I forbindelse med sommerens ændringer af Konkursloven – der som udgangspunkt handler om forebyggende rekonstruktioner – er der kommet en ny lille bestemmelse ind i Konkurslovens § 12 t, stk. 1, 3. pkt. og § 61, stk. 1, 3.

Tidligere har håndtering af andelskapital i konkursboer været forbundet med en vis usikkerhed, idet spørgsmålet om udbetaling af skyldnerens andelskapital hos andelsselskabet til boet i høj grad har været afhængig af det enkelte andelsselskabs vedtægter og praksis.

Konkursboets aktiver omfatter hele skyldnerens formue, herunder hvad der under konkursen tilfalder vedkommende, jf. konkurslovens § 32, og det vil også sige skyldnerens andelskapital.

Nogle få andelsselskaber udbetalte da også andelskapitalen med det samme, når kurator rettede henvendelse til selskabet, men i de fleste tilfælde var udbetaling betinget af en (betydelig) dekort. I andre tilfælde nægtede andelsselskabet helt at udbetale andelskapitalen til boet, før de var forpligtede hertil i henhold til andelsselskabets vedtægter, og den praksis de gennem årene havde udviklet.

Med de nye tilføjelser i konkursloven er der nu skabt en afklaring på området, som givetvis vil glæde kuratorerne, hvorimod andelsselskaberne ikke vil være begejstrede. Når bestemmelsen ikke (endnu) har givet anledning til større debat, må det skyldes, at loven trådte i kraft den 17. juli 2022, hvilket dels betyder, at den næppe har været brugt endnu og dels, at mange endnu ikke har læst dette lille hjørne af lovændringen på grund af sommerferien.

Den tidligere praksis

Tidligere indeholdt konkursloven ingen bestemmelser, der direkte møntede sig på skyldnerens andelskapital hos andelsselskaberne.  Problemet opstod i særdeleshed hos landmændene, når de gik konkurs – hvilke som oftest havde andelskapital hos ARLA, DLG og Danish Crown, men af andre kan også nævnes minkfarmernes andelskapital hos Danish Fur.  

Når en skyldner går konkurs, får konkursboet som udgangspunkt ikke en bedre retsstilling, end hvad der gjaldt for skyldneren før konkursens indtræden. Havde skyldneren forinden konkursen indgået en aftale med et andelsselskab, hvorefter andelskapitalen i tilfælde af konkurs alene kom til udbetaling til konkursboet på betingelse af, at der skete en dekort, var konkursboet således bundet heraf og måtte acceptere dekorten.

Som ovenfor nævnt var praksis dengang meget forskellig fra andelsselskab til andelsselskab. Nogle andelsselskaber udbetalte den fulde andelskapital, andre udbetalte andelskapitalen på betingelse af, at der skete en dekort, og nogle få andelsselskaber nægtede helt at udbetale andelskapitalen. For flere andelsselskabers vedkommende blev andelskapitalen desuden udbetalt over en længere årrække, typisk over en femårig periode med én udbetaling hvert år.

Problemet med den hidtidige praksis

Udover det åbenlyse problem, at kurator – når andelsselskaberne udbetalte andelskapitalen over en længere årrække – var nødsaget til at holde konkursboet åbent i flere år, var den hidtidige praksis i særdeleshed også et problem for landmændene.

Når andelsselskaberne løbende udbetalte en del af andelskapitalen, blev denne udbetalt til konkursboet til fordeling blandt kreditorerne, herunder ofte til et pengeinstitut, der havde pant i andelskapitalen.  

De konkursramte landmænd fik dermed ikke del i andelskapitalen, men blev til gengæld fuldt beskattet heraf, idet skatten af andelskapitalen påhviler skyldneren personligt.

Skatteretligt bliver udbetaling af andelskapital i henhold til retserhvervelsesprincippet periodiseret og dermed beskattet i det indkomstår, hvori der sker udbetaling.

Den hidtidige praksis medførte derfor uventede skatteregninger for de konkursramte landmænd mange år efter konkursen i takt med, at andelskapitalen blev udbetalt, ligesom det medførte store udfordringer for landmændene, når de skulle søge om gældssanering i forbindelse med konkursen.

En gældssanering omfatter som udgangspunkt kun de fordringer, der er stiftet inden gældssaneringens indledning, jf. konkurslovens § 199, stk. 1, 1. pkt., og omfatter derfor ikke de fremtidige skattekrav, der opstår ved udbetaling af andelskapitalen.

Landmændene fik dermed ikke saneret de til tider store skattekrav mod dem, og gældssaneringen var dermed ikke en realitet. Herudover kunne det faktum, at landmændene dermed efter konkursen fortsatte med at opbygge skattegæld helt hindre, at der kunne gennemføres en gældssanering.

De nye ændringer i konkursloven

De nye regler i konkurslovens § 12 t, stk. 1, 3. pkt., og § 61, stk. 1, 3. pkt., er enslydende:

”Opsiges skyldnerens deltagelse i et andelsselskab eller en andelsforening, kan skyldneren kræve sit indestående betalt senest 3 måneder efter opsigelsen.”

Med denne bestemmelse er det dermed fastslået, at andelsselskaberne skal udbetale den fulde andelskapital senest tre måneder efter, at kurator har sendt en opsigelse til andelsselskabet (uanset, hvad der står i andelsselskabets vedtægter), hvilket i langt de fleste tilfælde vil sikre, at udbetaling af den fulde andelskapital sker i det igangværende indkomstår, og at det fulde skattekrav dermed også udløses dette år. Herved sikres, at skattekravet kan medtages i landmandens gældssanering, idet fordringen dermed er stiftet inden gældssaneringens indledning, jf. konkurslovens § 199, stk. 1, 1. pkt.

Der er heller ikke den store tvivl om, at de nye regler også medfører, at andelsselskaberne fremadrettet skal udbetale den fulde andelskapital til konkursboet – dvs. uden dekort. Dette er tillige bekræftet af Konkursrådet i forarbejderne til lovændringen:

”Det vil implicit følge af en sådan regel, at andelsselskabet ikke kan betinge udbetaling af en dekort.”

Andelsselskaberne vil dermed ikke kunne betinge sig udbetaling med en dekort under henvisning til, at dette fremgår af deres vedtægter, idet landets love har forrang frem for private virksomheders vedtægter.

Hvad så med andelsselskaberne?

I forhold til de nye regler er den tabende part uden tvivl andelsselskaberne, som nu ikke længere har mulighed for at betinge en udbetaling af andelskapitalen af en dekort, ligesom de ikke kan forskyde udbetalingen over flere år.

Justitsministeriet har da også vurderet, at hensynet til landmændene vejer tungere:

”Det er således Justitsministeriets vurdering, at hensynet til at sikre, at insolvente andelshavere, herunder landmænd, har mulighed for at komme på fode igen, må veje tungere end den potentielle byrde, som et andelsselskab eller en andelsforening bliver pålagt i forbindelse med udbetalingen.”

Er der tale om en rekonstruktion, giver konkurslovens § 12 t, stk. 2, dog mulighed for, at det kan pålægges skyldneren at yde erstatning for medkontrahentens tab som følge af opsigelsen, når særlige grunde taler herfor.

Der kan derfor godt bestå en mulighed for, at andelsselskaberne i en rekonstruktion, hvor aftalen med andelsselskabet opsiges, og den fulde andelskapital kræves udbetalt senest tre måneder efter opsigelsen, kan kræve erstatning hos skyldneren, men dette forudsætter som nævnt, at særlige grunde taler for en sådan erstatning.

I det nuværende rentemarked – uanset at renten er svagt stigende – og hvor andelsselskaberne generelt er økonomisk velfunderede, er der ikke meget, der taler for, at der skulle være sådanne særlige grunde, der kan begrunde en erstatning.  

Men den store udfordring for andelsselskaberne opstår i de situationer, hvor mange landmænd får økonomiske problemer og må gå konkurs, og hvor andelsselskabet som følge heraf må udbetale større mængder af deres kapital til konkursboerne. Eller de situationer, hvor andelsselskaberne i forvejen er presset på likviditeten (f.eks. som følge af voldsomt stigende råvarepriser, som vi ser det i øjeblikket).

De situationer er der ikke taget højde for i lovændringen. Tværtimod har Justitsministeriet i forarbejderne til lovforslaget som nævnt udtrykkeligt skrevet, at hensynet til de nødlidende landmænd vejer tungere end hensynet til den byrde andelsselskaberne dermed pålægges. Så konsekvensen må være, at andelsselskabernes ledelser fremadrettet skal have betydelig fokus på konsolidering og kapitalopbygning.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til ændringerne i Konkursloven, eller andet relateret til konkursbehandling, er du velkommen til at kontakte vores specialister, der har mange års erfaring med at yde rådgivning på området.