Staten skal også betale boafgift af arv
Det er i den seneste tid blevet debatteret, hvorvidt staten skal betale boafgift af den arv, som tilfalder staten efter en afdød person. Dette forekommer især, hvor afdøde ingen livsarvinger efterlader sig, og afdøde ikke i et testamente har forholdt sig til, hvordan arven skal fordeles, og arven derfor tilfalder staten.
Det har indtil nu været praksis hos skifteretterne og de fleste autoriserede bobestyrere, at der ikke er blevet beregnet boafgift af arv, som tilfalder staten.
Østre Landsret har den 10. august 2021 afsagt kendelse om spørgsmålet, og derved afklaret retstillingen for såvel teoretikere som alle os, der som autoriserede bobestyrere arbejder med boafgiften i praksis.
Forinden Østre Landsrets kendelse omtales nærmere, gennemgås overordnet reglerne om boafgift, herunder hvad boafgift er, og hvem der skal betale boafgift eller er fritaget herfor.
Herefter gennemgås kort de argumenter, som har været fremhævet hos dem, der har ment, at staten er forpligtet til at betale boafgift af den arv, som tilfalder staten, samt de argumenter, der har været fremført til støtte for, at staten er fritaget for at betale boafgift af arv.
Hvad er boafgift, og hvem skal betale boafgift?
Boafgift er overordnet sagt den afgift, der skal betales til statskassen, når der modtages arv fra en afdød person (tidligere kaldet arveafgift).
Reglerne om boafgift findes i Boafgiftsloven, der skelner mellem henholdsvis boafgift på 15 % og tillægsboafgift på 25 %.
Boafgiftsloven indeholder herefter i §§ 1 – 3 regler om, hvem der:
- er fritaget for at betale boafgift på 15 % og tillægsboafgift på 25 %,
- alene skal betale boafgiften på 15 %, og
- skal betale både boafgift på 15 % og tillægsboafgift på 25 %.
De personer, der er helt fritaget for at betale boafgift og tillægsboafgift, er afdødes ægtefælle og visse velgørende organisationer samt modtagere af boudlæg.
De personer, der alene skal betale boafgift på 15 %, er afdødes børn, stedbørn og disses børn samt plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst fem år, afdødes forældre, afdødes svigerbørn eller stedbørns ægtefæller, afdødes samlever, som afdøde har haft bopæl med i to år før dødsfaldet samt afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle.
De personer, der skal betale både boafgift på 15 % og tillægsboafgift på 25 %, er herefter alle andre arvinger end de ovenfor nævnte - dvs. søskende, bedsteforældre, niecer, naboer mv.
Staten som arving
Som nævnt indledningsvist kan det forekomme, at en afdød person ingen livsarvinger efterlader sig og ikke i et testamente har taget stilling til, hvordan arven efter vedkommende skal fordeles. I disse tilfælde foreskriver Arvelovens § 95, at arven tilfalder staten.
Dette rejser således spørgsmålet om, hvorvidt staten skal betale bo- og tillægsboafgift af arven.
Spørgsmålet har som nævnt været debatteret bredt, og blandt de personer, der har ment, at staten var fritaget for at skulle betale bo- og tillægsboafgift af arven, lød argumentet bl.a., at det var uhensigtsmæssigt, at der skulle bruges tid og ressourcer på at beregne en bo- og tillægsafgift af arv til staten, som skal betales til staten selv. Især personalet hos skifteretterne og nogle autoriserede bobestyrere indtog denne holdning, idet det ville påføre dem en større administrativ byrde også at skulle beregne bo- og tillægsboafgift i disse tilfælde.
Heroverfor og med den holdning, at staten var forpligtet til at betale bo- og tillægsboafgift af arv, kan især nævnes Skattestyrelsen.
Arv til statskassen skal indbetales til Civilstyrelsen under Justitsministeriet, hvorimod skatter og afgifter, herunder bo- og tillægsboafgift, skal indbetales til Skattestyrelsen under Skatteministeriet. Såfremt der ikke skal beregnes bo- og tillægsboafgift af arven til staten, vil der således intet gå til Skattestyrelsen, og det hele vil dermed gå til Civilstyrelsen.
Det handler således kort sagt om, til hvilken ”kasse” i staten pengene skal gå.
Det argument, der har været fremsat til støtte for, at staten skal betale bo- og tillægsboafgift af arv, har været, at Boafgiftslovens § 2 og § 3 udtrykkeligt og udtømmende opregner de arvtagere, der er fritaget for at betale bo- og tillægsafgift. Det gælder som ovenfor nævnt ægtefæller og velgørende organisationer samt modtagere af boudlæg. Når Boafgiftsloven ikke udtrykkeligt nævner staten som et subjekt, der også er fritaget for bo- og tillægsboafgift, må staten således være forpligtet til at betale bo- og tillægsboafgift som øvrige arvtagere.
Østre Landsrets kendelse
Østre Landsret har nu ved kendelse af 10. august 2021 besvaret spørgsmålet om, hvorvidt staten er pligtig til at betale bo- og tillægsboafgift af arv, som tilfalder staten.
Østre Landsret kendelse lyder:
”Landsretten tiltræder, at det ikke fremgår af boafgiftsloven, at formue, som tilfalder staten i medfør af arvelovens § 95, stk. 1, er fritaget for boafgift og tillægsboafgift.
Herefter, og i øvrigt af de af skifteretten anførte grunde, idet dog henvisningen til boafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 7, rettelig er boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra g, stadfæster landsretten skifterettens afgørelse.”
Der er således – i hvert fald foreløbigt – sat et punktum i diskussionen om, hvorvidt staten skal betale bo- og tillægsboafgift af arv.
Konsekvensen heraf er, at bobestyrere fremadrettet skal huske at beregne bo- og tillægsboafgift af arv til staten, hvor dette i praksis førhen ikke var tilfældet. Bobestyrers beregning af bo- og tillægsboafgiften skal herefter revideres af skifteretten, i hvilken forbindelse det ikke kan afvises, at sagsbehandlingstiden hos skifteretten – og dermed boets afslutning - forlænges.
Kontakt os
Vil du vide mere, eller har du spørgsmål til boafgift eller andre arveretlige problemstillinger, er du velkommen til at kontakte en af vores dygtige specialister. De har mange års erfaring i at yde rådgivning på området.