Det har indtil nu været uafklaret, om en godtgørelse alene skulle tage udgangspunkt i arbejdsgiverens faktiske lønudgift, eller om den skulle beregnes på baggrund af både arbejdsgiverens løn til fleksjobberen og den offentlige fleksjobydelse. Vestre Landsret har i sin helt nye afgørelse af 31. maj 2022 fastslået, at godtgørelsen alene skal beregnes på baggrund af arbejdsgiverens faktiske lønudgift til den fleksjobansatte.

Om sagen – BS-50022/2021-VLR

I sagen repræsenterede DAHL Advokatpartnerselskab arbejdsgiveren.

Sagen handlede om, hvorvidt en fleksjobansat medarbejder, der blev opsagt fra sin stilling, var blevet udsat for forskelsbehandling. Den fleksjobansatte havde en ryglidelse, som gjorde, at medarbejderen var omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven. Medarbejderen blev opsagt, imens medarbejderen var sygemeldt grundet sit handicap.

Medarbejderen havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der ved opsigelsen var sket forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven. Arbejdsgiveren skulle derfor løfte bevisbyrden for, at der ikke var sket forskelsbehandling.

I perioden frem mod sygemeldingen havde arbejdsgiveren løbende tilpasset medarbejderens stilling, når behovet herfor opstod. Landsretten fandt dog, at arbejdsgiveren ikke tilstrækkeligt havde undersøgt muligheden for at lave yderligere tilpasningsforanstaltninger, efter medarbejderen blev sygemeldt. Arbejdsgiveren kunne derfor ikke løfte bevisbyrden for, at opsigelsen ikke var begrundet i medarbejderens handicap.

Arbejdsgiveren skulle derfor betale en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven til medarbejderen.

Om godtgørelsen

Godtgørelsesniveauet til fleksjobansatte i forskelsbehandlingssager fastsættes som et antal månedslønninger – enten seks, ni eller tolv måneders løn afhængigt af fleksjobberens anciennitet og krænkelsens grovhed. Godtgørelsen til fleksjobberen betales udover den løn, som fleksjobberen skal modtage i opsigelsesperioden. I den konkrete sag blev godtgørelsesniveauet fastsat til ni måneders løn.

Spørgsmålet var herefter, om der ved udmålingen af godtgørelsen alene skulle tages hensyn til arbejdsgiverens faktiske lønudgift til medarbejderen, eller om der ved udmålingen også skulle tages hensyn til det månedlige fleksløntilskud, som medarbejderen modtog fra kommunen.

Det følger af EU-direktivet, der danner baggrund for forskelsbehandlingsloven, at medlemsstaterne skal fastsætte effektive sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende effekt.

Landsretten fandt - under hensyn til, at der var tale om en godtgørelse - at det var bedst stemmende med den hidtidige praksis og karakteren af ansættelsesforholdet, at godtgørelsen skulle udmåles med udgangspunkt i arbejdsgiverens reelle lønudgift. Landsretten konstaterede, at sådan en godtgørelse vil udgøre en følelig sanktion, der havde en afskrækkende virkning, som levede op til det EU-retlige effektivitetsprincip.

Arbejdsgiveren skulle derfor alene betale en godtgørelse på ni måneders løn med udgangspunkt i den faktiske lønudgift, som arbejdsgiveren normalt betalte til medarbejderen. Det offentlige fleksløntilskud blev holdt uden for beregningen af godtgørelsen.

DAHL bemærker

Denne principielle afgørelse sætter et umiddelbart punktum for spørgsmålet om, hvorvidt fleksløntilskud skal indgå i godtgørelsen ved forskelsbehandlingssager.

Fleksløntilskuddet vil i mange tilfælde overstige arbejdsgiverens egen lønudgift til en fleksjobansat medarbejder. Afgørelsen har dermed stor indflydelse på det endelige godtgørelsesniveau i sager om forskelsbehandling, hvor en medarbejder modtager fleksløntilskud fra det offentlige.

Hos DAHL er vi meget tilfredse med Vestre Landsrets resultat om godtgørelsesudmålingen.

Kontakt os

Har du spørgsmål inden for det ansættelsesretlige område, er du meget velkommen til at kontakte vores specialister, som står klar til at give dig professionel rådgivning på området.

Læs også vores digitale magasin "Medarbejdere i fleksjob" fra 2024, der giver et samlet overblik over den nyeste retspraksis om beregning af godtgørelse til fleksjobbere.