SpotOn: Ny kendelse om anvendelsen af domstolenes sagsportal
I SpotOn sætter vores processpecialister fokus på en ny sag fra Højesteret. Denne gang handler det om anvendelsen af domstolenes sagsportal, hvor der sættes fokus på vigtigheden af at få indtastet de korrekte oplysninger, og tillige i hvilket omfang man efterfølgende kan berigtige fejl begået i forbindelse med sagsoprettelsen.
I en konkret sag, hvor Højesteret har afsagt kendelse mandag den 27. juni 2022, havde sagsøger ved anlæggelsen af en retssag angivet sagsøgte til at være CGD A/S i den indleverede stævning, mens sagsøger fejlagtigt havde anført VAD ApS som sagsøgte på sagsportalen.
For Højesteret handlede sagen om, hvad retstilstanden er i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse imellem sagsøgte på sagsportalen og sagsøgte i den indleverede stævning.
Højesteret fastslog, at problemstillingen skulle behandles på samme måde, som hvis der havde været en uoverensstemmelse mellem den påstand, der var anført i et processkrift uploadet på sagsportalen, og den påstand, som var indtastet på sagsportalen.
Højesteret kom frem til, at det var afgørende, hvem der var angivet som sagsøgte på sagsportalen – og ikke i den indleverede stævning.
”Korrekt brug af sagsportalen”
Dommen er illustrativ for, hvad udtrykket ”korrekt brug af sagsportalen” dækker over. Dommen bekræfter, at oplysninger angivet på sagsportalen har forrang, frem for oplysninger angivet i forskellige procesdokumenter.
Spørgsmålet var herefter, om selskabet VAD ApS, der var angivet som sagsøgte på sagsportalen, kunne udskiftes med selskabet CGD A/S.
Højesterets besvarelse er i overensstemmelse med tidligere retspraksis, herunder navnlig U 2018.2828 H, hvor Højesteret når frem til, at der skal foretages en konkret vurdering af, om fejlen har haft betydning for den nye parts mulighed for at varetage sine interesser.
I Højesterets kendelse afsagt mandag den 27. juni 2022 fremgik det af den indleverede stævning, at sagen faktisk var rettet imod A’s arbejdsgiver, som var CGD A/S. Derudover var der i øvrigt tale om en situation, hvor CGD A/S ikke havde været i tvivl om, at sagen verserede, og at sagen vedrørte dennes mulige ansvar for A’s arbejdsskade.
Indtastningsfejlen havde derfor ikke haft nogen egentlig betydning for CGD A/S’ mulighed for at varetage sine interesser under retssagen, og der kunne derfor ske udskiftning af den angivne sagsøgte på sagsportalen. Vestre Landsret var ellers kommet frem til det modsatte resultat i U 2021.3570 V, hvor Landsretten fandt, at en udskiftning af VAD ApS til CGD A/S ville gå ud over, hvad der uden samtykke fra parterne, ville kunne afhjælpes i medfør af retsplejelovens § 349, stk. 2, jf. § 348.
Sagens relevans
Højesterets kendelse afsagt mandag den 27. juni 2022 er særlig relevant, idet den bekræfter, at der ved vurderingen af, om der kan ske udskiftning af sagens parter, må foretages en konkret bedømmelse af, i hvilket omfang fejlen har haft betydning for den nye parts muligheder for at varetage sine interesser tilstrækkeligt.
Har du spørgsmål til problemstillingen om, hvordan man anvender domstolenes sagsportal korrekt, eller hvordan du skal forholde dig til en eventuel indtastningsfejl? Du er altid velkommen til at kontakte en af vores processpecialister for en drøftelse af den konkrete sag eller andre problemstillinger af juridisk karakter.
SpotON – Din vej til aktuel indsigt i udvalgte afgørelser fra Landsretten og Højesteret
Som læser af DAHL’s nyhedsserie ”SpotON” får du indsigt i de nyeste proces- og erstatningsretlige afgørelser fra Østre Landsret, Vestre Landsret og Højesteret. Vores processpecialister har nøje udvalgt afgørelserne, som de med udgangspunkt i et kort sammendrag perspektiverer til konkrete råd, pointer og anbefalinger, som du skal være opmærksom på.
SpotOn udkommer løbende – formatet er kort og med øje for konkrete pointer og brugbare take-aways.