Uskiftet bo – hvad er det overhovedet?

I begrebet uskiftet bo ligger, at den førstafdøde ægtefælles dødsbo netop ikke bliver skiftet. Der gennemføres ikke noget egentligt skifte af dødsboet, idet den efterlevende ægtefælle overtager og beholder alle afdødes aktiver. Til gengæld overtager den efterlevende ægtefælle også hæftelsen for al afdødes gæld.

Det betyder, således at eventuelle børn eller børnebørn – de såkaldte livsarvinger – ikke modtager nogen arv i forbindelse med førstafdødes død.

Det er ret enkelt at få boet udleveret til uskiftet bo, idet det blot kræver, at der indleveres blanket til skifteretten med anmodning herom. Derudover skal der senest seks måneder efter dødsdagen indleveres en opgørelse over formue på dødsdagen. Opgørelsen omfatter både den afdøde ægtefælles formue og den formue, den efterlevende ægtefælle selv har.

Hvad er betingelserne?

Et uskiftet bo forudsætter først og fremmest, at der er børn i ægteskabet, som man kan sidde i uskiftet bo med. Det kan være fælles børn eller den afdøde ægtefælles egne børn, som man i arveretlig henseende kalder særbørn.

Hvis den afdøde ægtefælle ikke efterlader sig livsarvinger, giver et uskiftet bo ikke mening og er heller ikke muligt. I den situation skal boet skiftes. Den efterladte ægtefælle vil så eventuelt være eneste arving, men der skal gennemføres et egentligt skifte.

Efterlader den afdøde ægtefælle sig aktiver, som er fuldstændigt særeje for ægtefællen, kan den efterladte ægtefælle heller ikke sidde i uskiftet bo med det særeje. Ægtefællen kan sidde i uskiftet bo med resten af formuen – det man kalder delingsformuen – men ikke med særejet. Der skal ske et skifte af særejet. Det kan til gengæld skiftes særskilt – et såkaldt særejebo.

Det er også et krav, at den efterlevende ægtefælle er solvent. Heri ligger, at værdien af den pågældendes egne aktiver skal kunne dække vedkommendes egne gældsforpligtelser samt afdødes gældsforpligtelser, som den efterlevende ægtefælle hæfter for, hvis boet udleveres til uskiftet bo. Det tages dog også i betragtning, om den efterlevende ægtefælle får udbetalt midler fra pensioner og livsforsikringer i forbindelse med sin ægtefælles død. Dette solvenskrav skyldes hensynet til den afdøde ægtefælles kreditorer. De skal ikke risikere, at deres mulighed for at få dækket et krav forringes i kraft af det uskiftede bo.

En efterlevende har ret til at sidde i uskiftet bo med ægtefællernes fælles børn, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. Det gælder, uanset om fællesbørnene er umyndige.

Derimod har den efterlevende ægtefælle ikke ret til at sidde i uskiftet bo med den afdøde ægtefælles særbørn. De skal give samtykke, og er de umyndige, skal også barnets værge give samtykke.

Skifte af det uskiftede bo?

Det uskiftede bo skiftes senest, når den efterlevende ægtefælle dør. På det tidspunkt skiftes altså både den førstafdøde og den længstlevende ægtefælles dødsboer. Den formue, der er ved længstlevendes død, henføres til hvert af de to boer med halvdelen. Det kan dog være anderledes, hvis længstlevende har haft et særeje. Denne fordeling mellem de to boer betyder ikke så meget, hvis arvingerne efter de to ægtefæller er de samme. Derimod betyder det noget, hvis det ikke er tilfældet – for eksempel, hvor den ene ægtefælle har særbørn.

Den efterladte ægtefælle kan til enhver tid selv vælge at skifte den afdøde ægtefælles bo, altså skifte med den afdøde ægtefælles børn. Herunder kan den efterladte ægtefælle vælge at skifte med et enkelt barn og blive siddende i uskiftet bo med resten af børnene. Det kan ægtefællen helt selv bestemme, men det kan godt gøre arveforholdene lidt mere komplicerede på de senere skifter.

Ønsker den efterladte ægtefælle at indgå nyt ægteskab, skal der gennemføres et skifte – eller også skal den førstafdødes ægtefælles børn give afkald på arven efter den førstafdøde – før det nye ægteskab kan indgås.

Kan børnene kræve skifte?

Når en efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo, overtager denne hele formuen og kan som absolut udgangspunkt frit råde over den. Det kan være ved forbrug, salg, pantsætning osv.

Rådigheden er dog ikke helt ubegrænset, fordi arveloven foreskriver, at rådigheden ikke må misbruges.

Misbrug i lovens forstand kan være uforsvarlig spekulation, urimeligt forbrug og ydelse af gaver, som står i misforhold til det uskiftede bos formue.

Foreligger der sådant misbrug, som væsentligt har formindsket formue, kan den afdøde ægtefælles børn kræve, at boet bliver skiftet, så de modtager arven efter den afdøde ægtefælle.

Fordele og ulemper ved uskiftet bo?

Det er enkelt at få et bo udleveret til uskiftet bo, og dermed er det heller ikke bekosteligt. Det er en nemmere proces for de efterladte i en tid, hvor der ofte er mange andre ting at anvende ressourcer på.

Ved det uskiftede bo skal der ikke udredes arv til børnene, og der skal ikke betales boafgifter. Derfor belaster det ikke den efterlevende ægtefælles fremtidige økonomi i nær samme grad som et egentligt skifte.

Fordelene ved et uskiftet bo kan derfor sammenfattes med ordene enkelt og billigt.

Der er dog en tendens til at betragte det uskiftede bo som den bedste løsning i alle tilfælde, hvor der er mulighed for det. Sådan er det ikke i ethvert tilfælde.

Som omtalt ovenfor, kræver det et skifte, hvis den efterlevende ægtefælle vil giftes igen. Især hvis man mister sin ægtefælle i en relativt ung alder, er det naturligt en faktor, man må tage i betragtning.

Bliver man alene i en ung alder, skal man også tage i betragtning, at det er formuen på det tidspunkt, hvor skiftes gennemføres, der indgår i delingen med børnene. På et skifte, der finder sted adskillige år senere, er formuen måske vokset på grund af den efterlevendes indtjening eller gunstige investeringer, og den formueforøgelse skal børnene så også have del i. Derfor vil det ofte være ”billigst” at skifte med det samme.

Får den efterlevende ægtefælle udbetalt beløb fra den afdøde ægtefælles pensionsordninger og livsforsikringer – beløb, der undertiden kan være betydelige – kan det være svært for den efterlevende ægtefælle flere år senere at bevise, at sådanne midler er i behold, så de kan holdes uden for det uskiftede bo. Det problem er der ikke, hvis der skiftes straks ved førstafdødes død.

En ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, kan opleve en følelse af at ”administrere” børnenes arv, og den begrænsning, der trods alt er på rådigheden over formuen i det uskiftede bo, kan undertiden opleves som en ”byrde”. De forhold kan en gang imellem lægge kimen til konflikter mellem den efterlevende ægtefælle og børnene. Disse betænkeligheder kan der som regel bortses fra, hvis der gennemføres et skifte. Det er derfor ofte en årsag til, at muligheden for et uskiftet bo fravælges.

Et væsentligt og meget ”kontant” argument for at skifte i stedet for at vælge det uskiftede bo er skattemæssige forhold. I en række skiftesituationer er det skattemæssigt langt mere fordelagtigt at skifte fremfor at sidde i uskiftet bo. Det skyldes de regler, der gælder for skattefrihed i dødsboer. Det er især relevant, hvis den afdøde ægtefælle efterlader sig aktiver, hvorpå der hviler en udskudt skat, f.eks. kapitalandele i et kapitalselskab eller en skattepligtig ejendom. Det må i de situationer under alle omstændigheder frarådes at træffe beslutning om skifteformen, uden at de skattemæssige konsekvenser af valget er blevet vurderet.

Kontakt DAHL

Vil du vide mere? Du er altid velkommen til at kontakte vores team af specialister, der kan hjælpe dig med de juridiske udfordringer, du står overfor.