Populært er overskriften ”kapitalejerlån”. Der er imidlertid tre ting, der kan udløse den pågældende beskatning.

For det første er det naturligvis helt almindelige pengelån. Deraf navnet kapitalejerlån. For det andet er det sikkerhedsstillelser. Hvis ens selskab stiller sikkerhed for en kontrollereret kapitalejers forhold, beskattes kapitalejeren af et beløb, der svarer til sikkerhedens størrelse. Dette gælder også, selv om sikkerheden ikke er udnyttet. Kautionerer selskabet f.eks. for 1 mio. kr., sker der beskatning af 1 mio. kr.

Endelig for det tredje beskattes man også i den situation, hvor et selskab stiller sine midler til rådighed for en kontrollerende kapitalejer. At et selskab stiller midler til rådighed for en kapitalejer, er noget andet end et udlån, eller at man stiller sikkerhed. At stille midler til rådighed er en situation, hvor selskabets formue stilles til disposition for kapitalejerens forhold.

De selskabsretlige begreber

De tre begreber ”kapitalejerlån”, ”sikkerhedsstillelse”, og ”stille midler til rådighed” er velkendte selskabsretlige begreber og har eksisteret i mange år. Der er ikke mange eksempler på, hvornår et selskab stiller midler til rådighed for en kapitalejer. Den selskabsretlige praksis koncentrerer sig meget om kapitalejerlån og sikkerhedsstillelser.

Den skatteretlige ”stille midler til rådighed”

Skatteretligt har der imidlertid udviklet sig et par eksempler, der viser, hvornår man skatteretligt mener, at der stilles midler til rådighed for en kontrollerende kapitalejer med beskatning til følge.

Den ene sag er en Østre Landsrets-dom, der har et par år på bagen. I denne sag havde en kvinde modtaget et lån hos sin ægtefælles selskab på 4 mio. kr. Lånet var før, der var mulighed for at beskatte lånet. Lånet var således ulovligt selskabsretligt, men var ikke beskattet. Kvinden/selskabet fik besked om, at lånet skulle tilbagebetales. Kvinden kunne imidlertid ikke finansiere det pågældende lån og kunne derfor ikke tilbagebetale beløbet.

Ægtefællens selskab udlånte derfor 4 mio. kr. til en god vens selskab. Den gode vens selskab udlånte de 4 mio. kr. til kvinden, som herefter brugte de 4 mio. kr. til at indfri det lån, som var ulovligt. Alle instanser inkl. Østre Landsret fandt, at mandens selskab herved havde stillet midler til rådighed for sin ægtefælle. Ægtefællen var omfattet af den personkreds, hvor dispositioner kan medføre beskatning. Der skete derfor beskatning af beløbet på de 4 mio. kr. Man fik løst det gamle ulovlige kapitalejerlån og fik det erstattet med en ny transaktion, hvor der blev ”stillet midler til rådighed”, men nu med beskatning til følge.

Den anden afgørelse er et nyere bindende svar, hvor en skatteyder havde erhvervet en fordring på sin tidligere ægtefælle i forbindelse med en skilsmisse. Der var aftalt en afdragsordning på fordringen. Skatteyderen overvejede at overdrage den pågældende fordring til sit selskab frem for at vente på, at fordringen blev indfriet. For en umiddelbar betragtning skulle det ikke volde problemer at lave en sådan transaktion. Det var imidlertid Skatterådets opfattelse, at det udløste beskatning. Det var Skatterådets opfattelse, at det forhold, at ens selskab erhvervede en fordring, som var en privat fordring, kunne sidestilles med, at man stillede midler til rådighed for den kontrollerende kapitalejer og dermed skulle beskattes af det beløb, som blev overdragelsessummen for fordringen.

For en umiddelbar betragtning synes denne afgørelse at være meget hård og også overraskende. Der er i hvert fald ikke andre eksempler i praksis, der viser, at man i en sådan situation vil gennemføre en beskatning ud fra synspunktet ”stille midler til rådighed”.

Er du opdateret på reglerne?

Husk, at vi løbende afholder kurser, der berører nye regler og ændringer inden for det skatteretlige område. Klik her for at læse mere og tilmelde dig vores efterårskurser i 2022.