Den 1. april 2011 blev der indført regler om rekonstruktion og samtidig ophørte de tidligere kendte regler om betalingsstandsning.

En rekonstruktion kan bestå i en virksomhedsoverdragelse og/eller en tvangsakkord. Såvel skyldneren selv som en fordringshaver kan anmode om, at der indledes rekonstruktion. Den, der anmoder om indledning af rekonstruktionsbehandling, skal være opmærksom på, at en begæring om indledning af rekonstruktion ikke kan tilbagekaldes, når rekonstruktionsbehandlingen først er indledt. Dette indebærer, at skyldneren bliver erklæret konkurs, hvis der ikke under rekonstruktionen etableres en akkord for skyldneren, eller skyldneren i mellemtiden er blevet solvent.

Højesteret har nu i en dom fra den 20. april 2017 taget stilling til spørgsmålet, om den, der har begæret indledning af en rekonstruktion, i stedet kan påberåbe sig konkurslovens § 21, stk. 3, når der efter ophør af en rekonstruktion automatisk indtræder konkurs og dermed komme ud af konkursen. Ifølge konkurslovens § 21, stk. 3, kan den, der har begæret en konkurs, tilbagekalde konkursbegæringen, indtil kærefristen er udløbet, dvs. indtil 2 uger efter skifterettens afgørelse om afsigelse af konkursdekret.

Sagens omstændigheder
Skyldneren blev efter egen anmodning taget under rekonstruktionsbehandling den 11. december 2015. Den 30. juni 2016 traf skifteretten kendelse om, at det fremsatte rekonstruktionsforslag var forkastet.

Skyldneren skrev herefter til skifteretten den 4. juli 2016, at han ønskede at tilbagekalde konkursbegæringen, da han som den, der havde anmodet om indledning af rekonstruktionsbehandling, måtte anses for at have begæret den efterfølgende konkurs.

Skyldneren fik ikke medhold. Højesteret udtalte, at skyldneren ikke, uanset at han selv havde anmodet om rekonstruktionsbehandling, kunne gøre brug af konkurslovens § 21, stk. 3, og tilbagekalde den tidligere rekonstruktionsbegæring, så konkursbehandlingen ophørte.

Hvis der skulle have været tvivl herom, er det nu med afgørelsen slået fast, at en rekonstruktionsbegæring ikke kan tilbagekaldes, heller ikke under den senere konkursbehandling. 

Baggrunden for hvorfor tilbagekaldelse ikke er muligt
Baggrunden for, at det ikke er muligt at tilbagekalde en begæring om rekonstruktion, skyldes ifølge forarbejderne, at en rekonstruktionsbehandling giver mulighed for bl.a. at anvende instrumenter som omstødelse og regulering af gensidigt bebyrdende aftaler. Instrumenter, som kan have indgribende betydning for skyldneren og skyldnerens medkontrahenter. Dette kunne give anledning til spekulation til skade for skyldnerens (øvrige) medkontrahenter, hvis der var adgang til at tilbagekalde en rekonstruktionsbegæring.

Uanset de gode argumenter for at en rekonstruktionsbehandling ikke kan tilbagekaldes, må det konstateres, at der kan være et behov for at etablere ”en pause” for skyldneren. ”En pause”, hvor det undersøges, hvilke muligheder skyldneren har. Dette var muligt efter de tidligere regler om betalingsstandsning. Indledning af betalingsstandsning varede som udgangspunkt 3 måneder. Blev der ikke indsendt anmodning om forlængelse af betalingsstandsningen, ophørte betalingsstandsningen efter de 3 måneder.

Det må erkendes, at betalingsstandsningsreglerne ikke var optimale. Nogle betalingsstandsninger løb i længere tid, hvorefter betalingsstandsningen på et tidspunkt ophørte, uden at kreditorerne vidste, hvad der var sket, eller hvad meningen med betalingsstandsningen havde været.
Fordelen ved betalingsstandsningsreglerne var omvendt, at der ved indledningen af betalingsstandsningen blev etableret en fristdag, og der kom ro om skyldnerens forhold.

Foreløbig må vi konstatere, at det er en mulighed, som der ikke er i de rekonstruktionsregler, som vi har i dag. De der overvejer at indgive en begæring om rekonstruktion, skal have med i sine overvejelser, at det kan ende med en konkurs, hvis der ikke bliver fundet en løsning under rekonstruktionen. Der er som sagt ingen fortrydelsesret, når rekonstruktionsbehandlingen først indledt.