Robotter og mennesker

Computere er i højere grad blevet i stand til at ”tænke selv”. En computer er imidlertid ikke bevidst som et menneske. At tillægge AI en økonomisk rettighed ligger os derfor fjernt.

Som alternativ skal mennesket lukrere på opfindelsen af et produkt, som er afledt af computerens kunstige – men også selvstændige - intelligens. Næppe en optimal løsning, men for tiden den eneste. Med andre ord; når en computer opfinder noget, hvem har så rettigheden?

Sikring af AI-genererede opfindelser får stigende relevans. World Intellectual Property Organization har i perioden mellem 2013 og 2016 modtaget hele 340.000 patentansøgninger relateret til opfindelser, som er fremkommet ved hjælp af AI-teknologi.

AI som opfinder?  

Problematikken opstår, når man ved hjælp af AI begynder at udvikle ideer og produkter, som mennesket bag AI-teknologien aldrig nogensinde selv havde kunne tænke sig til.

Som lovgivningen er i dag, er det den person, som har opfundet opfindelsen, der kaldes opfinder. Det er derimod ansøgeren af patentet, som bliver den reelle ejer af opfindelsen – dvs. af selve patentet. Der kan således være personsammenfald mellem ansøger og opfinder. Rollen kan imidlertid også være opdelt. Hvis en medarbejder i en virksomhed opfinder ny teknologi i virksomhedsregi, vil pågældende være opfinderen. Virksomheden derimod vil typisk kunne kræve rettighederne overdraget til sig, hvis opfindelsen er kommet til under ansættelsesforholdet. Virksomheden bliver dermed ansøger og den reelle ejer af opfindelsen.  

Hvis man forestiller sig en lignende situation, men blot udskifter medarbejderen med en computer, vil man da kunne betegne computeren som opfinderen af opfindelsen?

De tre løsningsforslag

I øjeblikket er praksis sådan, at mennesket bag AI-teknologien betragtes som både opfinder og ejer til opfindelsen. Der er altså ingen klar skillelinje mellem opfindelser, som fremkommer ved hjælp af AI-teknologi og opfindelser, som ikke gør.

Spørgsmålet er, om dette er den rigtige løsning, når AI begynder at tænke selv.

Tager man et kig på tre løsningsforslag, som florer i debatten, er fællesnævneren tydelig. Den perfekte løsning eksisterer ikke.

Første løsning er at give AI en selvstændig kategori under lovgivningen. Her vil det ikke være nødvendigt for at opnå beskyttelse, at der kan identificeres en opfinder. Man ville hermed ikke acceptere, at AI kan være opfinder. I stedet accepterer man, at visse typer opfindelser ikke behøver en opfinder for at kunne patenteres.

En anden løsning er, at patentretten fortolkes således, at AI godt kan være ”opfinder”. Et radikalt skridt, som patentretten formentligt heller ikke er moden til. Det risikerer imidlertid at skabe en ”spill over”-effekt. Selskaberne, som ejer AI, vil da blive indehavere af opfindelser indenfor fagområder, med hvilke de i øvrigt ikke har berøringsflader. Det kan på sigt skabe en forvridning i konkurrencen.

En tredje mulighed er, at hverken AI-teknologiens ejer eller AI-teknologien opnår beskyttelse. En løsning som medfører, at der vil henstå opfindelser, som ingen kan kræve ejerskab over. Det kan på sigt betyde, at incitamentet til at udvikle nyttig AI-teknologi svinder. Og det kan samtidig risikere at gøre AI værdiløs.  

Beskyt din retsstilling

Den fremtid, vi står overfor, får i høj grad brug for AI-systemer og -robotter. Men indtil lovgivningen understøtter robotternes udvikling og sikrer beskyttelsen af deres opfindelser, må vi forholde os til den virkelighed, vi står i. Med de værktøjer, vi har.  

Aftaleparterne – hvad end det er udviklere eller producenter af AI-teknologi – bliver derfor nødt til sikre deres indbyrdes retsstilling gennem skriftlige aftaler, licensvilkår m.v. Dette særligt af hensyn til egen beskyttelse. Men tager man de lange briller på, er det også for at sikre og understøttelse af den teknologiske innovation.

Når først den rette løsning er fundet for beskyttelse af robotters opfindelser, kan robotter måske være dem, som beskytter os mennesker.

Vil du vide mere?

Hos DAHL følger vi udviklingen inden for kunstig intelligens tæt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores advokat og partner Tim Krarup Nielsen, der er specialist inden for IT og teknologi.