man reparerer på det, man har lavet, eller helt annullerer transaktionen.
Et skatteforbehold er særdeles velegnet og meget brugt i forskellige transaktioner, hvor der er en usikkerhed knyttet op mod transaktionen. Rådgivningsmæssigt er det meget mere opportunt at bruge et skatteforbehold frem for, at man gennemfører en transaktion og efterfølgende skal til at justere på ”pakken”, f.eks. ved en omgørelse. Omgørelse er bagstopperen. Den skal kun anvendes der, hvor det er strengt nødvendigt.
Kontakt DAHL
Har du spørgsmål vedrørende selvangivelsesomvalg, omgørelse, skatteforbehold eller andre skatteretlige områder, er du velkommen til at kontakte vores specialister, der er klar til at hjælpe dig.