Hvad gør du som virksomhedsejer/-leder, når virksomheden har betalingsvanskeligheder?
Efter flere år, hvor højkonjunktur og vækst har domineret i de fleste brancher, er der skyer i horisonten. Priserne stiger, renten stiger, der er materialemangel, og forbrugerne er mere tilbageholdende.
Den ændrede situation indebærer, at nogle virksomheder får betalingsvanskeligheder.
Uanset hvad årsagen til betalingsvanskelighederne er, skal ledelsen agere og overveje, hvilke muligheder der er for at løse udfordringerne. Men det kan virke uigennemskueligt, hvilke muligheder der er for at redde virksomheden, og hvad der ligger i de forskellige begreber, der bliver anvendt. Muligheder og begreber som vi, grundet de gode tider, ikke har brugt meget de seneste år.
Vi skitserer kort de væsentligste begreber, man som ledelse typisk ”støder på”, og angiver nogle veje for at redde virksomheden.
Insolvens – hvad er det?
Der bruges ofte et begreb som, at virksomheden er ”insolvent”.
Insolvens er i konkursloven defineret som, at virksomheden ”ikke kan betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder til betaling”. Det vil sige, at kreditorerne, herunder leverandørerne, ikke betales til de normale forfaldstider.
En virksomhed, der har betalingsvanskeligheder, vil ofte være insolvent.
At en virksomhed er insolvent eller har betalingsvanskeligheder, er ikke ensbetydende med, at virksomheden skal lukke. Men virksomhedens ledelse skal agere herpå. Ledelsen skal bl.a. se på, om betalingsvanskelighederne ”blot” er forbigående, hvad årsagen til betalingsvanskelighederne er, om årsagen kan fjernes mv.
Gør virksomhedens ledelse ikke noget, og udvikler betalingsvanskelighederne sig, er der risiko for, at virksomheden fortsætter ud over ”håbløshedstidspunktet”, og at ledelsen pådrager sig et ansvar.
”Håbløshedstidspunktet” og ”business judgement rule” – hvad er det?
Der har gennem årene været ført en række sager om personligt ansvar for de bestyrelser, der har ventet for længe med at træffe de nødvendige beslutninger. Man siger populært, at de har ”fortsat driften efter håbløshedstidspunktet”.
Men hvornår er ”håbløshedstidspunktet”?
Som det næsten ligger i navnet, er det det tidspunkt, hvor ledelsen ved – eller burde vide – at selskabet ikke kan betale sine kreditorer til tiden, og der heller ikke er udsigt til, at det kommer til at ske i den nærmeste fremtid.
Det betyder ikke, at ledelsen ikke må begå fejl. Hvis en ledelse på et seriøst, grundigt gennemarbejdet grundlag når frem til, at der er reelle overlevelsesmuligheder under visse forudsætninger – og det senere viser sig, at disse forudsætninger ikke kan opfyldes, så vil ledelsen ikke blive pålagt et personligt ansvar. Det skyldes den såkaldte ”business judgement rule”, der oversat til almindeligt dansk betyder, at der skal være plads til et forretningsmæssigt skøn – også selvom sådan et forretningsmæssigt skøn somme tider kan være forkert.
Men forudsætningen for at kunne påberåbe sig denne regel er, at ledelsen har gjort sit forarbejde ordentligt. Vilde gætterier eller grundløs optimisme er der ikke plads til. Men velovervejede beslutninger – der senere viser sig alligevel at have været forkerte, skal der være plads til. Og det er der også.
De seneste års mange sager om ansvar for bestyrelserne i de lukkede banker viser, at domstolene ikke vil pålægge ansvar, når bestyrelsen ellers kan dokumentere, at de har gjort deres arbejde ordentligt, og at der har ligget grundige og velunderbyggede oplæg til grund for deres beslutninger. At der så kom en finanskrise og ændrede alle forudsætningerne, kan man ikke klandre bestyrelserne.
Så på den ene side er en situation som den nuværende en klar opfordring til virksomhedens ledelse om at være agtpågivende og tilpasse strategien til en ændret situation – og på den anden side at frygten for et personligt ansvar ikke bør føre til, at man ikke tør træffe modige strategiske beslutninger. Så længe det sker på et sagligt og veldokumenteret grundlag.
Vurderer ledelsen på et velunderbygget grundlag, at betalingsvanskelighederne/virksomhedens udfordringer kan løses, kan det være en mulighed at ”rekonstruere” virksomheden.

Download oversigten her.
Rekonstruktion – hvad er det?
Formålet med en rekonstruktion er at redde virksomheden/de dele af virksomheden, der er levedygtige. Det er det, der er succeskriteriet.
For at lykkes med en rekonstruktion er det vigtigt, at det undersøges, hvad årsagen til virksomhedens vanskeligheder er, og om problemerne kan afhjælpes. Årsagerne kan være mange og forskelligartede. Uanset årsag er det afgørende at få det afklaret og ud fra det frembragte materiale træffe beslutningen om den fremadrettede løsning.
Ledelsens overvejelser kan overordnet skitseres som:

En rekonstruktion kan ske indenretlig eller udenretlig.
En indenretlig rekonstruktion sker via skifteretten, hvor der sendes en anmodning til skifteretten om indledning af rekonstruktion. Skifteretten er derimod ikke involveret ved den udenretlige rekonstruktion.
Uanset om rekonstruktionen er indenretlig eller udenretlig, kan indholdet af en rekonstruktion have mange elementer. Den kan f.eks. bestå af en virksomhedsoverdragelse, en akkord, hvor virksomhedens gæld nedskrives, konvertering af gæld mv. Afgørende er, at virksomheden via rekonstruktionen reddes.
Den indenretlige rekonstruktion følger reglerne i konkursloven og de frister mv., der er fastsat heri. Det følger dermed af konkursloven, hvornår der skal sendes rekonstruktionsplan og forslag til skifteretten og kreditorerne, og hvilke oplysninger plan og forslag skal indeholde.
Ved den udenretlige rekonstruktion bestemmer man selv processen.
Det har hidtil været en betingelse for at indlede en indenretlig rekonstruktion, at virksomheden var insolvent. Med ikrafttræden den 15. juli 2022 er der indført regler om ”forebyggende rekonstruktion”. Det er med indførelsen af de regler muligt for en virksomhed at indlede en ”forebyggende rekonstruktion”, ikke blot når virksomheden er insolvent, men allerede når der er sandsynlighed for insolvens. Læs mere om reglerne om forebyggende rekonstruktion her.
Om en rekonstruktion skal være udenretlig eller indenretlig afhænger af den konkrete situation. En fordel ved den indenretlige rekonstruktion er, at rekonstruktionsforslaget, der skal vedtages med et flertal af kreditorerne, også gælder for kreditorer, der ikke har stemt for forslaget. En udenretlig rekonstruktion gælder alene for de kreditorer, der har tiltrådt/accepteret rekonstruktionsforslaget.
Andre fordele ved den ”almindelige” indenretlige rekonstruktion kan være:
- Der er mulighed for at overdrage gensidigt bebyrdende aftaler
- Der er mulighed for at overdrage virksomheden, hvor LG dækker medarbejderforpligtelser i tiden indtil indledning af rekonstruktionen
- Der er mulighed for at anvende omstødelsesreglerne
Hvis der alene er få kreditorer, der skal involveres i rekonstruktionen, kan den udenretlige derimod være et mere fleksibelt instrument til at redde virksomheden.
I sidste ende afhænger valget af rekonstruktionsform, herunder om den skal være inden- eller udenretlig, af den konkrete case, og udsigten til at lykkes med rekonstruktionen afhænger af, at processen bliver igangsat tids nok, og ikke først når håbløshedstidspunktet er nået.
Kontakt os
Har du spørgsmål til, hvordan du skal forholde dig, hvis din virksomhed er i betalingsvanskeligheder? Kontakt vores specialister, der har mange års erfaring på området og står klar til at hjælpe dig.