Hvad betyder det, at arven er særeje?

Hvis en gift person modtager en arv – eller har modtaget arven før ægteskabets indgåelse – og arven ikke på den ene eller anden vis er gjort til særeje, vil arven indgå i ægtefællens delingsformue på linje med øvrige formueaktiver. Det betyder, at de arvede midler skal indgå i ligedelingen med den anden ægtefælle ved skilsmisse. Det betyder også, at de arvede midler ved en af ægtefællernes død indgår i opgørelsen af dødsboet på samme måde som øvrige aktiver.

Er arven gjort til særeje, forholder det sig anderledes.

Hvis arven er særeje, skal arven ikke indgå i delingen i forbindelse med skilsmisse. De arvede midler beholdes ubeskåret af ægtefællen selv, og den anden ægtefælle skal ikke have nogen andel heraf.

Hvis en af ægtefællerne dør, afhænger særejets virkning af, hvilken type særeje, der er tale om.

Skilsmissesæreje

Det såkaldte ”skilsmissesæreje” har, som betegnelsen antyder, kun virkning ved skilsmisse. Det har derfor slet ikke nogen betydning ved dødsfald, og arven vil blot indgå i dødsboskiftet på helt samme vis som andre værdier.

Fuldstændige særeje

Det såkaldte ”fuldstændige særeje” har derimod også betydning ved dødsfald. Er det særejeægtefællen, der dør først, vil den anden ægtefælle ikke kunne sidde i uskiftet bo med særejet. Det skal skiftes, og hvis ikke der er oprettet testamente, vil særejemidlerne i overensstemmelse med arvelovens fordelingsregler blive delt med halvdelen til den efterladte ægtefælle og halvdelen til deling mellem den afdøde ægtefælles børn.

Er det derimod særejeægtefællen, der bliver længstlevende, betyder særejet, at særejemidlerne, altså her de arvede midler, holdes ude af skiftet. Den efterladte ægtefælle beholder særejet ubeskåret, og værdien heraf regnes ikke med, når der f.eks. skal beregnes arv til den afdøde ægtefælles børn.

Kombinationssæreje

De to typer af særeje kan kombineres, og den konstruktion er meget almindeligt anvendt og kaldes ”kombinationssæreje”. Er den konstruktion anvendt, har særejet stadigvæk virkning ved skilsmisse.

Hvis særejeægtefællen mister sin ægtefælle, har særejet også virkning, så denne opnår de skiftefordele, der er knyttet til særejet. Hvis derimod særejeægtefællen dør først, har særejet ikke virkning. Den efterladte ægtefælle vil dermed være stillet, som om særejet aldrig havde været der, og dermed navnlig ikke være afskåret fra at sidde i uskiftet bo.

Kombinationssærejet giver særejeægtefællen alle de fordele, der er knyttet til et særeje, men uden at den anden ægtefælles stilling ved dødsfald forringes, og det er derfor en konstruktion, der er meget udbredt. Men det skal naturligvis altid vurderes konkret, da andre hensyn kan spille ind på ægtefællernes ønsker.

Hvordan bliver arven særeje?

Hvis man ønsker, at det, man efterlader sig som arv til sine efterladte, skal være særeje for arvingen, skal bestemmelse herom ske ved at oprette testamente. Det er efter lovgivningen et krav for, at særejebestemmelsen er gyldig.

I testamentet kan særejets nærmere type fastlægges. Man kan også bestemme, at arvingen selv skal kunne ændre bestemmelsen om særeje, herunder måske helt ophæve særejet. Det kan bestemmes i testamentet, om det skal kunne ske efter en årrække og på hvilken måde, ændringer kan ske.

Er der ikke i testamentet åbnet op for, at arvingen selv kan ændre på særejet, kan det netop ikke ændres, heller ikke selv om arvingen selv ønsker det.

Det er en individuel beslutning, om arvingen skal kunne ændre en særejebestemmelse, og det må man tage stilling til, når testamentet laves.

Ægtefæller kan også selv aftale, at det de modtager – eller allerede har modtaget – i arv fra forældre eller andre, skal være særeje. Det er ikke ualmindeligt, da ægtefællerne jo ikke nødvendigvis kan vide – eller få at vide – om deres forældre har truffet bestemmelse om særeje.

Som det altid er tilfældet, når ægtefæller ønsker at indgå aftale om særeje, skal det ske skriftligt i en såkaldt ægtepagt, der skal tinglyses. Tinglysning af ægtepagten er en gyldighedsbetingelse, og ægtepagten, og dermed særejet, har således ikke nogen gyldighed før ægtepagten er tinglyst.

I ægtepagten skal der tages stilling til, hvilken type særeje, der skal være tale om, og særejets omfang skal beskrives meget nøje og præcist. Der må ikke være tvivl om særejets omfang, og det må ikke være lavet på en sådan måde, at en ægtefælle vilkårligt – og uden den anden ægtefælles medvirken – kan forøge særejets omfang.

Kontakt DAHL

Hvis du vil vide mere om særeje, herunder særeje vedrørende arv., så kontakt en af vores specialister, der er klar til at hjælpe dig.