Opret ægtepagt og spar skat for dine arvinger
Regler i dødsboskatteloven kombineret med ægtefællelovgivningen giver mulighed for, at man kan opnå et skattefritaget dødsbo og dermed øge arven til sine arvinger. Læs med og få et indblik i, hvordan oprettelse af ægtepagt kan føre til en skattebesparelse i dødsfaldsituationen.
Hvorvidt et dødsbo er skattefritaget eller skattepligtigt afhænger af boets aktivmasse. Reglerne er i dag således, at et dødsbo er skattefritaget, hvis dødsboets aktiver har en handelsværdi på maksimalt 3.160.900 kr. (2023-niveau), og hvis dødsboets nettoformue har en værdi på maksimalt 3.160.900 kr. (2023-niveau). Dødsboet er modsat skattepligtigt, hvis aktiverne eller nettoformuen er over denne beløbsgrænse.
Er et dødsbo skattefrit, betyder det, at boet ikke skal betale skat af aktiver, der ellers ville have været skattepligtige. Det kan eksempelvis være afdødes kapitalandele, værdipapirer eller ejendomme, hvor der potentielt kan være en skattepligtig avance, som vil blive udløst ved et salg af aktivet.
Er dødsboet skattepligtigt eller skattefrit?
Efterlader afdøde sig en ægtefælle, og er der delingsformue i ægteskabet, skal beløbsgrænserne for skattefritagelse ikke ses i forhold til den samlede formue, men i forhold til afdødes boslod (andel af delingsformuen), hvilket udgør 50 % af ægtefællernes samlede formue. Ægtefæller med en samlet nettoformue, som overstiger 6.321.800 kr. (dvs. to gange 3.160.900 kr. (2023)), vil derfor som udgangspunkt efterlade sig et skattepligtigt dødsbo. I sådanne tilfælde er det dog alligevel muligt at opnå, at en del af boet gøres skattefrit ved, at der etableres særeje om aktiver, hvis værdi ikke overstiger de gældende beløbsgrænser for skattefritagende dødsboer. Det hænger sammen med, at reglerne er således, at hvis afdøde efterlader sig både særejeaktiver og delingsformueaktiver, vil særejeaktiverne skulle skiftes straks ved førstafdødes død, mens den længstlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo med delingsformueaktiverne. I denne situation ser man isoleret på særejeaktiverne, når det skal vurderes, om dødsboet er skattepligtigt eller skattefrit. Er handelsværdien af særejeaktiverne derfor mindre end 3.160.900 kr. (2023), og er nettoformuen i relation til særejeaktiverne også mindre end 3.160.900 kr. (2023), skal dødsboet ikke betale skat af indkomster af særejeaktiverne, herunder avancer, der opstår, når særejeaktiverne sælges eller udlægges til arvingerne.
Skattefritaget dødsbo via ægtepagt
På baggrund af ovenstående regler omkring skattefritagelse i dødsboer sammenholdt med, om aktiverne er særeje eller delingsformue, er det altså muligt at spare skatten på visse aktiver i dødsboet. Dette kan opnås ved, at der etableres særeje for én eller begge ægtefællers aktiver via en ægtepagt. Det er ikke en forudsætning, at aktivet – eksempelvis kapitalandele i et anpartsselskab – har en værdi på mindre end beløbsgrænsen for skattefritagelse. Det er nemlig muligt at oprette et genstandsbestemt sumsæreje, eksempelvis for de første 3.160.900 kr. af værdien af aktivet. På den måde sikres det, at skattefritagelsen kan opnås, uanset om aktivet har en højere værdi på tidspunktet for oprettelsen af ægtepagten eller senere måtte få det. Når den første af ægtefællerne afgår ved døden, skal alene førstafdødes særeje skiftes og dermed falde i arv. Det er vigtigt, at den længstlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo med delingsformuen, så grænsen på de 3.160.900 kr. (2023) ikke overskrides. Det uskiftede bo kan efterfølgende skiftes, uden det får konsekvenser for beskatningen af det skiftede særejedødsbo.
Fuldstændigt særeje og uskiftet bo
For at kunne etablere det skattefritagende dødsbo, er det nødvendigt, at særejet formuleres som et fuldstændigt særeje. Fuldstændigt særeje betyder, at værdien ikke skal indgå i ligedelingen med den anden ægtefælle – hverken ved separation, skilsmisse eller død. Oprettes der imidlertid særeje i samme omfang for begge ægtefæller, vil det ikke forrykke delingen af ægtefællernes respektive formuer ved et skifte i levende live.
Som beskrevet, er det en forudsætning for skattebesparelsen, at længstlevende sidder i uskiftet bo med delingsformuen. Det er derfor alene ægtefæller, som kan sidde i uskiftet bo, der kan benytte sig af muligheden for skattebesparelse. Det kræver derudover, at der meddeles samtykke hertil fra eventuelle særbørn til afdøde.
Kontakt DAHL
Har du spørgsmål til muligheden for at gøre dit dødsbo skattefritaget eller til dødsbobeskatning generelt, er du altid velkommen til at kontakte vores specialister, der er klar til at bistå med rådgivning af enhver juridisk karakter.