Skal en arving anvende virksomhedsordningen på et aktiv/en virksomhed, som arvingen skal erhverve fra et dødsbo, vil erhvervelsesmåden kunne få stor betydning.   

En arving kan erhverve et aktiv fra et dødsbo ved enten arv eller køb, herunder gældsovertagelse af bestående gæld, samt en kombination heraf.

Mulighederne for skattemæssig succession er identiske, uanset om aktivet arves eller købes, forudsat at overdragelsen sker inden for den nærmeste familie (se afgræsningen heraf i Dødsboskattelovens § 37, stk. 1).

Forskellene mellem at arve og købe beror derimod på reglerne i Virksomhedsskatteloven.

Når der overtages aktiver/virksomheder med skattemæssig succession, vil erhververen oftest samtidigt succedere – helt eller delvist – i afdødes konto for opsparet overskud.

Eksistensen af opsparet overskud indebærer, at denne saldo skal hæves først (med beskatning til følge), inden der kan ske hævninger på indskudskontoen.

I det følgende tages afsæt i et eksempel, hvor afdøde ejede en gældfri skov, der er 5 mio. værd, som arvingen skal overtage. Det kunne selvsagt lige så godt have været en eller flere udlejningsejendomme, landbrugsejendomme eller andre virksomheder.

Den grundlæggende forskel

Efter arvingens erhvervelse af skoven fra dødsboet, vil skoven skulle indgå i en virksomhedsordning hos arvingen.  

Arv

Arves skoven af arvingen , anses værdien af skoven for indskudt i virksomhedsordningen via indskudskontoen; uanset om arvingen i forvejen anvendte virksomhedsordningen eller ej.

Værdien af skoven kan således ikke bogføres på mellemregningskontoen (og senere hæves skattefrit), da mellemregningskontoen som udgangspunkt kun kan anvendes ved kontante overførsler.

Hæves værdien af skoven (arven) efterfølgende, vil det bero på hæverækkefølgen, om det udløser beskatning. Det kunne eksempelvis være tilfældet, hvis arvingen tillige havde succederet i afdødes konto for opsparet overskud.

Køb

Køber arvingen i stedet skoven og arver provenuet, er situationen følgende:

Købet af skoven påvirker – som udgangspunkt – hverken indskudskontoen eller mellemregningskontoen. Købet sidestilles i det hele med et hvilket som helst andet køb.

Arvingen arver nu i stedet 5 mio. (kontant). Den kontante arv kan nu indskydes i virksomhedsordningen via mellemregningskontoen. Arven (værdien af skoven) kan nu efterfølgende hæves i virksomhedsordningen uden beskatning.

Overtagelse af gæld sammen med aktivet

Hvis en person, der anvender virksomhedsordningen, vil/skal indskyde et belånt aktiv i ordningen, anvendes et bruttoprincip, hvorefter bruttoværdien (værdien af aktivet) anses for indskudt via indskudskontoen, mens den overtagne gæld anses for hævet i hæverækkefølgen. Det giver den noget ulogiske konsekvens, at et nettoindskud typisk vil udløse beskatning.

Anvender man virksomhedsordningen, skal alle virksomheder indgå heri. Man kan altså ikke holde en virksomhed udenfor.

I det følgende justeres eksemplet med skoven, således at der udover skoven medfølger gæld for 2 mio., som skal overtages sammen med skoven.  

Arv

Arvingen skal altså arve skoven, men skal samtidig overtage gælden for 2 mio.; dvs. arvens værdi (før skat) udgør 3 mio.

Det grundlæggende spørgsmål er:

• om skoven først må anses for at være arvet af arvingen, og dernæst af arvingen indskudt i virksomhedsordningen, hvorefter arvingen vil rammes af bruttoprincippet (indskud af 5 mio. og hævning af 2 mio.)
• eller om skoven (nettoværdien heraf) må anses overdraget direkte til arvingens virksomhedsordning uden først at have passeret arvingens privatøkonomi.

Skatterådet har haft lejlighed til at tage stilling hertil i 2019 (SKM 2019.346):

”Det bruttoprincip, der gælder ved overførsel af aktiver og gæld til virksomhedsordningen fra den skattepligtiges samlede formue, ikke finder anvendelse, når der som i denne sag er tale om en arvet virksomhed, der skal tilføres en eksisterende virksomhedsordning, og hvor de arvede aktiver ikke har været anvendt privat af arvingen. I dette tilfælde kan tilgangen på indskudskontoen efter Skatterådets opfattelse opgøres som et nettobeløb, således at den til ejendommene knyttede gæld kan modregnes i tilgangen på indskudskontoen. Det beløb, der skal tilgå indskudskontoen (nettobeløbet) kommer dermed i overensstemmelse med det arvede beløb.”

Afgørelsen omhandler alene overdragelse til en eksisterende virksomhedsordning.

Det er uafklaret, om fravigelsen af bruttoprincippet tillige vil være gældende, hvis erhververen først indtræder i virksomhedsordningen i forbindelse med erhvervelsen (ny ordning).

Vores vurdering er, at der er en vis risiko for, at dette ikke er tilfældet. Man bør derfor undlade at lade arv indgå i berigtigelsen af købesummen, hvis der skal overtages gæld. Hvis arvingen ikke i forvejen anvendte virksomhedsordning, må det delvist arvede aktiv formentlig anses for at have passeret arvingens privatøkonomi, inden det anses for indskudt i virksomhedsordningen; dvs. den overtagne gæld vil blive anset for en hævning.  

Køb - gældsovertagelse

Berigtiges overtagelsen i sin helhed som et køb, er en gældsovertagelse uproblematisk.

Det har isoleret set heller ikke betydning, om overtagen gæld reelt kan henføres til skoven eller ej, herunder om den overtagne gæld reelt må anses for at vedrøre afdødes private formuesfære.

Det skyldes, at man frit kan placere sin gæld i virksomhedsskatteordningen eller udenfor.

Sælgerfinansiering

En del af købesummen berigtiges med et gældsbrev (boet får et tilgodehavende hos arvingen).

Hensigten er, at arvingen efterfølgende skal arve gældsbrevet.

Forudsat ingen del af købesummen berigtiges ved arv, vil der ikke opstå en hæveproblematik på erhvervelsestidspunktet for arvingen.

Måtte gældsbrevet imidlertid på et senere tidspunkt blive arveudlagt til arvingen, vil tilgodehavendet blive anset for indskudt i virksomhedsordningen via indskudskontoen, da tilgodehavendet næppe kan sidestilles med kontanter, og dermed kan mellemregningskontoen ikke anvendes.

Havde alternativet været at arve skoven og overtage gæld for 2 mio., opnås med gældsbrevløsningen, at hæveproblematikken i relation til den overtagne gæld undgås, og nettoarven (3 mio. - gældsbrevet) tilgår indskudskontoen.

Fik en anden arving i stedet arveudlagt gældsbrevet, og vores arving med skoven i stedet fik 3 mio. i kontanter, så kunne de 3 mio. i kontanter overføres til virksomhedsordningen via mellemregningskontoen, hvorefter gælden kunne tilbagebetales.

Kontakt DAHL

Vil du vide mere? Du er altid velkommen til at kontakte vores team af specialister, der kan hjælpe dig med de juridiske udfordringer, du står overfor.