Arbejdsgiverbetalt elektronisk avis
Betalt avis er et af mange mulige frynsegoder - det er forskelligt, om det er beskattet.
Ansatte personer modtager vederlag for deres arbejdsindsats. Karakteren af dette vederlag er meget forskelligt. Det klassiske er naturligvis aflønning med kontanter, hvor nettobeløbet efter skat udbetales. Især de sidste 20-30 år er det blevet stadig mere og mere populært at få aflønning på andre måder end ved kontant aflønning. Aflønning kan ske ved at stille en bred vifte af forskellige frynsegoder til rådighed for den ansatte.
BESKATNING AF HANDELSVÆRDIEN
Hvordan en ansat modtager sin løn er i princippet underordnet – det, den ansatte skal beskattes af, er handelsværdien af de goder der modtages. Handelsværdien af ”kontanter” giver sig selv – dette er det kontante vederlag der udbetales. Handelsværdien af frynsegoder beror derimod på en værdiansættelse af frynsegodet. Med henblik på at have en relativ stor forudsigelighed i denne beskatning findes der i skattelovgivningen en række bestemmelser, som fastsætter hvilken værdi de forskellige frynsegoder har. Det kan f.eks. være en procentdel af aktivets købspris. I det omfang en ansat beskattes af handelsværdien af et frynsegode, er der sjældent noget sparet for den ansatte. Frynsegoder bliver dog attraktive, hvis de ansættes til en lavere værdi end handelsværdien.
BAGATELGRÆNSER FOR FRYNSEGODER
Administrationen af vederlæggelse med forskellige frynsegoder kan være omfattende. Der er derfor i skattelovgivningen to bagatelgrænser, hvor en ansat kan modtage et frynsegode uden at blive beskattet. Den ene grænse er en bagatelgrænse på 5.800 kr. i 2017-beløb, hvor en ansat kan modtage frynsegoder, der har en erhvervsmæssig begrundelse uden at blive beskattet. Den anden grænse er en bagatelgrænse på 1.100 kr., som principielt omfatter et hvilket som helst frynsegode, blot værdien er under grænsen. Der er intet der forhindrer, at man bruger begge niveauer.
En arbejdsgiverbetalt avis kan være et frynsegode, der stilles til rådighed på grund af den ansattes arbejdsmæssige situation. Er dette kriterium opfyldt, kan abonnementet til en sådan arbejdsgiverbetalt avis oppebæres skattefrit for den ansatte, jf. bagatelgrænsen på 5.800 kr. Den ansatte kan altså få avisen leveret på sin privatadresse.
En del arbejdsgivere modtager aviser på arbejdspladsen. De ansatte på arbejdspladsen kan her have tilgang til at læse i avisen på arbejdspladsen. Et sådant frynsegode er ikke en arbejdsgiverbetalt fri avis, men er en del af pakken at være ansat hos den pågældende arbejdsgiver.
Avisbranchen er over årene blevet mere og mere digitaliseret, hvilket har den betydning, at avisen som supplement eller som alternativ kan modtages i digital form. Skatterådet har for nylig haft mulighed for at tage stilling til, hvorvidt en sådan digital adgang er en arbejdsgiverbetalt fri avis for den ansatte, eller om det blot er en adgang for den ansatte til at kigge i avisen på arbejdspladsen og dermed er uden skattemæssige konsekvenser.
Skatterådet fandt, at en elektronisk adgang til en avis, hvor adgangen også kan finde sted uden for arbejdstiden, er sidestilt med en arbejdsgiverbetalt fri avis. En ansat kan derfor godt modtage frynsegodet skattefrit, hvis der er en arbejdsmæssig begrundelse for abonnementet. Er der ikke nogen arbejdsmæssig begrundelse for et avisabonnement, vil den ansatte blive beskattet, medmindre abonnementet kan rummes i beløbet på de 1.100 kr.
En dynamisk og bred digital platform hos arbejdsgiver kan altså få konsekvenser for den ansatte, hvis adgangen til f.eks. en digital avis kan ske uden for arbejdstiden.