Ny dom om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser – praksisændring?
Vestre Landsret har i en ny dom, gengivet i SKM2022.53.VLR, underkendt Skats synspunkt om, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt i en konkret sag. Borgeren havde hverken handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvorfor betingelserne ikke var opfyldt. Læs med her og få indsigt i sagen.
I den konkrete sag fastslår Landsretten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt, da borgeren hverken har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Dommen er afsagt af Vestre Landsret den 13. januar 2022 og offentliggjort som SKM2022.53.VLR den 7. februar 2022.
Ekstraordinær genoptagelse
Som hovedregel skal Skattestyrelsen senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb sende varsel til borgeren om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.
I henhold til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, kan der dog ske ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse i op til ti år tilbage i tiden, såfremt betingelserne for dette er opfyldt. Der er en række forskellige muligheder for opfyldelse af betingelserne. En af Skattestyrelsen ofte anvendt mulighed er, hvis det angives, at den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har medvirket til, at der er foretaget en skatteansættelse på enten urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
Der gælder derudover en seks måneders varslingsfrist for skattemyndighederne efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, der medfører, at Skattestyrelsen skal varsle en ændring af skatteansættelsen senest seks måneder efter, at skattemyndighederne er blevet bekendt med de forhold, der gør, at den almindelige frist efter § 26, konkret skal fraviges.
Skattemyndighederne skal bevise, at borgeren har handlet mindst groft uagtsomt. Indtil nu har skattemyndighederne anlagt en streng vurdering, og stadigt flere borgeres skatteansættelser rammes af den ekstraordinære genoptagelse, hvilket kan have stor økonomisk betydning for borgeren. Domstolene har anlagt en meget lempelig fortolkning af undtagelsesbestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 5, og det har mere været reglen end undtagelsen, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse.
Landsrettens afgørelse
Den pågældende sag omhandlede en borgers skatteansættelser for indkomstårene 2007-2011, som Skattestyrelsen havde genoptaget, og for så vidt angår årene 2007 og 2008 med henvisning til, at der var handlet minimum groft uagtsomt efter bestemmelsen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. For Landsretten var spørgsmålet derfor, om betingelserne herfor var opfyldt.
Skattestyrelsen havde forhøjet borgerens skatteansættelser og begrundet det med, at der var posteret en række hævninger som ”Privat hævet” på en mellemregningskonto i et ApS. Det pågældende selskab var ikke ejet af borgeren, men af et holdingselskab, som borgeren ejede. Skattestyrelsen lagde til grund, at der var tale om udlodninger, der skulle beskattes hos borgeren, da beløbene var udbetalt til dette holdingselskab.
Imidlertid fandt Landsretten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2007 og 2008 ikke var opfyldt, idet borgerens dispositioner hverken kunne tilregnes borgeren som værende groft uagtsomt eller forsætligt. Landsretten ændrende derfor delvist byrettens dom i SKM2019.508.BR.
Landsretten lagde vægt på, at selskabet i de omhandlende indkomstår havde en reel drift, og hævningerne blev foretaget af borgerens mangeårige samlever, som borgeren havde overladt den reelle ledelse og drift af selskabet til. Landsretten fandt derfor, at hævningerne havde været betinget af ejerens ultimative ejerskab af selskabet, og at hævningerne herved må anses for at have passeret borgerens økonomi.
Kommer der en praksisændring?
Det er for tidligt at sige, om der med ovenstående er tale om en reel praksisændring, der giver sig til udtryk i vurderingen ved kommende sager. Dommen understreger dog, at det altid i hver enkelt sag skal afgøres helt konkret, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt. Det kan derfor godt betale sig at få undersøgt, om betingelserne herom faktisk er opfyldt, eller om Skattestyrelsen ikke har mulighed for at genoptage en skatteansættelse til op til ti år tilbage i tiden. Skattestyrelsen vil måske mene, at Vestre Landsrets dom er en enlig svale, men for advokater er det et velkomment opgør med en praksis, der synes voldsom streng.
Kontakt DAHL
Hos DAHL har vi specialister inden for skatteret, der gerne bistår med råd og vejledning i forbindelse med skatteansættelser, herunder sager om ekstraordinær genoptagelse. Kontakt os for en uforpligtende drøftelse.
Har du brug for yderligere opdatering på det skatteretlige område, kan du tilmelde dig et eller flere af vores kurser i efteråret 2022 her.