Der er næppe tvivl om, at man ved projektet har fået en ret omfattende datamængde, som kunne bruges som afsæt til en kontrolindsats. Skatteforvaltningen har meget aktivt brugt datamængden til at kontrollere en række dispositioner, og money transfer er derfor fortsat i en række versioner over de sidste år. Det stoppede altså ikke ved den første kontrolindsats.

Mange af de første afgørelser er blevet behandlet rundt omkring i klagesystemet og er efterfølgende blevet indbragt for domstolene, hvorfor man nu efterhånden kan tegne et billede af visse af sagskategorierne.

Den klassiske situation – indkomst eller lån

Der findes en række sager, som næsten uden undtagelse er tabt af skatteyderen. Sagerne har typisk afsæt i, at man i forbindelse med money transfer har konstateret, at en dansk skatteyder har modtaget pengebeløb fra udlandet. Størrelsen på pengebeløbene er principielt underordnet, men indimellem er der tale om større beløb.

Skatteforvaltningen spørger naturligvis til, hvad baggrunden er for disse pengebeløb. I den forbindelse er det da skatteyderens bevisbyrde at dokumentere, at det pågældende pengebeløb er et beløb, der er beskattet. Det kunne f.eks. være, fordi det er et lån, man har ydet på et tidligere tidspunkt, og som man nu får tilbagebetalt med afdrag. Hvis man ikke kan bevise, at det pågældende beløb er et beskattet beløb, angiver den praksis, der foreligger, at skatteforvaltningen vurderer, at beløbet er en skattepligtig indkomst.

I praksis har skatteyderne forsøgt at løfte bevisbyrden på rigtig mange måder. Ofte har man gjort låneargumentet gældende. Et lån er kendetegnet ved, at der er en objektiv tilbagebetalingsforpligtelse af det lånte beløb på et givent tidspunkt i fremtiden, og at lånet typisk også er forrentet. Udfordringen er blot, at man skal sandsynliggøre dette. Hvis der ikke er udarbejdet et gældsbrev, og hvis der ikke på de tekster, der er ved pengeoverførslerne, er angivet, at det er afdrag på lån eller andet, har man en meget svær bevisbyrde. Efterfølgende indhentede erklæringer om, at overførslen principielt dækker over et lån, bliver typisk tilsidesat af skattemyndighederne.

Praksis er efterhånden så hård, at bevisbyrden næsten er umulig at løfte, hvis man ikke har formalia på plads. Selv om bevisbedømmelsen i dansk ret er fri, sådan at enhver form for bevis kan bruges, vil man på dette område ikke acceptere en god forklaring som noget særligt bevis. Der skal kort og godt noget mere til.

Selv om pengeoverførslen reelt vedrører f.eks. virksomhedsdrift i udlandet eller et udlån tilbage i tid og reelt derfor er beskattede midler, opleves det altså, at skatteforvaltningen får medhold i, at beløbet skal beskattes, da skatteyderen ikke kan bevise, at beløbet allerede er beskattet et givent sted.

Perspektivering

Projekt money transfer er kommet for at blive. Det er oplevelsen som skatterådgiver, at skatteforvaltningen stadig har fokus på samtlige udenlandske overførsler. Man skal derfor være påpasselig, når der kommer pengeoverførsler fra udlandet for at sikre sig den underliggende dokumentation for, hvad pengeoverførslen rent faktisk vedrører. Kun hvis man har denne dokumentation på plads, kan man løfte bevisbyrden for, at man ikke skal beskattes af den pågældende overførsel.

Kontakt DAHL

Har du brug for rådgivning og vejledning af enhver skatteretlig karakter, er du altid velkommen til at kontakte vores specialist Bent Ramskov, der har mange års erfaring på området.