Formålet med den pågældende beskatningsbestemmelse var, at man havde konstateret et stigende misbrug af forbuddet mod kapitalejerlån. Forholdene er nemlig sådan, at kapitalejerlån som udgangspunkt er ulovlige selskabsretligt. På trods af denne ulovlighed var oplevelsen den – måske på grund af finanskrisen – at mange havde taget de pågældende lån i deres selskaber og efterfølgende misligholdt lånene uden at tilbagebetale dem, og også uden at blive beskattet. For at fjerne denne misbrugsmulighed blev den pågældende beskatningsbestemmelse indsat.

Kun én gang beskatning?

Hvis man har taget et kapitalejerlån som fysisk person i et selskab, man har kontrol over, og kapitalejerlånet beskattes, vil man efterfølgende kunne få det pågældende lån ud, enten som en apportudlodning, altså udlodde den pågældende fordring mod kapitalejeren til kapitalejeren selv eller ved at få fordringen ud som løn. Såvel apportudlodning som apportaflønning kan ske uden yderligere skattemæssige konsekvenser. Hvis først kapitalejerlånet er beskattet på lånetidspunktet, sker der ikke yderligere beskatning efterfølgende.

Ved at bruge denne metode undgår man altså nogen form for dobbeltbeskatning.

Dobbeltbeskatning!

Man kan imidlertid også neutralisere det pågældende kapitalejerlån på anden vis end ved apportudlodning eller apportløn. En sådan neutralisering vil da ske ved, at man tilbagebetaler lånet. Gør man dette, har man ikke fået noget ud af kapitalejerlånet overhovedet, ud over at man er blevet beskattet af lånet. For efterfølgende at kunne betale skatten, er man principielt nødt til at få yderligere midler ud fra sit selskab, hvilket også koster skat. Tilbagebetaling af lånet ved at lave tilbagebetalingen er derfor den dårligste løsning.

Det pågældende problem aktualiseres især der, hvor man har en løbende mellemregning. Hvis mellemregningen starter på 0 ved regnskabsårets begyndelse, kan kapitalejeren låne penge ud til sit selskab. Låner man f.eks. 100.000 kr. ud, har man naturligvis 100.000 kr. til gode i sit selskab. Hvis kapitalejeren efterfølgende hæver pengene igen og mere til, sådan at han nu pludselig låner af sit selskab, vil det lån, han optager, udløse beskatning hos ham. Hvis kapitalejeren igen udligner sin mellemregning ved at indbetale penge til selskabet, går mellemregningen på ny i 0 og måske endda i kapitalejerens favør. Trækker kapitalejeren igen på mellemregningen, sådan at man kommer under nulpunktet, og han tager et lån i selskabet, sker der beskatning endnu engang. Dette beskatningsprincip gælder, også selv om mellemregningen ved regnskabsårets udløb er i 0.

Vestre Landsret har i en dom for nylig godkendt dette beskatningsprincip. Hver gang man forøger sin mellemregning, udløser det beskatning. At man efterfølgende tilbagebetaler det, får ikke nogen skattemæssig effekt. Har man derfor foretaget træk for f.eks. 2 mio. kr. over et helt år, men også indbetalt 2 mio. kr. over et helt år, vil man altså blive beskattet af de 2 mio. kr., hver gang der er etableret et lån i forhold til selskabet. Da man ofte ikke har midlerne til at betale skatten, bliver man igen nødt til at udlodde udbytte fra selskabet til brug herfor. Beskatningen bliver da en dobbeltbeskatning, sådan at der udløses udbyttebeskatning to gange. Beskatningen bliver herved 84 %!

Pas på med kapitalejerlån. Fysiske personer, der optager kapitalejerlån i kontrollerede selskaber, kan risikere ganske voldsomme konsekvenser herved.