Nye regler om udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen til afsluttede dødsboer
Folketinget har vedtaget et nyt forslag til ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftslovens og dødsboskatteloven. Læs med og få et indblik i, hvad de nye regler indebærer i forhold til muligheden for kompensation til arvinger efter afdøde ejendomsejere, der har betalt for meget i ejendomsskat.
I 2021 blev udsendelsen af nye ejendomsvurderinger til alle ejere af ejerboliger i Danmark påbegyndt. De boligejere, der har betalt for meget i ejendomsskat de seneste år, modtager i forlængelse heraf et tilbud om kompensation efter tilbagebetalingsordningen.
Dødsboskifteloven giver som udgangspunkt mulighed for at genoptage behandlingen af et afsluttet dødsbo, når det findes påkrævet som følge af, at der er fremkommet yderligere aktiver, for eksempel i form af en kompensation efter tilbagebetalingsordningen. Det vurderes, at der er cirka 22.000 afsluttede dødsboer, hvor der vil være mulighed for kompensation efter tilbagebetalingsordningen. Formålet med de nye regler er at finde en smidig og omkostningseffektiv ordning for udbetaling af kompensation til arvingerne i disse dødsboer.
De væsentligste hovedpunkter i lovforslaget er følgende:
Indførelse af beløbsgrænse på 1.500 kr. pr. ejendom
En genoptagelse af ca. 22.000 dødsboer i løbet af en kort årrække vil forventelig udgøre en stor belastning af skifteretterne og Skatteforvaltningen. Derfor indføres der med de nye regler en beløbsgrænse for kompensation på 1.500 kr. pr. ejendom i afsluttede dødsboer fremfor beløbsgrænsen på 200 kr. pr. ejendom, der i øvrigt er gældende for tilbagebetalingsordningen. Dette tiltag forventes at føre til en reduktion i antallet af dødsboer, der vil kunne genoptages med henblik på udbetaling af kompensation til ca. 17.000. Som arving til en afdød ejendomsejer er der således kun udsigt til kompensation, hvis kompensationsbeløbet overstiger 1.500 kr. pr. ejendom.
Fritagelse fra boafgift af kompensation
Boafgiftsloven fastsætter reglerne for i hvilket omfang, der skal svares boafgift af arv. Boafgift – tidligere kaldet arveafgift – er en afgift til staten. Hvorvidt, der skal betales boafgift, og hvor meget afhænger af, hvor meget afdøde har efterladt sig og til hvem.
Boafgift beregnes af den del af arvebeholdningen, der overstiger et bundfradrag på 312.500 kr. (2022-niveau) Ægtefæller er undtaget for boafgiftspligten, mens arv til nære familiemedlemmer er afgiftspligtig med 15 %. Arv til øvrige personer belastes med en tillægsboafgift på 25 % udover boafgiften på 15 %.
De nye regler indebærer, at der ikke skal betales bo- og tillægsboafgift af det kompensationsbeløb, der måtte komme til udbetaling til et afsluttet dødsbo, der genoptages. Det får den betydning, at arvingerne i et genoptaget dødsbo kan se frem til at modtage det fulde kompensationsbeløb uden at skulle betale den sædvanlige boafgift, som vil være forbundet med udbetaling af arv. Baggrunden for denne regel er, at det derved kan undgås, at boet skal indsende en tillægsboopgørelse til skifteretten, ligesom Skatteforvaltningen heller ikke særskilt vil skulle forholde sig til værdiansættelsen af kompensationen. Hensynet til at lette administrationen hos skifteretterne og Skatteforvaltningen kommer således arvingerne til fordel.
Genoptagelsesboet fritages for skattepligt af kompensationen
Dødsboer er som udgangspunkt forpligtet til at betale indkomstskat, hvis boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen hver især ikke overstiger et grundbeløb på 3.070.100 kr. (2022-niveau). Ligesom boets indkomst anses indtægter og udgifter vedrørende den formue, der tilhører dødsboet, og som er inddraget under skiftet. Kompensation efter tilbagebetalingsordningen er skattefri, såfremt de pågældende ejendomsskatter ikke var fradragsberettigede efter ligningsloven. Hvis boligejeren derimod har opnået fradrag for ejendomsskatten, vil der skulle svares skat af kompensationsbeløbet. Af de nye regler følger det imidlertid, at et dødsbo, som genoptages med henblik på udbetaling af kompensation, i alle tilfælde vil være undtaget fra at svare skat af kompensationen. Sigtet med dette tiltag er ligeledes at mindske administrationen forbundet med behandlingen af det genoptagne dødsbo.
Fritagelse for retsafgift ved genoptagelse af dødsbo
I visse tilfælde vil der skulle betales retsafgift som led i genoptagelsen af et dødsbo med henblik på boets modtagelse af et nyt aktiv. Dette vil blandt andet være tilfældet ved overgang fra en afgiftsfri behandlingsmåde til en afgiftspligtig behandlingsmåde, idet der ikke tidligere har været betalt afgift. De nye regler fører dog til, at der helt skal ses bort fra de almindelige regler om, hvornår et genoptaget bo er pligtig at svare retsafgift. Det bestemmes nemlig, at der ikke i noget tilfælde skal betales retsafgift i forbindelse med genoptagelsen af et bo med henblik på udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen.
De nye regler kan blive fordelagtige for arvinger
Intentionerne med de nye regler er at sikre, at skifteretterne og Skatteforvaltningen kan håndtere det øgede sagspres, som en genoptagelse af de mange kompensationsberettigede dødsboer forventeligt vil medføre. Der er ingen tvivl om, at tiltagene samtidigt vil være ganske fordelagtige for de arvinger, som står til at modtage kompensation i et genoptaget dødsbo, idet dette i alle tilfælde vil kunne ske både afgifts- og skattefrit. Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Kontakt DAHL
Har du spørgsmål til reglerne omkring skat og dødsboer, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister. Vi har indgående viden og erfaring med juridisk rådgivning om arveret og dødsboer.