Q&A: Entreprenørers konkurs
Vi har samlet en Q&A om det, du skal vide som bygherre, entreprenør og samarbejdspartner, hvis en entreprenør går konkurs.
Bygherre/entreprenør
Q: Kan jeg som bygherre ophæve aftalen med en entreprenør som følge af entreprenørens konkurs?
A: Nej. Bygherren kan ikke ophæve entrepriseaftalen alene som en følge af entreprenørens konkurs. Det følger af konkurslovens § 55, stk. 1, at konkursboet efter entreprenøren kan vælge at indtræde i en entrepriseaftale. Denne ret kan ikke fratages konkursboet. En eventuel klausul i entrepriseaftalen om, at aftalen bortfalder i tilfælde af entreprenørens konkurs, er dermed ugyldig. Det er derfor misvisende, at AB 18 § 61, stk. 1 anfører, at den anden part straks kan ophæve aftalen, hvis en part erklæres konkurs.
Q: Får jeg som bygherre et afslag i prisen, hvis konkursboet efter entreprenøren indtræder i entrepriseaftalen og færdiggør entreprisen?
A: Nej. Såfremt konkursboet efter entreprenøren vælger at indtræde i entrepriseaftalen, opretholdes aftalen, hvorved såvel bygherre som konkursboet bliver gensidigt forpligtet af aftalen i overensstemmelse med vilkårene heri, jf. konkurslovens § 56, stk. 1. Dette betyder bl.a., at konkursboet efter entreprenøren skal færdiggøre entreprisen som aftalt, og at bygherren skal betale den aftalte købesum.
Q: Hvor lang tid går der før, jeg får svar på, om konkursboet efter entreprenøren ønsker at indtræde i entrepriseaftalen?
A: Konkursboet efter entreprenøren er bekendt med, at bygherre i sagens natur ønsker sin stilling afklaret så hurtigt som muligt. Bygherre kan fremskynde processen ved i medfør af konkurslovens § 55, stk. 2 (og AB 18 § 61, stk. 2) at forlange, at boet uden ugrundet ophold tager stilling til, om det vil indtræde i aftalen. Kurator skal dog have tid til at sætte sig ind i kontrakten og undersøge, om konkursboet kan levere i henhold til aftalen. Det antages som udgangspunkt, at konkursboet i almindelighed skal give svar i løbet af en uge (fem arbejdsdage).
Q: Hvad sker der, hvis konkursboet efter entreprenøren vælger ikke at indtræde i entrepriseaftalen?
A: Hvis konkursboet efter entreprenøren vælger ikke at indtræde i entrepriseaftalen, kan bygherren efter konkurslovens § 58, stk. 1, hæve entrepriseaftalen. Bygherren kan samtidig i medfør af konkurslovens § 59 anmelde et erstatningskrav for sit tab herved i boet, men skal være opmærksom på sin tabsbegrænsningspligt i denne henseende.
Q: Skal der afholdes stadeforretning, hvis bygherre hæver entrepriseaftalen?
A: Ja. Bygherren skal samtidig med, at han hæver aftalen, indkalde konkursboet efter entreprenøren til en stadeforretning, jf. AB 18 § 63, stk. 2. Stadeforretningen vil danne baggrund for det økonomiske opgør mellem bygherren og konkursboet efter entreprenøren. Hvis bygherren er af den opfattelse, at der er mangler ved det udførte arbejde, bør han samtidig stille spørgsmål herom efter de almindelige regler om syn og skøn. Såfremt bygherre ender med at have et krav mod den konkursramte entreprenør, må dette krav anmeldes i konkursboet på lige fod med de øvrige kreditorer. Kravet vil have status som et simpelt krav i medfør af Konkursloven § 97. Såfremt entreprenøren har stillet garanti i medfør af AB 18 § 9, kan bygherren dog søge sit eventuelle tilgodehavende dækket via garantien. Garantien tjener nemlig til fyldestgørelse for alle krav i anledning af aftalen, herunder også krav, som opstår i forbindelse med entreprenørens konkurs. Undlader bygherren at indkalde til og afholde stadeforretning, vil han normalt miste muligheden for at kræve erstatning for mangler og fordyrelser, såfremt arbejdet færdiggøres af en anden entreprenør.
Entreprenør/samarbejdspartner
Q: Jeg har udlejet materiel til den konkursramte virksomhed - kan jeg uden videre få dette udleveret af konkursboet?
A: Udlejet materiel tilhører tredjemand (udlejer) og indgår derfor ikke som en del af konkursmassen. Det er dog vigtigt, at udlejer kan dokumentere sin ejendomsret, og at aktivet kan identificeres blandt den konkursramte virksomheds øvrige aktiver. Hvis dette er tilfældet, kan det udlejede aktiv udleveres af konkursboet. Det anbefales, at udlejer tydeligt angiver registreringsnummer, stelnummer mv. på det udlejede aktiv i lejekontrakten og f.eks. via klistermærker på materiellet, som tydeliggør at dette er udlejers ejendom. Hvis det udlejede materiel ikke er individualiseret og ikke kan identificeres blandt den konkursramte virksomheds øvrige aktiver, kan konkursboet ikke udlevere aktivet.
Q: Jeg har udført arbejde for den konkursramte entreprenør som underentreprenør og har ikke modtaget betaling herfor – hvad nu?
A: Konkursboet ikke betale dit tilgodehavende, som må anmeldes i konkursboet på lige fod med de øvrige kreditorer. Kravet vil have status som et simpelt krav i medfør af Konkursloven § 97.
Q: Jeg har efter aftale med den konkursramte entreprenør leveret byggematerialer på byggepladsen, men har ikke modtaget betaling herfor – kan jeg hente materialerne?
A: Hvis der mellem parterne er vedtaget AB 18, er svaret nej. Fra det tidspunkt materialerne er leveret på byggepladsen, er det nemlig bygherres ejendom, jf. AB 18 § 12, stk. 4. Leverandøren vil derfor ikke kunne afhente materialerne og er henvist til at anmelde sit krav i konkursboet på lige fod med de øvrige kreditorer. Kravet er et simpelt krav i medfør af Konkursloven § 97. Hvis parterne derimod ikke har aftalt AB 18, vil svaret afhænge af, om der er taget et gyldigt ejendomsforbehold i materialerne, samt om disse kan individualiseres og identificeres blandt den konkursramte virksomheds øvrige aktiver. Hvis dette er tilfældet, vil leverandøren have krav på at få materialerne udleveret. Hertil gælder dog den undtagelse, at hvis leverandøren har solgt materialer til entreprenøren med ejendomsforbehold, men dog tilladt denne at videresælge materialerne, erhverver bygherren ret til materialerne, når disse er udskilt til fordel for ham, dvs. senest ved levering på byggepladsen.
Mangler du svar på et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores specialister.