Ejer af et sådant selskab kan i selskabet have placeret en virksomhed eller blot bruge selskabet som en pengetank. Uanset hvad der er i selskabet af aktiver og passiver forekommer det, at ejeren har et ønske om, at en del af denne aktivitet skal overflyttes til næste generation. De bagvedliggende ønsker om et sådant generationsskifte er flerstrengede.

Dels er der et hensyn til virksomheden – ved at overflytte ejerskabet til en ny generation, der er yngre, sikres der også symmetri mellem de, der skal drive virksomheden og dem, der er ejere af den fremadrettet. Dels kan der være en formueoverflytningshensyn – så man kan flytte formuen fra en ældre generation til en yngre generation, er det fordelagtigt, hvis den ældre generation ikke har brug for ”så stor en formue”. Dels er der ofte også et hensyn til de skattemæssige rammer – når midlerne er placeret i et selskab, kræver det beskatning at få dem ud til privatforbrug. Det kræver også beskatning at overdrage kapitalandelene – hvordan kan man gøre dette på de for køber og sælger mest optimale vilkår.

OVERDRAGELSE MED SUCCESSION
Unoterede aktier kan overdrages med skatteretlig succession, når en række betingelser er opfyldt. Ved succession forstås, at ejeren af kapitalandelene – altså sælgeren – ikke beskattes ved overdragelsen, og at køber indtræder i sælgers skattemæssige position, det værende sig købetidspunkt og -købesum. Overdragelse med succession er derfor særlig relevant set fra en sælgers synsvinkel, da man altså undgår en beskatning. Set fra købers synsvinkel kan successionen være byrdefuld, da man jo indtræder i sælgers eventuelle lave anskaffelsessum med en potentiel beskatning til følge på lang sigt. Der er derfor ofte fokus på, at sælger kompenserer køber, når overdragelsen sker med succession. Hvordan man kan kompensere køberen, skal ikke forfølges på dette sted, men blot nævnes, at det er en mulighed.

BETINGELSERNE FOR SUCCESSION
For at kunne overdrage med succession opstiller lovgivningen en række betingelser. Principielt er der fire betingelser:

• Overdragelsen skal ske i nedadstigende linje, altså til børn eller børnebørn eller til søskende eller til en nær medarbejder.

• Kapitalandelene må ikke være investeringsselskabsaktier.

• Overdragelsen skal mindst udgøre 1 % af kapitalen.

• Erhververen skal være fuldt skattepligtig til Danmark.

• Selskabet, hvori man overdrager kapitalandelene må ikke være en pengetank.

Navnlig den sidste betingelse om forbud mod at overdrage en pengetank med succession, volder ofte udfordringer. 

Afgørende for, om man har opfyldt kriterierne til ikke at være pengetank, beror på en måling af selskabets bruttoindtægter og selskabets aktivers handelsværdi. Hverken bruttoindtægterne eller aktivernes handelsværdi må i væsentligt omfang stamme fra udlejning af udlejningsejendomme, kontanter eller værdipapirer. Ved væsentligt omfang forstås, at over 50 % af selskabets bruttoindtægter ikke må bestå af dette og over 50 % af selskabets aktivers handelsværdi ikke må bestå af førnævnte aktiver. 

MÅLETIDSPUNKTER VED PENGETANKSREGLEN 
Når man skal måle, om man i væsentligt omfang er en pengetank, er det altså bruttoindtægter og aktivernes handelsværdi, der er omdrejningspunktet. Loven foreskriver, at denne måling sker på flere metoder. 

For så vidt angår bruttoindtægterne måles dette som et gennemsnit af de sidste 3 års bruttoindtægter i selskabet. Med andre ord skal man ophøre, hvilke bruttoindtægter, man har og opdele dem i såkaldte aktive og passive indtægter. De aktive indtægter skal udgøre over 50 % målt som et gennemsnit over de 3 år. Gennemsnittet beregnes ved at beregne et procenttal for hvert af de 3 år. Procenttallene summeres sammen og deles med 3. 

Aktivernes handelsværdi måles på to tidspunkter. For det første sker målingen som et gennemsnit over de sidste tre år. De sidste tre årsregnskaber læggers her til grund. Man vurderer her aktivernes handelsværdi ultimo regnskabsåret de tre år og beregner en procentsats for hvert af årene. De tre procentsatser summeres sammen og deles med 3. For det andet skal pengetanksreglen være opfyldt på overdragelsestidspunktet. Overdragelsestidspunktet er naturligvis det tidspunkt, hvor der indgås overdragelse af kapitalandelen og vil være et vilkårligt tidspunkt i løbet af året. Det forekommer, at man overdrager kapitalandele med succession i selskaber, der er nyetablerede. Et selskab, der er nyetableret med en virksomhed, kan f.eks. stamme fra en spaltning af et andet selskab eller en virksomhedsomdannelse eller lignende. Spørgsmålet er nærmere, hvordan man skal måle pengetanksreglen på sådanne nyetablerede selskaber, der endnu ikke har aflagt første regnskabsår. 

Skatterådet har taget stilling til dette i et bindende svar fra maj 2016. Skatterådets afgørelse afklarer en del diskussioner, der ellers havde været på vej. Hvis selskabet ikke har aflagt første regnskab endnu, kan man jo ikke beregne et gennemsnit af de sidste tre regnskabsår, hverken på bruttoindtægter eller på aktivernes handelsværdi. Skatterådet kommer frem til, at da man ikke kan lave en sådan beregning, skal man alene vurdere, om selskabet er en pengetank på overdragelsestidspunktet. 

Det understreges i den forbindelse, at man ikke kigger på, hvordan selskabets aktivers handelsværdi så ud på stiftelsestidspunktet/i åbningsbalancen – det er alene afgørende, hvordan tingene ser ud på handelstidspunktet. Med det bindende svar er dette nu ”endelig afklaret”. Det pågældende er efterfølgende også bekræftet i bemærkningerne til lovforslag L 183 af 29. marts 2017.

UDLEJNING AF FAST EJENDOM
En af de passive ting, der risikerer at få et selskab til at blive en pengetank, er udlejning af fast ejendom. Loven indeholder her en undtagelse om udlejning af ejendomme, der er undergivet en blandet vurdering. Dette gælder f.eks. landbrugsejendomme. Det bindende svar fra maj måned 2016 er også afklarende i forhold til dette.

På en landbrugsejendom er der dels et jordareal, der kan udlejes, dels et stuehus, der kan udlejes og endelig dels driftsbygninger, der kan udlejes.

Det forekommer, at driftsbygningerne ikke udlejes til landbrugsmæssige formål, men derimod til brug for andre erhverv.

I tidligere praksis har det været SKATs opfattelse, at udlejning af stuehus og udlejning af driftsbygninger til ikke-landbrugsmæssige formål ikke var udlejning af en sådan landbrugsejendom og dermed skulle medtælle på passivsiden som passiv virksomhed.

Denne praksis er nu forladt. Skatterådet bekræftende, at en udlejning af to landbrugsejendomme, uanset om det var bortforpagtning af jord, udleje af driftsbygninger eller stuehus i det hele var omfattet af den særlige behandling af ejendomme, der er undergivet en blandet vurdering. Denne udlejningsaktivitet er således ikke passiv. Dette gælder i relation til såvel indtægtskriteriet som aktivkriteriet – handelsværdien af selskabets aktiver. Denne retstilstand er ikke ændret ved det seneste lovtiltag, L 183 af 29. marts 2017.

Med det bindende svar fra maj 2016 er der sket en yderligere afklaring af brugen af generationsskiftereglerne. Anvendelsen har fået en større grad af forudsigelighed.